Her er noget at komme efter

Det virker. Bellevue Teatrets dobbeltforestilling så jeg sammen med vores nabos datter på 13 år. Og vi var enige om, at det var en teaterforestilling, der var hele køreturen værd - og mere til! 

Det var fredag den 1. marts Bellevue Teatret havde indbudt til premiere på deres to i én-forestilling, 'Til ungdommen' og 'Fra ungdommen' i Gentofte. Den første er baseret på de monologer, som den norske skuespiller og tekstforfatter Linn Skåber har udgivet, og som Pelle Koppel har bearbejdet og instrueret som dansk teaterforestilling på Teater V i Valby. Den anden bygger på samtaler med unge i Gentofte, og også her har Pelle Koppel instrueret på baggrund af tekster af Nanna Tüchsen.

Jeg var spændt på, hvordan 'Til ungdommen' ville virke på det store teater. Da jeg så den første gang, var det på den meget mindre, intime scene i Valby. Men alle mine betænkeligheder blev gjort til skamme. Den unge, energifyldte teatertrup fik både Skåbers monologer og Gentofte-scenerne til at leve i hele teaterrummet. Jeg spurgte et par unge, der kom ned fra balkonen, og jo, det havde været levende og medrivende.

Min 13-årige ledsager sad let foroverbøjet og fulgte intenst med. Hun bekræftede mit indtryk ved at fortælle, at der var virkelig mange af situationerne, hun kunne genkende noget af sig selv i. Selvfølgelig ikke det om fester og misbrug, fortalte hun. Men det om, at man gerne vil leve sit eget liv. Det, der gjorde det spændende, var, at stykket er bygget op som en række billeder, der taler. Dette blev understreget af en fornem anvendelse af fotos i den stramme, minimalistiske sceneopbygning, som i øvrigt matchede teaterbygningens karakter perfekt. 

De to forestillinger var meget forskellige i deres udtryk. Det er tydeligt, at der er mere end seks år imellem deres tilblivelser, og at det første har norske rødder, mens det sidste har nordsjællandske. Min ledsager fandt, at der var mest at spejle sig i, når man så og hørte monologerne, mens der var mest power på Gentofte-delen. For hende var det mere show og underholdning. Men måske skyldes det, at indholdet her pegede ind i en ungdomsgruppe, der var ældre, end hun er.  

Det kunne i øvrigt være interessant, om andre kommuner eller regioner end Gentofte bød sig til med henblik på et supplement til Skåbers monologer. Hvordan ville indholdet være, hvis Lemvig eller Nakskov havde lagt unge stemmer til?

Jeg noterede mig et par fænomener under forestillingen. Fordi det var premiere, var der en del ældre til stede blandt alle de unge. Og det kom blandt andet til udtryk ved, at der blev reageret forskelligt på nogle af replikkerne. På mig virkede det som om noget forekom morsomt for de ældre, men alvorligt for de unge - og omvendt. Derfor er det lidt ærgerligt, at stykket henvender sig til unge som målgruppe. Hvis der er mening i at ønske, at ungdommen bliver hørt mere og bedre, var det måske en idé at opfordre til, at skoleklasser og unge havde forældre og lærere med til forestillingen. For der er virkelig meget at tale om. Det fandt jeg ud af i bilen hjem.

En anden ting, der bør føre unge ind på Bellevue Teatret, er den funktionelle skønhed, som Arne Jacobsen har beriget bygningen med. Min unge ledsager, som er glad for sløjd i skolen, gav højlydt udtryk for begejstring, da hun bemærkede trappegelænderne, teaterstolene og brugen af bambus. 

Tak til Bellevue Teater og Gentofte Kommune for dette initiativ, der dels bød på en fin teateroplevelse, og på en indholdsrig og personlig samtale mellem en 13-årig og mig bedagede på bilturen hjem: berigelse i dobbelt forstand!