uddrag af bogomslag. En livsskildring af Jesper Wung-Sung. H.C. Andersen i billeder

Vil du høre historien igen? Den er blevet anderledes.

Jesper Wung-Sung har en helt særlig sans for at give liv til den store digter. 

Offentliggjort

I den landsby, hvor jeg bor, er vi 8 personer, der hver sjette uge mødes for at tale sammen om en bog vi har læst. Vi er vidt forskellige af alder og baggrund, og det er netop det berigende - også når vi på slutningen går over til at anbefale hinanden bøger. Således henledte en ung retorikstuderende min opmærksomhed på brasilianske Clarice Lispector, som har skrevet en række korte tekster, ikke kronikker er genrebetegnelsen. Bogen hedder At skrive og leve. Den er udgivet af forlaget Basilisk i 2023. 

Dansklærerforeningen

I Dansklærerforeningens folkeskolesektion arbejder vi på at fastholde et fokus på det dannelsesorienterede danskfag og dets kerneområder. Det er en hovedopgave at sikre og skabe rum for det danskfag, vi alle brænder så meget for. Det gør vi gennem åbenhed og samtale. Vi tror på, at det er det, der skal til for at sikre et spændende danskfag sammen med grundskolens dansklærere. Dét at være en del af fællesskabet i Dansklærerforeningen har en værdi for den enkelte lærer. Dansklærerforeningen har fortsat en stærk stemme i den fagpolitiske og i den uddannelsespolitiske debat, hvilket kommer danskfaget og dansklærerne ude på skolerne til gode. Læs med her på siden og giv din mening til kende.

Hun funderer et sted over, hvad hendes første læsning bestod i. Og hun erindrer en tynd bog med to korte historier om den grimme ælling og Aladdin. Ællingen giver hende identifikation, Aladdin giver hendes fantasi vinger. Og skrivning blev hendes livsvilkår. Bogen er et fascinerende bekendtskab med en stor forfatter og med skrivningens væsen.

Netop som jeg havde afsluttet læsningen af den lille samling af ikke kronikker, fik jeg fingre i den nys udgivne H.C. Andersen i billeder. En livsskildring af Jesper Wung-Sung. Gyldendal 2024.

Ved et samtale på BogForum for et par år siden gav Jesper Wung-Sung os et indblik i den skriveafhængighed, der kommer os alle til berigelse: "Jeg er kædeforfatter. jeg tænder den ene roman med den næste."

Sidste år udkom hans forunderlige Hans Christian, Politikens Forlag 2023, hvori han modigt og vellykket fortæller om den store forfatters barndom - I FØRSTE PERSON! Han har formået at leve sig ind i dette aparte barns tanker og de deraf affødte handlinger, så vi får en troværdig fortælling fra før diagnosernes epoke. Nogle af kapitlerne burde være et must i skolens litteraturundervisning, fordi vi her får den indlevelsens gave, som stemmer eventyrenes sjæle.

Under researchen til dette markante værk er forfatteren stødt på et H.C. Andersen-digt om en edderkop, hvilket tænder en billedbog med netop Edderkoppen som titel. Den er udgivet på Forlaget Fugl 2024.

Og mens denne fine børnebog har holdt tastaturet varmt, har en ny H.C. Andersen-udgivelse taget form: 100 korte tekster, der illustreret af et tilsvarende antal billeder, givet os endnu et bidrag til at oplive vores store digters livshistorie. Denne gang fortæller Jesper Wung-Sung i 3. person, men den indlevelse, han har udvist i Hans Christian, løber som en snoet å gennem de 100 fortælling og gør hans mange gisninger om personerne omkring Andersen troværdige. Vi følger Andersens liv kronologisk, men med perspektiveringer i mange retninger, hvilket gør det fornøjeligt og levende at læse. Dertil kommer, at Jesper Wung-Sung, akkurat som i Hans Christian, må ty til en række nyskabende ord for at kunne finde en rammende beskrivelse, jo, også Wung-Sung forstår "at ryste alfabetposen".

På en sær måde kommer jeg til at tænke på Andersens egen Billedbog uden billeder, senest udgivet af Forlaget Hjulet 2021, med Lilian Brøggers fornemme illustrationer. Her passerer månen hver nat det loftsvindue, hvor en fattig kunstner sidder og afventer inspirationen. Måned fortæller de mest forunderlige historie fra forskellige steder i verden. Og akkurat sådan fungerer Jesper Wung-Sung som det himmellegeme, der i sin glæde ved H.C. Andersen og ved det at skrive har set meget af det, som ikke er os andre forundt. Men som han generøst ønsker at berige os med.

Som solen får månen til at lyse, får H.C. Andersen Jesper Wung-Sung til at skinne. Og tak, at vi andre nu får mulighed for at formidle Andersen i nyt lys!