BLOG

Empty article - Subtitle

I disse konkurrencetider

I disse konkurrenceprægede tider, er der ofte efterspørgsel på mine hjemkundskabshold om konkurrenceelementer i undervisningen. Jeg tog udfordringen op og lavede mit bud på "Masterchef a la folkeskolen".

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg kan godt lide madprogrammer, nogle mere end andre. Jeg kan stort set altid blive inspireret, om det er for mig selv eller til min undervisning. Senest faldt jeg over Masterchef for børn, og må indrømme, at jeg blev virkelig imponeret. På mine hjemkundskabshold er begejstringen for madprogrammer også stor, der er en hel del der følger de unge aspiranter i deres kamp om at blive Junior Masterchef.

Siden min spæde start i sommers, har mine hjemkundskabselever tigget og bedt om ikke, jeg ville stresse dem i undervisningen. Nedtælling og smagsbedømmelse ville de gerne have, at jeg skulle indføre som fast kost.

De er tydeligt påvirket af en konkurrencekultur og jeg har min tvivl om, hvorvidt det er konkurrencen, der vækker begejstring eller om, det er madlavningen i sig selv?

Og hvad stressniveauet angår, så synes jeg nok, at vi stresser rigeligt rundt i mine timer.

Jeg besluttede, efter deres mange forespørgsler, at afholde en konkurrence. Mit store ønske var selvfølgelig at kunne tage dem til Madkamp, DM i hjemkundskab, men uvidende om mit skema efter jul, turde jeg ikke satse på det. Jeg måtte lave min egen, hvor mine tre hold dystede mod hinanden.

Jeg allierede mig med en mandlig kok, som kunne bidrage med sin professionalisme, og give eleverne et indblik i, hvad nutidens seje kokke kan.

"Mad - klassekampen"

Selve konkurrencen forløb således:

Eleverne fik en smagsprøve på den ret de skulle lave. De skulle kommentere på smag, konsistens og udseende.Kokken demonstrerede den ganske simple, men yderst velsmagende ret. Der var en vis waow effekt, for det gik stærk og eleverne var meget bekymrede for kokkens fingre.Derefter skulle de i grupper af 2 lave den samme ret. 

De blev bedømt på:

Orden i køkkenet + hygiejne (som var yderst stram).Udseende (æstetikken, har man lyst til at spise den?).Smag og konsistens (bruge deres viden fra Smagens dag)Overholdelse af tid

Kokken og jeg gik rundt og voterede som til en anden hjemkundskabseksamen.

Der blev givet "for – sjov karakterer" og gruppen med det højeste gennemsnit vandt.

Vinderne blev kåret; gruppen med den bedste smag.

Det var en skøn følelse at kunne kåre netop den gruppe. To elever der på hver sin vis havde haft deres at tumle med, og som i den grad fortjente en sejr.

De kunne ikke få armene ned den dag – og heller ikke jeg.

Min egen sejr efter konkurrencen, var at alle var med. Selv de drenge, som kan have svært ved at finde motivationen til faget, udviste pludselig madmod, æstetisk sans og engagement.

Om det har været selve konkurrencen, der kan tage æren, eller det at have en mand med i undervisningen, der gjorde den store forskel, ved jeg ikke. Men for drengenes vedkommende blev der "spillet med musklerne", som jeg ikke før havde oplevet.

Jeg kunne så bare observere, tage ved lære og på den måde overveje, hvordan jeg kan få lidt mere "man-power" med i min fremtidige undervisning.