Udsnit af bogforside

På jagt efter en snydekode

Jesper Wung-Sung pejler sin og alle børns snydekode i kampen mellem den enkelte og systemet

Publiceret Senest opdateret

I det nummer af KlodsHans, Nr. 1 2024, som landede i postkassen i dag, skriver Jesper Wung-Sung en herlig tænksom, selvironisk og afslappet artikel om bøgerne om Jeppe og Jacob. 

Dansklærerforeningen

I Dansklærerforeningens folkeskolesektion arbejder vi på at fastholde et fokus på det dannelsesorienterede danskfag og dets kerneområder. Det er en hovedopgave at sikre og skabe rum for det danskfag, vi alle brænder så meget for. Det gør vi gennem åbenhed og samtale. Vi tror på, at det er det, der skal til for at sikre et spændende danskfag sammen med grundskolens dansklærere. Dét at være en del af fællesskabet i Dansklærerforeningen har en værdi for den enkelte lærer. Dansklærerforeningen har fortsat en stærk stemme i den fagpolitiske og i den uddannelsespolitiske debat, hvilket kommer danskfaget og dansklærerne ude på skolerne til gode. Læs med her på siden og giv din mening til kende.

Han indrømmer, at de er inspirerede af hans egne to drenge: "det er ikke urigtigt, at jeg som far har fået afløb for en vis frustration over at være i hus med så megen dovenskab...... Nu tjener jeg i det mindste penge på deres ladhed. Tag den, drenge!"

Men, som han skriver, så er bøgerne også et selvportræt. Han har fundet det hul i "Du skal yde"-muren, som han varsler i sin læseværdige erindringsfortælling Lynkineser i serien "Min historie", da han som avisbud på andendagen kaster alle aviserne i havnen i Marstal og konstaterer, at det er sidste gang, han har haft et lønarbejde.

Men hvordan kan det så gå til, at han bor i en skøn, stor villa i Svendborg? Jo, han har fundet sprækken: Hver gang han finder på en historie om de to drenges forsøg på at "opnå vinding og frihed uden at arbejde, som samfundet dikterer, så opnår [han] selv vinding og frihed uden at arbejde, som samfundet dikterer".

Se, det er nok den hemmelighed, som alle børn skulle præsenteres for i stedet for en målstyring, der binder dem til en statisk fremtid, brolagt af uholdbare forudsigelser om fremtiden. "Du lærte os mer om at tro på os selv / end om det vi sku glemme alligevel," skrev Halfdan Rasmussen.

Og hvordan virker det så, når sprækken er fundet? Så bliver man måske, akkurat som Jesper Wung-Sung bidt af sit arbejde. Ja, han sagde ved en lejlighed, at han er litterær kæderyger: "Jeg tænder den ene roman med den anden!"

Senest har han udgivet bogen Hans Christian, hvor han skriver om H:C: Andersens barndom og første ungdom i jeg-form. Det er en frækt eksperiment, som lykkes. Tænk formå at sætte sig ind i tankegangen hos et så aparte barn som Hans Christian! Læs den og overvej, hvad I ville gøre, hvis han - altså HCA - blev anbragt i jeres klasse. 

Vi ville nok alle ved hjælp af inklusionsredskaber og diagnoser sikre, at han aldrig var blevet eventyrdigter. Men hvad var han så blevet? Og hvad kunne de være blevet, alle dem vi tvangsinkluderer pr lovgivning - og i øvrigt også dem, vi sætter fremtidsmål for, så de kan lære om det, de skal glemme alligevel.

Læs Jesper Wung-Sung for nydelsens skyld og få som bivirkning noget at gruble over.

Og bliv gerne medlem af IBBY, Selskabet for Børnelitteratur, som udgiver KlodsHans.