BLOG

Empty article - Subtitle

Vi forventer interaktivitet for millionerne!

Beslutningsprocesserne om indkøb af digitale læremidler er i fuld sving på landets skoler. Dog gøres beslutningsprocesserne unødvendig svære, grundet uklarhed over udmøntning af de resterende 450 millioner kroner samt grumset stillingtagen til forventet niveau og betydning af det interaktive i læremidlet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bevægelse fra analoge læremidler mod digitale SKAL gøre en forskel! Det er ikke nok, at de erstatter bøgerne. De skal som et minimum supplere med noget nyt eller være nyskabende ved at bringe problemløsning, samarbejde, kommunikation og kreativitet i spil. Tilskudsgrundlaget forholder sig ikke specifikt til en nærmere afgrænsning af interaktivitetsbegrebet, men afgrænser kun interaktive læremidler som tilskudsberettigede.
Interaktivitet findes på flere mere eller mindre dynamiske niveauer og kan iagttages i form af:

- Eleven løser en opgave og besvarer typisk i en svarboks, hvorefter svar kontrolleres.
- Læremidlet kan være adaptivt og tilpasser sig efter brugerens adfærd.
- Læremidlet tilbyder indholdsstøtte i form af oplæsningsmulighed, indbygget opslagsværk eller en interaktiv assistent.
- Læremidlet tilbyder rammer for kommunikation i form at chatkanal, responsfunktion eller video. Elevernes kommunikation kan være flygtig og ikke blive bevaret, hvilket typisk vil være gældende for video, mens chat og kommentarer ofte registerres og forbliver som en del af læremidlets indhold.
- Aktiviteterne bygger på simulering af fx et fysisk forsøg som styring af et a-kraftværk.
Læremidler med interaktive elementer fra spillets verden – en genre, der især kan bidrage til at arbejde med narrativitet set fra drengegruppens perspektiver.
- Webstedet kunne ud over producentens indhold også give rammer for brugerdeltagelse. Elever kunne bidrage med indhold. Men lærerne kunne også supplere læremidlet med eksempelvis filer til interaktive tavler, som kunne knytte sig til både formidling, fordybelse og elevernes konstruktion af ny viden. ’
Tænk hvis flertallet af læremidlerne indeholdt flere af disse elementer og ikke blot fokuserede på spørgsmål – svar konstruktionen!

Udmelding af udmøntning af de første 50 millioner kroner kom dumpende kort før sommerferien på et tidspunkt, hvor valg af læremidler for kommende skoleår traditionelt var truffet. Denne fejl må ikke gentage sig, specielt ikke når mange skoler har svært ved at træffe målrettede valg, valg, da tilskudsrammen er totalt uafklaret for kommende år. Det er nødvendigt, at have det økonomiske fundament i orden og MBU, UNI-C og KL må hurtigst afklare rammer på både kort og lang sigt. Jeg forventer, at de digitale læremidler støtter øget undervisningsdifferentiering. I lighed med boglige læremidler, så forudsætter det ikke adgang til én, men flere forskellige ressourcer. Når nogle forlag frister med at stavnsbinde kunderne med 5- årige kontrakter, så ligger der ikke implicit en realisering af, at kunne tilbyde den enkelte klasses elever flere forskellige læremidler afhængig af elevgruppernes behov. En forudsætning for at skolerne tør gå ind i differentierede købsaftaler må tage udgangspunkt i at det økonomiske fundament er klart for alle.

Tilskudsordningen er rigtigt tænkt med, at kunderne får kronerne i lommen, så de selv kan vælge mellem eksisterende udbud eller stille krav til leverandører om ønsket indhold og distributionsform. Det forudsætter bare, at vi ASAP får udmeldt, hvordan vi er stillet.