Om lidt skal Jesper Wung-Sung på. Privatfoto

God søndag middag fra Skørping

En dag i H.C. Andersens tegn

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er faldet i mit lod at passe H.C. Andersen-Samfundets bod ved Litterært Folkemøde. Og det er lidt særligt at skulle promovere den danske digter, som faktisk er en del af de fleste andre selskabers repertoire. Og som er righoldigt repræsenteret i BOGBY9520s bogkasser med anktikvariske bøger. På sin vis kan man føle sig lidt som en vejviser, der udpeger fx Aarestrup-Selskabet, Den danske Sprogkreds og BOGBY9520.

Dansklærerforeningen

I Dansklærerforeningens folkeskolesektion arbejder vi på at fastholde et fokus på det dannelsesorienterede danskfag og dets kerneområder. Det er en hovedopgave at sikre og skabe rum for det danskfag, vi alle brænder så meget for. Det gør vi gennem åbenhed og samtale. Vi tror på, at det er det, der skal til for at sikre et spændende danskfag sammen med grundskolens dansklærere. Dét at være en del af fællesskabet i Dansklærerforeningen har en værdi for den enkelte lærer. Dansklærerforeningen har fortsat en stærk stemme i den fagpolitiske og i den uddannelsespolitiske debat, hvilket kommer danskfaget og dansklærerne ude på skolerne til gode. Læs med her på siden og giv din mening til kende.

Min dag startede med et arrangement, hvor jeg sammen med Anette Jahn fra Måle Fortælleteater skulle belyse temaet: Må man pille ved Andersen? Jeg skulle lægge ud, og hun skulle pille. Svaret på spørgsmålet må være et stort JA. I Irene Vallejos markante værk, Evigheden i et siv, hvori hun beskriver skriftsprogets betydning for vores muligheder for at søge tilbage i historiske og litterære kilder, fortæller hun, at kanonbegrebet stammer fra et planterør, som beskriver en kvalitativ enhed.

I debatten om en litterær kanon indgår det argument for en forfatters kanonisering, at vedkommende skal være vedligeholdt af undervisere, som tager værkerne op, og af nutidens kolleger, som lader sig inspirere. Kun den, der piller, holder en historisk forfatter i live. Det kan ske ved at nyfortolke, som det sker i bogen Den etiske Andersen, eller lade sig inspirere af, som det fx sker i Disneys version af Snedronningen, Frozen. Her justeres Andersens tro på godheden til filmens påpegning af venskabets centrale betydning. Filmen har et nutidigt bud, og den pædagogiske og opdragelsesmæssige udfordring bliver da at værne børnene mod den bunke af merchandise, som Disney sender i slipstrømmen af deres seriøse fortolkning. Det skriver Dominique Bouchet om i Asterix som tværfaglig vinduesåbner. Men man kan også lade sin inspirere til en betændt fortolkning, som Disney gør i deres letlæste bogklubbog, hvor kejseren i Kejserens nye Klæ'r spilles af den magtsyge Prins John fra Robin Hood-universet. Hvor Andersens tekst slutter med kejserens stille tilbagetog til klædeskabet, lader Disney kejseren søge hævn ved at sende soldater ud efter bedragerne, som skal have deres retfærdige straf. Vi bevæger os fra ydmyg selverkendelse af afhængighed til troen på straffens velsignelser. 

I Anette Jahns fortælleteater og ditto billedbog om Den forheksede prinsesse og fyrtøjet, sker der som i Frozen et opgør med det syn på køn og kærlighed, som gennemsyrer Andersens Fyrtøjet. Hvor Andersen lader soldaten få prinsessen ved at huge hovedet af heksen og hente den sovende prinsesse hen til sit værelse, er prinsessen og heksen her en og samme person i en indespærret natudgave og en forhekset dagudgave. Anette Jahn har søgt ned i nogle af de indsamlede mundtlige kilder og fundet varianter, hvor prinsessen og heksen er en og samme person, og hvor forhekselsen kan ophæves af kærlighed. Med det udgangspunkt har hun skabt sin forestilling og børnebog, som har et nutidigt bud til børnene, og som ikke besætter dem med merchandise ud over en plakat til klassen.

H.C. Andersen-stimen på Folkemødet nåede nye højder, da Jesper Wung-Sung indtog podiet med et foredrag om Hans Christian, der frækt og vellykket er skrevet i første person, om livsskildringen H.C. Andersen i billeder, som er en forfriskende og fornyende oplivning af den gamle digter, og om de mange andre af hans titler, som bærer træk af andersenfascinationen i sig.

Han rundede af med en hyldest til den trykte bog i gedigen udgivelse og bekendte sig til opfattelsen af, at børn og unge foretrækker den fysiske bog, hvis de får den i hånden.

At man skal gøre noget ud af boghåndværket anskueliggjorde Jesper Wung-Sung ved at vise de kapitælbånd, som hans romaner om anerne, fru Hammershøj og HCA er forsynet med, og som symbolsk er hhv. sort, rød og hvid - symboliserende oldefarens hårpisk, Hammershøjs røde grundfarve under det blågråstøvede og farven på Andersens svane. Men jeg tror, at han er mere finurlig end som så. Jeg bemærkede, at hans røde til Hammershøj umiskendeligt er af samme nuance som Manchester Uniteds hjemmebagetrøje. 

Og ok, Jesper Wung-Sung. MU behøver al den support, der kan fremmanes!