BLOG

Empty article - Subtitle

Mange drenge klarer sig rigtig godt

Det er ikke alle drenge, som klarer sig dårligt. Mange drenge gør det godt, og for ikke at stemple alle drenge som underpræsterende, giver vi her nogle fakta om karakterfordelingen blandt drenge og piger.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I mange af de følgende indslag kommer vi til at omtale drenge, som nogen der præsterer fagligt dårligere end piger, men det er langt fra alle drenge, der klarer sig dårligt i skolen. Så inden vi begynder at lægge indlæg op om alle problemerne drengene har, vil vi først fortælle om, at der er mange drenge, som får gode karakterer og klarer sig godt. I dette korte indlæg afdækker vi derfor, hvor mange drenge og piger som får henholdsvis gode, middel og lave karaktergennemsnit.

De nyeste tal som vi har været i stand til at finde om dette er fra Arbejdernes Erhvervsråd, der i 2012 lavede en oversigt over, hvor mange piger og drenge der fik under 2 i gennemsnit, og hvor mange som fik et gennemsnit på 10 eller derover (Arbejdernes Erhvervsråd, 2012).

Tabellen (som man kan se øverst i indlægget) viser, at det i 2010 var 13,1 pct. af drengene, som fik under 2 i gennemsnit, hvor det var 11,5 pct. af pigerne - en forskel på 1,6 pct. Derudover viser den, at der desværre er kommet flere piger, som får et lavt gennemsnit, hvor det er nogenlunde den samme procentdel af drengene.  I den anden ende af skalaen var det 20,2 pct. af drengene og 22,3 pct. af pigerne, som fik 10 eller derover i gennemsnit. Udviklingen er altså, at der er markant flere elever, der får høje karakterer, end der var i 2002, og at forskellen mellem kønnene har udjævnet sig lidt omend ikke meget.

Selvom det ikke har været muligt at finde lignende tal for de sidste år, så har vi kunne finde tal for, hvor mange som har fået over 2 i gennemsnit i dansk og matematik fordelt på køn for 2016 (Uddannelsesministeriet, 2017). Det er imidlertid ikke helt det samme som at se på gennemsnit, men det kan stadig bruges som en indikator på, hvorvidt forskellen mellem drenge og piger i bunden af skalaen er intakt. I 2016 var det 83 pct. af drengene og 87 pct. af pigerne, som fik over 2 i dansk og matematik, hvilket vil sige at 17 pct. af drengene og 13 pct. af pigerne fik under 2 i dansk og matematik. Tallene taler altså for, at der fortsat er flere drenge, der får lave karakterer, end der er piger. Det er værd at minde om, at disse tal ikke er en fortsættelse af den forrige tabel, og at procentsatserne ikke er et udtryk for gruppernes gennemsnit.

Der er altså en stor del af drengene i folkeskolen, der får flotte karakterer, og som ikke har brug for nogen særlig indsats eller støtte, men der er også en stor del, som får lave karakterer. Endvidere ved vi fra drenge og pigers gennemsnit, at drenge generelt præsterer under pigernes niveau, hvorfor der er behov for at forstå drenge i skolen.

Arbejdernes Erhvervsråd (2012). Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag. Lokaliseret fra https://www.ae.dk/analyser/drengene-klarer-sig-daarligere-end-pigerne-i-4-ud-af-5-fag

Uddannelsesministeriet (2017). Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik. Lokaliseret fra https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=2&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwjKsoHYwrPVAhVD6xQKHUNvDosQFggrMAE&url=https%3A%2F%2Fuvm.dk%2F-%2Fmedia%2Ffiler%2Fuvm%2Fudd%2Ffolke%2Fpdf17%2Fmaj%2F170529-notat-flere-elever-opnaar-mindst-2-i-dansk-og-matematik.pdf%3Fla%3Dda&usg=AFQjCNEgFVLCYwGQBzCOEzV-yY68Pwll5Q