Har piger altid været bedre til at gå i skole?

Henover sommeren kom der indslag i nyhederne om, hvordan pigerne klarer sig bedre i skolen end drengene, og det fremstilles ofte som et problem, som er særligt alvorligt i disse år, men hvor lang tid siden er det, at piger begyndte at gøre det bedre i skolen end drenge? I dette indlæg kortlægger vi forskellene mellem drenges og pigers karakterer i folkeskolen og gymnasiet, hvordan kønsfordelingen er og har været i gymnasiet, og der bliver trukket nogle historiske linjer for at kunne sætte drenges situation i kontekst.

Gennemsnitligt får drenge dårligere karakterer end piger. Som det blev nævnt i det første indlæg, så fik piger bedre karakterer i dansk, engelsk og fysik/kemi ved skoleåret 2015/2016. Det var kun i matematik, at drenge klarede sig bedre end piger. Piger havde således et gennemsnit på 7,5 imens drenge som helhed fik 6,7 (UVM Databank 2017). Drenges karaktergennemsnit var således 0,8 karakterpoint lavere end pigers, hvilket er en stigning fra 2008, hvor forskellen var på 0,5 (Den Sociale Kapitalfond 2017).

Historisk set er dette mønster ikke nyt, tværtimod er det et udtryk for en tendens som startede for lang tid siden. I rapporten Køn, karakteren og karriere fra 2005 bliver der bl.a. set på hvilke karakterer drenge og piger fik i 1985 (EVA 2005, 87-106). I 1985 fik drenge et karaktergennemsnit på 8,36 i deres afgangseksaminer, hvor piger fik 8,84, en forskel på 0,48 karakterpoint (EVA 2005, 101). Dette er karakterer på den gamle karakterskala, og de kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med forskellen i 2015/2016, men hvis man bruger den officielle omregningstabel som konverterer 13-trinsskalaen til 7-trinsskalaen (Undervisnings ministeriet), så svarer det til drenge havde et gennemsnit på 7,1 og piger et på 8,2, hvilket er en forskel på 1,1 karakterpoint. Der er selvfølgelig metodiske problemer ved denne omskrivning, idet de to systemer er designet forskelligt, men omskrivningen kan stadig bruges til at illustrere, at piger længe har fået bedre karakterer end drenge.

Ser man bort fra karakterer og kigger i stedet på andelen af drenge og piger, som har gennemført et grundskoleforløb, finder man tal, der tyder på, at pigers ”erobring” af grundskolen startede i 50’erne. For fødselsårgangen 1944 var det 47 pct. af alle piger, der forlod skolen efter 7. klasse, imens det var 38 pct. af drenge. Ved fødselsårgangen 1950 var dette mønster vendt, og det var nu kun 12 pct. af pigerne, som forlod skolen efter 7. klasse, hvor det var 22 pct. af drengene (EVA 2005, 77).

I gymnasieskolen finder vi en lignende tendens, omend den er slået igennem noget senere. I Rapporten Uddannelsessystemet i tal gennem 150 år kan man finde opgørelser over, hvor mange piger og drenge som har været indskrevet på gymnasiet igennem tiden. I 1940’erne var ca. 40 pct. af alle gymnasieelever piger. I 1970’erne var der næsten ligevægt i på gymnasiet, og i 1986 var det 56,6 pct. af alle elever på gymnasiet, som var piger (Undervisningsministeriet 1998). Det tog dog noget længere, før at pigers karakterer i gymnasiet overhalede drenges. Ifølge EVA rapporten fra 2005 fik drenge i 1985 et gennemsnit på 8,33 i deres afgangseksaminer på gymnasiet, og piger fik 8,26 (EVA 2005, 102). I 1997 fik drenge 8,41 og piger fik 8,37 (Ibid.). I denne periode var der altså en relativt lille forskel på karakterne, og drenge fik lidt bedre karakterer end piger. Dette mønster er imidlertid vendt i 2016, hvor piger fik 7,2 i gennemsnit og drenge 6,9 (på 7-trinsskalaen) (Styrelsen for It og Læring). På dette tidspunkt er den nye karakterskala indført, så karakterforskellene lader sig ikke umiddelbart sammenligne, men det er klart, at i tidsrummet mellem 1997 og 2016 har piger formået at hæve sig over drenges niveau.

Denne gennemgang viser, at drenges underpræsteren i forhold til piger ikke er noget nyt fænomen. Tallene indikerer, at de præsterer nogenlunde på samme måde, som de længe har gjort. Den store forskel er, at det har været muligt at motivere flere piger til at tage mere uddannelse og hæve deres faglige niveau, men det har ikke været tilfældet for drenge. Vi, som samfund, skal ikke neglegere eller opgive at hæve drengene, da verden har forandret sig og kalder på andre kompetencer end tidligere, men vi skal gøre os klart, at ”drenge som et problem” er kommet af, at der i de senere år er samfundsmæssigt fokus på drenges præstationer, og at drenge ikke præsterer meget anderledes, end de altid har gjort.

Der er mange andre faktorer, som kunne være inddraget i dette indlæg, fx elevernes trivsel, pisa undersøgelserne, betydningen af social baggrund m.m., men de vil, så vidt det er muligt, blive behandlet i senere indlæg.

Den Sociale Kapitalfond. (2017). Køn og karakterer. Den Sociale Kapitalfond.

EVA. (2005). Køn, karakterer og karriere: drenges og pigers præstationer. København: Danmarks Evalueringsinstitut ;

Styrelsen for It og Læring. (n.d.). Eksamensresultat, gennemsnit i hele landet pr. uddannelse og køn. https://www.uddannelsesstatistik.dk/_layouts/15/ReportServer/RSViewerPage.aspx?rv:RelativeReportUrl=/Rapporter/Gymnasiale%20uddannelser/Studenter%20og%20resultater/1_studenter_og_resultater.rdl.

Undervisningsministeriet. (1998). Uddannelsessystemet i tal gennem 150 år.pdf. Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet. (n.d.). Karakterskala - 7-trinsskalaen | UddannelsesGuiden. https://www.ug.dk/uddannelser/artikleromuddannelser/karakterskala-7-trinsskalaen.

UVM Databank. (2017). Uddannelsesministeriets Databank (KGS), Gennemsnitskarakterer ved 9. klasses afgangsprøve. Undervisningsministeriets databank, Styrelsen for It og Læring. http://statweb.uni-c.dk/Databanken/uvmdataweb/fullClient/Default.aspx?report=KGS-antkar-fag-kar&res=1536x695.

Johansen, H.C., 2002. Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie - Bind 17. Gyldendal og Politiken.