En dansklærer har noget, som få andre har - poesien.

Forfatter Lene Møller Jørgensen har netop fået en ny ungdomsroman, Alt det, der altid vil være, udgivet i Dansklærerforeningens Frit for fantasi-serie. Den bliver så at sige serie-forbundet med blandt andre Trine Juul, Svend Åge Madsen, Janne Teller og Jesper Wung-Sung. Og den kan bære det!

Bogen kredser om en ung gymnasiepige Ellie, der forsøger at bearbejde sorgen over farens pludselige død, mens de andre unge i klassen er optaget af kærestesorger, fester og alt det, som hører unge til. I en sådan kontekst, hvor der næppe er plads til virkelig alvor, må hun dels forsøge at spille normal på overfladen og dels ty til noget af betydning. Dette sidste finder hun ved jævnligt at besøge Michael Strunges gravsted på Assistens Kirkegård. 

Her træffer hun en anden, Elias, der færdes på kirkegården, og som selv er droppet ud af Herlufsholm kostskole, hvor han har gået, fordi hans forældre er optaget af at redde unge i Zambia, så der ikke er tid til ham. Han virker ganske afklaret og støttende. I et af de sidste replikskifter taler de to om en seddel, der er fjernet fra Strunge grav. "Der stod "Kære Michael, tak for digtene. Vi ses."" 

Allerede på bogens første side markeres Strunges centrale indvirkning på handlingen. Her citeres hans digt ALDRIG. "Nej, jeg vil ikke dø. / Jeg vil bare være ufødt."

Romanen skildrer troværdigt, at lyrik og en oprigtig ven kan give sorgen en farve af tanke for Alt det, der altid vil være. 

Under læsningen af denne roman kom til til at tænke på en samtale, jeg overværede og refererede i Dansklærerforeningens medlemsblad DANSK 2022 #1 (Marts 2022). Her mødtes livsstileeksperten Flemming Møldrup med den klasselærer, Kirsten Borberg, som han tilskriver årsagen til, at han udviklede sig fra rodløs rod til et ordentligt menneske med sans for poesien og ordenes kraft i tilværelsen. 

Fra at have haft tvungne klasseskift flere gange lander han i en klasse, hvor han i starten lever op til sit ry, men bliver fanget af et lyrikforløb, og især af Michael Strunges digte. Den dag Strunge dør triller tårerne ned ad drengens kinder - og siden har kan uddannet sig, været rundt ad Forfatterskolen for børnelitteratur for nu at være bogaktuel med en bog, hvori han søger at pejle sin identitet efter en opvækst med en fraværende far.

Også på det punkt matcher virkelighedens Flemming ungdomsromanens Ellie og Elias.  

Et empatisk menneske og et godt digt spiller godt sammen i virkeligheden, i fiktionen og i en undervisning, der rykker.