Læs mere fra Falihos:
Lad os lette prøvetrykket i kulturfagsprøven
“Det ville være rart, hvis ikke prøven var samme sværhedsgrad som en pastoral embedseksamen”. Sådan skrev en lærer i et kommentarfelt på folkeskolen.dk. Vi har i Falihos også problematiseret prøvetrykket, og har et bud på en forenkling.
Publiceret
Senest opdateret
Bevar prøve, men undlad elementer
Lad os starte med at sige, at vi i foreningen af historie- og samfundsfagslærere synes, at vi skal have en prøve. Det er vigtigt, at eleverne får prøvet sig selv af i det kulturfaglige, ligesom det naturfaglige. Men der er for mange elementer i den nuværende prøve. Det fylder meget for lærerne derude.
Der er ikke noget, som peger på, at de mange elementer før og under prøven, højner det faglige niveau. Derfor bør prøven forenkles og elementer tages væk.
Det bør fx ikke være et krav, at eleverne, forud for prøven, selv skal kunne formulere faglige problemstillinger, ligesom de ikke burde kunne forventes at finde relevante kilder, der kan belyse dem.
Eleverne skal selvfølgelig i undervisningen arbejde med faglige problemstillinger og lære, hvordan kilder kan belyse dem. At bede eleverne om selv at stå for begge dele er skudt over målet og kræver intensiv vejledning op til prøven, hvis da ikke læreren ligefrem laver det for eleverne.
I gymnasiet får eleverne udleveret en problemstilling
I gymnasiet, når eleverne skal til prøve i historie, skal eleverne ikke selv formulere en faglig problemstilling. De skal heller ikke selv finde kilder. I gymnasiet får eleverne en problemstilling, som er formuleret af læreren. Vedhæftet problemstillingen, er der udvalgte kilder, som eleven skal behandle og inddrage.
De faglige krav er selvfølgelig noget højere i gymnasiet, men taksonomisk set beder vi eleverne i folkeskolen om at levere noget, man ikke forventer, at eleverne kan i gymnasiet.
Vi vil derfor gerne i Falihos være med til at forenkle prøven i grundskolen – både for elever og lærere. Det handler ikke om at sænke det faglige niveau, men at kompleksitetsreducere til gavn for alle.
Lad os inspireres af gymnasiet, og lade eleverne trække en problemstilling med relevante kilder, formuleret af læreren.
Der er for mange elementer
At få elever til prøve skal være noget, man som lærer ser frem til, men selve det at leve op til prøvens mange elementer, er for omfattende.
Omkring 1. april, før elever og lærere ved om faget er udtrukket, trækker eleverne et emne/tema fra undervisningen. Forud for dette, skal læreres opgivelser være færdige og gennemgået med eleverne. På baggrund af det pågældende emne/tema, skal eleverne, i grupper, finde et delemne og udarbejde en faglig problemstilling. Problemstillingen skal belyses via kilder (som eleverne skal finde) og et kreativt produkt, som eleverne skal udarbejde.
Alt dette skal sammensættes i en disposition, som skal være censor i hænde 14 dage før prøven. Produktet skal også være færdigt sammen med dispositionen. Eleverne skal forud for prøven have 6-10 lektioners vejledning.
Disse elementer er bare den indledende manøvre.
Før prøven skal læreren også formulere 2-3 lærerstillede spørgsmål, der er ukendte for eleven, og skal sikre bredden og dybden i fagets opgivelser. På selve prøvedagen får eleverne forberedelsestid til at besvare disse spørgsmål. Til selve prøven skal eleverne fremlægge og belyse deres problemstilling ved hjælp af de valgte kilder og deres kreative produkt. De skal besvare de lærerstillede spørgsmål, samt indgå i en efterfølgende faglig samtale.
Læreren og eleverne er på overarbejde
Læreren skal altså færdiggøre opgivelser før 1. april og gennemgå dem med eleverne. De skal vejlede eleverne i at formulere en faglig problemstilling, finde kilder og lave et relevant kreativt produkt. Desuden skal læreren sikre, at dispositionen til prøven giver mening og overholder formalia.
Når vi i grundskolen beder eleverne om selv at finde kilder, formulere problemstillinger mv., sætter det alle på overarbejde. Det er for komplekst for eleverne, og indbefatter et enormt vejledningsarbejde. Det optager endvidere for meget værdifuld undervisningstid.
Falihos’ bud på en forenkling
Kunne man forestille sig, at eleverne trak et emne fra undervisningen sammen med et prøveoplæg indeholdende en problemstilling og tilhørende kilder? Selvfølgelig skal koblingen til de problemstillinger og kildetyper, man har arbejdet med i undervisningen være tydelig.
Evt. kan man også forestille sig en model, hvor eleverne på baggrund af det lodtrukne emne, selv fandt på et delemne fra undervisningen, som de synes er særligt spændende, hvorefter eleverne får udleveret en målrettet problemstilling og kilder, som de skal arbejde med.
Lad også eleverne medbringe en disposition på selve prøvedagen og ikke have den klar ugevis i forvejen. På den måde “drukner” dispositionen ikke i forårets virvar af dispositioner og synopser i dansk, naturfag, tysk/fransk, engelsk osv.
Ved at skære dispositionen fra inden prøven kan man også forlænge undervisningen, så den ikke, som det sker på mange skoler, stopper omkring 1. april.
De lærerstillede spørgsmål, som presser mange lærere, kan man med fordel også eliminere. Man må formode, at lærer og censor i den faglige samtale godt kan sikre den faglige bredde og dybde, ved at stille relevante spørgsmål i prøvesituationen og sørge for, at der trækkes relevante tråde til fagets opgivelser. Lærer og censor kan eksempelvis have en forudgående dialog om samtalens indhold.
Vi skal holde fast i det kreative element til prøven. Det motiverer mange elever, og giver i prøven et andet fokus end det traditionelt faglige. Men skal vi ikke bare stole på, at de unge mennesker kan overraske med noget spændende, som de medbringer på selve prøvedagen og ikke 14 dage før?
Hvad tænker I derude? Og lad os endelig starte samtalen om, hvordan prøveformen skal se ud fremadrettet.
