Kinesiske børns H.C. Andersen-billeder 

Fredag den 9. februar var Blixen-mødelokalet på Den sorte Diamant ramme om en reception i anledning af det kinesiske nytår. Dette fejredes med en udstilling af et væld af kinesiske børnetegninger, der er inspirerede af H.C. Andersens eventyr.

Udstillingen blev åbnet med taler af tidligere medlem af Europaparlamentet, Britta Thomsen, og Minister Counselor og the Chinese Embassy Qin Jie. Og den har åbent lørdag den 10. februar kl. 08.00 - 16.00.

Udstillingen er sponsoreret af Denmark H.C. Andersen Culture Art Committee, som hvert år præsenterer kinesiske H.C. Andersen-børnetegninger i Danmark.

Det er i sig selv imponerende at fornemme den fortrolighed og det brede kendskab, kinesiske børn mellem 8 og 15 år har til den danske eventyrdigter, men denne fortrolighed rækker tilbage til 1949, hvor formand Mao udvirkede, at alle kinesiske børn skulle kende den danske digter for at udvikle kreativitet. Heraf kan man udlede, at stort set alle nulevende kinesere har stiftet bekendtskab med H.C. Andersen.

Imponerende er det også at erfare den billedsproglige variation og det tekniske niveau, som afspejles i udstillingen.  

De kinesiske børnetegninger kan ses og nydes, men de kan også inspirere os i den danske skole til at anvende børnenes tegninger i undervisningen for at fortolke Andersens eventyr og andre hørte og læste tekster. Når en elev gennem et billede udtrykker sin opfattelse af teksten, får underviseren et indblik i, hvad eleven har hørt. Og det interessante for dansklæreren er, at ikke to elever hører det samme. De gengiver det, som udspringer af deres erfaringer, og/eller som næres af deres ønsker, drømme og behov.

Dette kan dels være afsæt for en god samtale om teksten, hvor den enkelte elevs billede bidrager til, at eleven bliver set og hørt, og dels være en åbning til at alle i fællesskabet lærer hinanden bedre at kende.

Jeg har neto til Dansklærerforeningens medlemsblad DANSK anmeldt en ny bog til læreruddannelsen om mundtlighed og lytning, og her undrer det mig, at man overser tegningens og illustrationens muligheder som passage mellem det hørte, det oplevede og det indsigtsfulde. 

De kinesiske børnetegninger kan nydes i deres egen ret, men de kan også inspirere til at åbne for fortolkninger af H.C. Andersens eventyr og andre tekster.

Og så kan man lege med stoffet. Lad mig give et eksempel. I to 4.-klasser læste jeg eventyret om Fyrtøjet op. I den ene klasse indledte jeg med "Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen ET to, ET to"; i den anden lagde jeg trykke anderledes: "et TO, et TO". Og da eleverne blev bedt om at illustrere eventyret, havde de tegnet en kæk soldat i førstnævnte klasse, men han i den anden var halt, såret i krigen.

Fordi den analoge tegning kan være åbningen til det personlige møde med en tekst og det ordløse bidrag til at hver enkelt elev bliver hørt og set, er det af betydning, at eleverne fra skolestart dyrker tegnning - og vedligeholder denne analoge færdighed!