Hvad kisten gemte

Det kan ganske enkelt ikke passe, at dagens børn skal høre om en soldat, der hugger hovedet af en gammel kvinde, der hjælper ham, bringer sig i selskab med en sovende pige, som han kysser på, og betragter en køn pige som en ting.

Sådanne tanker løb gennem den mundtlige forfatter Anette Jahn, da hun voksenlæste H.C. Andersens første eventyr Fyrtøjet. Hun gav sig til at søge ind bag fortællingen og fandt på Det Kongelige Bibliotek 21 versioner af nedskrevne, mundtlige fortællinger, som var i "familie" med Fyrtøjet. De var indsamlet af de folkemindeforskere, som i sidste del af 1800-tallet og de første årtier af 1900-tallet drog landet rundt for at afdække de folkelige rødder i en tid, hvor landet havde lidt tab - både økonomisk og på slagmarken. De 21 fortællinger, som var relevante i forhold til Fyrtøjet, var rubricerede i en eventyrgruppe med titlen Ånden i lyset.  

Her fandt hun versioner, hvor prinsessen og heksen var en og samme person, hvor soldaten kom hjem fra krig og drømte om at blive konge, og hvor der optrådte tre hunde med store øjne.

Hundene, mener forskere, er fra fortællere, som må have læst H.C. Andersen, fordi hundene i eventyrene er et genialt indfald, som ikke synes oplagt i en folkefortælling. Men nogle af de øvrige versioner kan drengen Hans Christian have hørt som barn, taget til sig og digtet videre på dem.

Det samme har Anette Jahn gjort i sin historie om Den forheksede prinsesse og fyrtøjet. Den er blevet til en undervisningsbog, som Dansklærerforeningen har udgivet til mellemtrinnet, og den er blevet en fortælleforestilling, som Anette Jahn rejser rundt med i regi af hendes Måle Fortælleteater. Her er hun blandt andet engageret af H.C. Andersen Festivals 2024 til at optræde for eleverne i Odenses skoler og lave fortællekurser for lærerne.

Forleden gav hun prøver på sit arbejde ved et arrangement, som Dansklærerforeningen og H.C. Andersen-samfundet i København havde arrangeret. Og her fik vi et kig i hendes skatkiste med rekvisitter, en smagsprøve på hendes optræden og et indtryk af de mange kreative sanseopgaver, som eleverne kan kaste sig ud over i Andersens ånd.

Anette Jahns version, hvor prinsessen søger at komme ud af sin forbandelse ved at få den soldat, som hun er betaget af, til at få skellene fra øjnene og opdage kærlighed frem for betagelse af rigdom, er en smuk parallelhistorie til Andersens.

Dette indebærer, at den kan læses, som den er, på mellemtrinnet. Men den kan også læses og sammenlignes med Andersens oprindelige eventyr, hvorved forskellene træder tydeligt frem og står til frugtbar diskussion.

Dette kunne være en fin optakt til, at elever på ældste trin kan præsenteres for tilgangen fra bogen til ungdomsuddannelserne, Tony S. Andersen og Anne-Marie S. Christensens Den etiske Andersen (Dansklærerforeningen), hvor Svinedrengen anskues, som den, der ikke tager et nej for et nej, narrer pigen og forgriber sig på hende, mens hendes far er den forældre, der maser sig ind på datterens enemærker, da hun kysser med prinsen. 

Anette Jahns arbejde kan inspirere til at skabe nyt liv i H.C. Andersens eventyr ved at bringe ham i et fortællespil, hvor både gamle mundtlige fortællinger og nutidige normer bliver aktiverede.