BLOG
Empty article - Subtitle
"Hvor kommer lyset egentlig fra, Kristoffer?"
Et indlæg om mine personlige tanker omkring fagets berettigelse og hvorfor jeg elsker disse timer med eleverne.
"Hvorfor skal vi lære om noget der ikke findes?" lyder det hvert år fra en god tredjedel, hvis ikke mere, af mine nye elever i faget kristendomskundskab/religion.
I øvrigt er det en fortsat vigtig diskussion; skal faget hedde kristendomskundskab eller skal vi se det mere som et religionsfag, som måske har et bredere sigte?
Jeg får spørgsmålet flere gange hvert år. Det er et forventligt spørgsmål, når vi ser på den verden, som vi alle er en del af i dag. Grundlæggende er tesen for mine timer, at der ikke er nogle spørgsmål der er forkerte eller malplacerede. Tværtimod. Det handler om at møde eleverne i deres grundlæggende bevidsthedsfelt.
Når jeg får spørgsmålet, er jeg altid agtpågivende i mit svar. Skal jeg dog opsummere svaret i én sætning, så bliver det ofte med reference til en film, som de fleste elever kender, nemlig; "The Nightmare Before Christmas" af Tim Burton. I denne har hovedpersonen Jack Skeleton et problem, da han vender tilbage til sin egen by. Han har nemlig det problem, at han ikke kan bevise Christmas Lands eksistens, og dermed få folk til at tro på hvad han har set. Til dette svarer han: "Just because I can't see it, doesn't mean I can't believe it.".
Sådan er det også ofte med mennesker og det religiøse. Vi lever i en positivistisk tid, hvor alt gerne skal kunne måles, vejes og have én eller flere fysiske beskaffenheder. Det er med andre ord et spørgsmål om at (turde) tro.
Men dette kræver selvsagt en definiton af begrebet tro. Her spurgte en elev mig f.eks. "Er det tro, når min mor siger: "Jeg tror på dig,"", hvortil mit svar er ja - at det også er at lægge en tro, en tillid, en tanke på dig. Det samme kan man gøre med det religiøse - man kan tro, selvom man ikke kan se det.
Dette filosofiske blik skaber ofte en undren i eleverne, som fordrer en række flere spørgsmål af filosofisk karakter. Det giver anledning til en ny tankerække og undringsspørgsmål; "Hvor kommer lyset fra, Kristoffer?", "Hvorfor hedder et bord et bord?", "Hvorfor skal vi en dag dø?", "Hvorfor taler vi forskellige sprog?", "Hvorfor kan vi huske?" m.fl.
Spørgsmålene fra eleverne er mange. Selvfølgelig. Fordi det er universelt menneskligt at forundres og undre sig omkring tilværelsen.
Dette er én af de helt store årsager til fagets fortsatte berettigelse; at eleverne får lov til, og får et rum, hvor de kan stille de spørgsmål, som vi ellers ofte glemmer at give os tid til at forholde os til sammen - de spørgsmål der på måder, som få andre ting kan, forener os i det grundlæggende i at være menneske.
Religionerne stiller nogle svar til disse spørgsmål. Disse svar er dog ikke per definition almengyldige og absolutte, hvorfor jeg også skaber rummet til refleksion, diskussion og debat omkring disse. Dette er om noget vigtigt i vores verden i dag - og dette er én af de helt store årsager til, at jeg elsker mit fag, mit job og mit virke.
"Hvor kommer lyset fra?" hedder mit indlæg her.
Svaret er simpelt: fra børnene og deres hudløst og ofte uindpakkede spørgsmål og refleksioner om det at være menneske i verden i dag.
