BLOG
Empty article - Subtitle
Hvad har Svend Brinkmann, Anders Morgenthaler og Thomas Skov til fælles?
Ja, Svend Brinkmann, Anders Morgenthaler og Thomas Skov har sikkert mange ting til fælles, men én ting er: de udgiver alle en PODCAST med et samfundsrelevant emne. Brinkmann forholder sig til moderne teknologi i Brinkmann på P1, Morgenthaler forsøger at få lytternes øjne op for klimakrisen i Klimatestamentet og Thomas Skov har samtaler med gæster om forholdet til deres far i podcasten Far, der er noget vi skal tale om. Podcasts - dét skal vi undervise i.
Podcasts i undervisningen
Jeg har tabt mit hjerte til det forholdsvise nye medie podcasts. Det er lydfortællinger fra radioen, som man ikke får hørt direkte, og som så kan høres forskudt – også kaldet radio on demand. Wikipedia forklarer, at podcast betyder personal on demand, som kan oversættes til personlige udsendelser til afhentning. Jeg hører om ikke dagligt, så i hvert fald flere gange ugentligt podcasts på min Iphone. Det kan være faglige programmer om sprog og naturvidenskab, det kan være personlige historier fra mere eller mindre kendte personer – det kan også være relevante sportsprogrammer med et særligt fokus.
Og som sagt har jeg tabt mit hjerte til dette medie – det er i min optik en fremragende måde at få tid og rum til at forholde sig til aktuelle emner og problemstillinger. Jeg hører podcast, når jeg vasker op, støvsuger, går tur eller kører i bus. Det kan bruges hvor som helst og når som helst.
Hvorfor overhovedet podcasts?
Podcasts har den fordel at de kan startes, når jeg har tid – og pauses, når der er behov for det – det kan traditionelle radioprogrammer jo ikke. Podcasts er typisk samtaler mellem mennesker, og dette medie giver mulighed for at afslutte samtalen, når der ikke er mere at tale om – og ikke når radioavisen skal på. Det kan give mulighed for fordybelse på en ny måde. God tid giver bedre vilkår for samtale, diskussion og refleksion.
Samtidigt oplever jeg at podcasts er med til at forklare sammenhænge – ikke blot orientere om et emne, men dykke længere ned og forklare sammenhænge
Podcasts i undervisningen – JA, men hvordan?
Jeg er så småt begyndt at inddrage podcast i undervisningen også. Det har jeg dog taget noget tilløb til. Jeg kunne tydeligt se fordelene på indholdsdelen, men jeg var i tvivl om hvordan det skulle implementeres i undervisningen. Jeg har ladet eleverne lytte til podcast fælles på klassen – vi stopper op undervejs og taler om indholdet, får styr på svære ord og begreber – på samme måde som, når vi læser en tekst højt på klassen. Eleverne har også fået til opgave at lytte til en bestemt podcast som lektie til næste gang – vi kan så tage udgangspunkt i den nye viden eleverne har fået – og inddrage den i undervisningen. I min naturfagsundervisning bruger jeg det også som en vidensbank, hvor eleverne kan søge ekstra viden om et relevant emne – og podcasten giver som sagt mulighed for bedre at kunne forstå sammenhænge.
Jeg har endnu ikke ladet eleverne analysere selve podcasten – kigge på opbygningen, værtens rolle, sproget, lydlige forhold osv. Men det kan man jo sagtens gøre – og det vil give eleverne bedre mulighed for at skelne mellem de forskellige typer af podcast.
Faglige podcast og fiktive lydfortællinger
Jeg har mest benyttet mig af faglige podcast – de varer typisk fra en halv til en hel time, indeholder værter og gæster, hvor de diskuterer et relevant emne. Der findes også andre typer podcasts – fx fiktive lydfortællinger. De må på samme vis kunne inddrages i danskundervisningen.
Så det er bare at komme i gang - der venter mange fremragende lydfortællinger derude og venter på os.
Eksempler på et par gode danskfaglige podcasts:
Brinkmann på P1 om Fake news:
https://podtail.com/podcast/brinkmann-pa-p1/brinkmann-pa-p1-falske-nyheder-2017-10-04/
Brinkmann på P1 om sociale medier:
https://podtail.com/podcast/brinkmann-pa-p1/brinkmann-pa-p1-sociale-medier-2017-06-07/
Klog på sprog om årets ord 2017:
https://www.dr.dk/radio/p1/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-48
