udsnit af forsidebilledet til Jesper Wung-Sungs Læsehunden

Der var jeg lige lovlig hurtig

Det er menneskeligt at fejle, men hundesvært at indrømme det

Offentliggjort Sidst opdateret

Som omtalt i min foregående blog er vi hjemme hos os inde i en hundelæsningsperiode. Jeg omtalte blandt andre romaner af Paul Auster (Timbuktu), Virginia Woolfe (Flush), Thomas Mann (Herre og hund) og Helena Öberg (Din tur Adrian). Dertil er nu kommet Thomas Windings Mester-historier, Storm Ps Grog-historier og Bjørn Rasmussens Fiskesonetter.

Dansklærerforeningen

I Dansklærerforeningens folkeskolesektion arbejder vi på at fastholde et fokus på det dannelsesorienterede danskfag og dets kerneområder. Det er en hovedopgave at sikre og skabe rum for det danskfag, vi alle brænder så meget for. Det gør vi gennem åbenhed og samtale. Vi tror på, at det er det, der skal til for at sikre et spændende danskfag sammen med grundskolens dansklærere. Dét at være en del af fællesskabet i Dansklærerforeningen har en værdi for den enkelte lærer. Dansklærerforeningen har fortsat en stærk stemme i den fagpolitiske og i den uddannelsespolitiske debat, hvilket kommer danskfaget og dansklærerne ude på skolerne til gode. Læs med her på siden og giv din mening til kende.

Og så var der Jesper Wung-Sungs Læsehunden, som jeg var lidt loren ved på grund af de teksteksempler, han har valgt, blandt andre Dickens, Kipling, Defoe, Oehlenschläger og Goethe. Selv om bogen altså er godt skrevet.

Nu har jeg genlæst bogen og må indrømme, at jeg var noget overfladisk i mine ord om bogen. Se, min kone så bogen ligge blandt de øvrige hundebøger og bad mig læse den op. Det gjorde jeg i tre runder, som gjorde lykke - både på grund af sproget og som følge af den spænding, som opstår gennem en drengs fejllæsninger af slutningerne på de valgte tekster; han lægger spor ud, som læsehunden opfanger og handler efter.

Det er faktisk lykkedes Jesper Wung-Sung at skabe en fortælling, der på en og samme tid fungerer som ambassadør for læsning og lever som en gedigen børnekrimi.

Jeg indså gennem oplæsningen, at forfatteren har valgt de klassiske forfattere i en bestræbelse på at guide børnelæserne hen til nogle litterære kvaliteter, som ikke er metervare i moderne børnelitteratur. På den vis afslører Jesper Wung-Sung sig som litterær traditionalist - og det skal han have tak for. 

Mange læselystformidlere, som halser efter de seneste strømninger, tør normalt ikke bevæge sig ind på det felt, som Læsehunden lægger øre til. Men med den pondus Jesper Wung-Sung har, er der håb for, at dette litterære landskab kan folde sig ud for mellemtrinnets børn. De kender jo sporene fra disse fortællinger i de mange film og fortællinger, som har sugerøret nede i de litterære klassikere. (Som regel uden at tilføje forbedringer!)

Og lad mig så til en ny start anbefale Dansklærerforeningens Illustreret Verdenslitteratur, hvori OscarK sammen med Dorte Karrebæk og Lilian Brøgger giver teenagere adgang til Shakespeare, Goethe, Cervantes, Chandler, Dostojevskij og Voltaire.