Demokrati: Børneinddragelse og børnedrevne forslag ønskes

I 1940 blev paraplyorganisationen Dansk Ungdomssamvirke dannet som led i den store nationale samling, der prægede Danmark i tiden umiddelbart efter besættelsen. Organisationen havde det sigte at fremme det demokratiske sindelag hos unge gennem oplysning og oplæring (og skulle siden ændre delvist fokus og retning og i 1951 skifte navn til Dansk Ungdoms Fællesråd, i daglig tale kaldet DUF).

Baggrunden for initiativet var indlysende: Med nazismens fremmarch og invasioner i Europa var demokratiet kommet i fare, og skulle det overleve, var der brug for, at tilstrækkelig mange mennesker ville det.

Organisationens første formand, teologiprofessor og forfatter Hal Koch, var selv en af demokratiets største fortalere. Seks år inde i sin formandsperiode skrev han bogen Hvad er demokrati?, der indsatte samtalen frem for flertallets simple ret som demokratiets egentlige kerne. For som han med henvisning til antisemitismen i Tyskland argumenterede: Hitler var demokratisk valgt, og selvom han havde nydt stor folkelig tilslutning til sit forehavende, ændrede det ikke på, at antisemitisme var og blev en forbrydelse, der var komplet uforenelig med demokrati.

I den forbindelse sagde Hal Koch også: "Ofte har man – til stor skade for demokratiets anseelse – betragtet selve afstemningen som det væsentligste. Var en ting blot vedtaget ved afstemning, var der ingen tvivl om dens berettigelse. Så var demokratisk set alt i orden. Så let går det imidlertid ikke. Ellers ville der ikke – demokratisk set – være noget at bebrejde nazismen i Tyskland." Demokratiet levede ifølge Koch snarere gennem samtalen og udvekslingen af synspunkter, der gjorde det muligt at nå frem til en afgørelse om tingene, som ikke blot var baseret på solid overtalelsesevne eller propaganda, men derimod bestod i summen af de fremsatte synspunkter. Inddragelsen af mindretalsudtalelser og anvendelsen af forsøgsordninger kan undertiden være eksempler på netop dette.

Her snart 80 år efter oprettelsen af Dansk Ungdomssamvirke viser den politiske situation i dagens Danmark, at der i den grad er brug for Hal Kochs påmindelser. For demokratiet er udfordret på en lang række parametre i kraft af for eksempel 1) fremkomsten af overnationale firmaer med omsætninger større end nationer, som i ly af mørket gennemtrumfer konkurrenceforvridende og moralsk stærkt dubiøse dagsordener (såsom skatteunddragelse); 2) fremkomsten af lovkomplekser præget af uigennemskuelighed og ugennemsigtighed (såsom Offentlighedsloven med dens mørklægningsbestemmelser) og 3) fremkomsten af politikere, der hver især agerer udelukkende på baggrund af deres eget snævre, indforståede mandat i stedet for at have forståelse for samfundets tarv (såsom Naser Khader (K) og kompagnis aktuelle udfald mod frontfigurerne bag den sociale hjælpeorganisation Exitcirklen).

Men netop fordi demokratiet er en kompleks og undertiden indbyrdes modsigende størrelse, som endda kan dække over uretmæssig magtanvendelse, er der desto større grund til at have mere vedholdende fokus på at videregive en solid demokratiforståelse til elever i udskolingen, ja, måske endnu tidligere. For antidemokratiske kræfter kan kun udfordres behørigt af personer, der som Hal Kochs unge søgte viden om og indsigt i demokratiets væsen.

Et øget fokus på borgerrettigheder og de kræfter, som søger at stække dem, er derfor absolut nødvendigt i udskolingsklasserne. Det samme er et øget fokus på (mis)tilliden til systemet, herunder retssikkerheden. For hvis ikke eleverne bliver oplært i demokratiets styrker og svagheder, dets muligheder og faldgruber, vil de som voksne mangle redskaberne til at bedrive den måske vigtigste folkelige magtkritik, der overhovedet findes: Kritikken af dem, der har fået mandat til at styre landet.

Borgerdrevne forslag er som bekendt godt på vej til at blive en demokratiudviklende instans. I flere kommuner er det for nyligt blevet muligt for borgerne at fremsætte emner, som lokalpolitikerene efterfølgende bliver påbudt at drøfte, såfremt der kan opnås en vis tilslutning til det fra andre borgere. Og i Folketinget har et bredt flertal udenom Socialdemokratiet og Venstre vedtaget at indføre forsøg med borgerdrevne forslag. Det sker efter initiativ fra Alternativet og med lignende tiltag i Finland og EU som inspiration, og det træder i kraft til januar. Initiativet betyder, at borgere kan kræve et bestemt beslutningsforslag behandlet i Folketinget, hvis der ellers kan opnås en tilslutning til det fra 50.000 personer.

Det er en ordning, som giver demokratisk håb, fordi den skaber grobund for et øget engagement i befolkningen, og fordi den giver mulighed for en mere demokratinær hverdag, hvor dialogen mellem politikere og borgere er gensidigt forpligtende. Dermed giver ordningen også håb om, at det repræsentative demokrati i glimt kan blive styrket, ja, måske endda på sigt mere grundlæggende forbedret. Tiden vil vise, om borgerne vil benytte sig af ordningen, eller om der mangler tilstrækkelig demokratisk viden og kunnen til, at det sker i mere end sporadisk forstand.

Mit håb er, at demokratiets væsen, forudsætninger og fordele/ulemper i endnu højere grad end det er tilfældet nu gøres til genstand for undervisningen i udskolingen. For der er brug for øget demokratisk indsigt hos de elever, der om blot få år selv vil være voksne borgere med stemmeret. Derfor er mit håb også, at der på skolerne vil blive anvendt endnu mere tid og energi end nu på at praktisere medborgerskab og demokratiinddragelse – gerne ved at lade eleverne diskutere forslag til forbedring af samfundet i timerne, i temauger, i workshops, måske endda i direkte dialog med lokalpolitikere. Gerne ved at give flere elever mulighed for at komme i erhvervspraktik som kommunalpolitiker eller som ansat i kommunalforvaltningen. Og gerne ved systematisk at inddrage Undervisningsministeriets kampagnesite 'Demokrati under udvikling', som bliver lanceret til januar som en understøtning af elevernes "kritiske og demokratiske handlekompetence" (se hertil http://www.demokratiunderudvikling.dk).

Tænk, hvis vi som supplement til borgerinddragelse og borgerdrevne forslag kunne begynde også at tale om børneinddragelse og børnedrevne forslag. Og tænk, hvis der er en dag blev fremsat forslag til behandling i Folketinget – fra 50.000 danske skolebørn! Det ville i sandhed være et udtryk for, at den demokratiske dannelse begynder allerede i barndommen.

Hal Kochs tanker om demokratisk oplysning og oplæring blandt unge var nødvendige dengang. Og de er det nu. Men lad os ikke nøjes med de unge i denne omgang – lad os tage skoleeleverne med også.