Drenges underpræsteren i uddannelsessystemet

Dette er det første blogindlæg i serien om forskningsprojektet Drenges underpræsteren i uddannelsessystemet. På bloggen bliver projektets resultater og forskning lagt ud, så der er mulighed for at interesserede kan læse med og diskutere drenges situation i folkeskolen. I det følgende vil det helt overordnet blive gennemgået, hvad problemet med drengene egentligt er, hvordan det normalt bliver forklaret, og til sidst hvad drengeprojektet består af.

Både internationalt og nationalt bliver der ofte talt om, at drenge har problemer med at klare sig i skolesystemet. Diskussionerne tager ofte sit udgangspunkt i karakterforskellene mellem drenge og piger og deres præstationer i forskellige test som PISA undersøgelserne (DR 2017; The Economist 2015).

I Danmark kommer forskellen mellem drenge og pigers præstationer fx til udtryk ved, at piger får bedre karakterer end drenge i dansk, engelsk og fysik/kemi, kun i matematik klarer drenge sig bedre end  pigerne. I skoleåret 2015/2016 havde pigerne som gruppe et gennemsnit på 7,5 imens drengene havde 6,7 (UVM Databank 2017).

Traditionelt er forskellen forklaret på baggrund af en af to forskellige teoretiske indgangsvinkler, den biologiske og den sociokulturelle (Skelton 2006). Den biologiske indgangsvinkel tager udgangspunkt i, at piger og drenge er biologisk forskellige, og derfor udvikler sig på forskellige måder, hvilket også har betydning for deres skolegang. Dette perspektiv er i en dansk kontekst særligt blevet fremført af Gedoen Zlotnik, som har skrevet bogen “De stakkels drenge” udgivet i 1984 og genudgivet i en ny version i 2004. Zlotnik argumenterer for, at drenges hjerne gennem puberteten udvikler sig langsommere end pigers, hvilket betyder, at de har sværere ved at foretage dybere tænkning, planlægning, prioritering, fokusering, impulsstyring o.l. Konsekvensen af dette er, at drengene klarer sig dårligt i skolesystemet, da disse alle er egenskaber skal mestres her (Zlotnik 2004).

Fortalere for den sociokulturelle indgangsvinkel argumenterer for, at forskellene mellem kønnene er et resultat af kulturelle opfattelser og samfundsnormer. Således mener blandt andre professor Dorthe Staunæs fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, at børnenes egne og skolens forestillinger omkring køn er afgørende for, hvordan børn og unge bliver behandlet og vurderet (Staunæs 2004). Man møder en lignende tilgang i rapporten “Er det skolens skyld?” udgivet af NOVA - Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring. I denne rapport argumenterer forfatterne for, at kønsforskellen ikke kan forklares med biologiske forskelle, men i stedet må forstås som et resultat af hvilke kønsnormer, som pigerne og drengene socialiseres til gennem bl.a. børnehaven m.m. (Bakken et al. 2008).

En lang række studier peger på, at også andre omstændigheder kan spille ind på drenges præstationer i skolen. Fx viser et studie udført i forbindelse med PISA undersøgelsen fra 2012, at drenge bruger mindre tid på at lave lektier, end piger gør (OECD 2015). Sådanne studier vil blive gennemgået nærmere i et senere blogindlæg.

I foråret 2016 modtog SDU CIFU - Center for Interdisciplinær forskning og udvikling - midler fra LB fonden til at gennemføre en undersøgelse, der skal give et nyt blik på problemstillingen. Indgangsvinklen til denne undersøgelse er systemteorien formuleret af Niklas Luhmann (Luhmann 2006) og den systemteoretiske didaktik (Keiding & Qvortrup 2014; Qvortrup & Qvortrup 2015). Tilgangen giver mulighed for at beskrive forskellige aktiviteter i undervisningen som interaktionssystemer, der udviser forskellige karakteristika, hvad angår gyldighedskrav, realiserings og anerkendelsesformer, og dermed giver forskellige muligheder for til og frakobling i undervisningssituationen (Qvortrup and Qvortrup 2015). Denne tilgang er ikke valgt, fordi den opleves som bedre end de hidtidige fremgangsmåder, men fordi den anskuer drenges underpræsteren i et nyt perspektiv og derved kan give supplerende forklaringer på problemstillingen. I undersøgelsen er der ikke taget højde for forskellige baggrundsfaktorer som etnicitet, social status o.l., da undersøgelsen interesserer sig for, hvad der på tværs af baggrundsfaktorer kan identificeres af mønstre i og begrundelser for drenges engagement i skolen. Disse perspektiver inddrages imidlertid ved en gennemgang af den eksisterende litteratur inden for emnet.

Projektet løber over det næste halve år, og der vil blive samlet empiri fra skoler forskellige steder i landet. Som afslutning på projektet vil der blive udgivet en artikel, som gennemgår projektets resultater og sætter dem i forhold til den eksisterende viden om drengenes situation i skolen.

Litteraturliste

Bakken, A., Borg, E., Hegna, K., & Backe-Hansen, E. (2008). Er det skolens skyld? En kunskapsoversikt om skolans bidrag til kjønsforskeller i skoleprestasjoner (No. NOVA-rapport 4). Institutt for forskning om Opvekst, Velferd og Aldring.

DR. (2017). Piger får højere karakterer end drenge. DR. http://www.dr.dk/ligetil/indland/piger-faar-hoejere-karakterer-end-drenge. Accessed 1 June 2017

Keiding, T. B., & Qvortrup, A. (2014). Systemteori og didaktik. København: Hans Reitzel.

Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem. København: Hans Reitzels Forlag.

OECD. (2015). PISA - The ABC of Gender Equality in Education Aptitude, Behaviour, Confidence: Aptitude, Behaviour, Confidence. OECD Publishing.

Qvortrup, A., & Qvortrup, L. (2015). Inklusion: den inklusionskompetente lærer, pædagog og elev. København: Hans Reitzel.

Skelton, C. (2006). Boys and Girls in the Elementary School. In The SAGE Handbook of Gender and Education (pp. 139–151). 1 Oliver’s Yard,  55 City Road,  London    EC1Y 1SP  United Kingdom: SAGE Publications Ltd. doi:10.4135/9781848607996.n11

Staunæs, D. (2004). Køn, etnicitet, og skoleliv. Samfundslitteratur.

The Economist. (2015). The weaker sex. The Economist. http://www.economist.com/news/international/21645759-boys-are-being-outclassed-girls-both-school-and-university-and-gap. Accessed 2 June 2017

UVM Databank. (2017). Uddannelsesministeriets Databank (KGS), Gennemsnitskarakterer ved 9. klasses afgangsprøve. Undervisningsministeriet databank, Styrelsen for It og Læring. http://statweb.uni-c.dk/Databanken/uvmdataweb/fullClient/Default.aspx?report=KGS-antkar-fag-kar&res=1536x695. Accessed 1 June 2017

Zlotnik, G. (2004). De stakkels drenge: kønsforskelle i barndommen betydning og konsekvens (Ny revideret og opdateret udgave.). Kbh: Nielsens.