Læs mere fra Falihos:
Fortjener vi ikke snart en kulturfagsvejleder?
Naturfagsvejleder, læsevejleder, matematikvejleder, AKT-vejleder, pædagogisk vejleder, sprogvejleder, IT-vejleder, DSA-vejleder, skole/hjem-vejleder og sågar bevægelsesvejleder. Sig mig, mangler der ikke noget på den liste?
Offentliggjort
Sidst opdateret
Man kan ikke uddanne sig til at vejlede i kulturfagene
Forleden, da jeg søgte sparring hos en af skolens dygtige læsevejledere, vedrørende en elev med læsevanskeligheder, "poppede" en gammel tanke igen op til overfladen: Hvis man underviser i historie, kristendomskundskab og historie, hvor går man så hen? Hvor bliver man helt lokalt på den enkelte skole opdateret på faglige mål, prøvevejledning, den seneste didaktiske udvikling, de bedste materialer, undervisningsdifferentiering, årsplaner osv.?
Men desværre man kan ikke videreuddanne sig til en vejlederrolle i historie, samfundsfag eller kristendomskundskab.
Vi ved, at der i det nye folkeskoleudspil fra folkeskolens parter lægges op til ændringer. Det kan være, at man kommer til at gøre op med kravet om kompetencedækningen i skolen.
Ligeledes skal der ændres i fagenes mål og sikkert også prøverne. Her kunne en vejleder i kulturfagene være kærkommen.
De dygtige faglige vejledere derude har nemlig ofte fingeren på pulsen ift. tiltag og ændringer. De holder sig ajour, videndeler og sikrer rød tråd i undervisningen sammen med faglærerne. Det sker i naturfag, i dansk, matematik osv.
Desværre står kulturfagslærerne her dårligere stillet end andre faggrupper i skolen.
Lav linjefagsdækning udløser ikke vejlederuddannelse
I vores fagrække er der generelt en lav linjefagsdækning. Det er der også i natur/teknologi. Men naturfagene har en vejlederuddannelse. Sådan er det ikke hos os.
Lavest på hele listen af linjefagsdækning i vores fagrække, finder man kristendomskundskab. Historiefaget ligger ligeledes lavt, som 4. sidst på listen. Samfundsfag ligger en del højere - ca. midt i feltet. Når vi taler indskoling og mellemtrin, varetages undervisningen i historie og kristendomskundskab meget ofte af en lærer, der ikke er uddannet i faget.
Ifølge lærerundersøgelsen, foretaget af falihosmedlem Anders Peter Nielsen, betyder den lave linjefagsdækning, at det forlagsproducerede og ikke mindst forlagsdidaktiserede materiale foretrækkes. Over dobbelt så mange ikke-linjefagsuddannede lærere, som linjefagsuddannede lærere, vælger, ifølge undersøgelsen, det digitale. Dette, i en tid, hvor mange ønsker det stik modsatte.
Vi ved også fra andre undersøgelser, at ved lav linjefagsdækning, får det tværfaglige og undervisningen udenfor klasselokalet langt sværere kår. Alligevel må landets kulturfagslærere i vid udstrækning klare sig selv, når de forbereder og udvikler undervisning. Der er ikke uddannede vejledere til at støtte sig til. Det undrer.
Når Facebook-grupper bliver den primære vejledning
Som relativ aktiv i de faglige fora på de sociale medier vedrørende alt, der drejer sig om kulturfag, er der noget, der undrer mig. Der er utrolig mange spørgsmål vedrørende kulturfagenes planlægning, indhold og evaluering. Det er spørgsmål lige fra forståelse af didaktik, om differentiering, spørgsmål om fagenes mål og fagenes prøve.
Spørgsmål som indledes med: “Jeg har lige overtaget en klasse i …… , men har ikke faget som linjefag”, optræder flere gange, end jeg kan tælle.
Der er virkelig mange lærere derude, som har brug for hjælp og vejledning. Ikke på sociale medier, men helt lokalt. At lærere i vigtige kernefag i den danske grundskole, er henvist til facebook-grupper, er ikke i orden.
Kig fx. mod Norge eller bare på andre vejlederuddannelser
I Norge har man mulighed for at videreuddanne sig med en master i didaktik i grundskolens fag. Man kan fx uddanne sig med en master i fx samfundsfagsdidaktik. Uddannelsen går på to ben: At blive dygtigere fagligt, og at blive dygtigere til at formidle det videre til andre lærere.
Tænk, hvis vi i Danmark havde den mulighed indenfor kulturfagene. Hvilket boost det ville give til vores fag, til lærerne og til skolerne derude. Men egentlig ville det være fint, hvis vi bare inden for vores fagrække kunne blive sidestillede med andre faglige vejlederuddannelser.
På professionshøjskolen Absalon kan man læse følgende om uddannelsen til bevægelsesvejleder: “Kvalificér dig til at varetage de udviklende, rådgivende, koordinerende funktioner i forbindelse med skolens bevægelsesaktiviteter, trivsel og læring. Lær at vejlede dine kolleger og medvirk til at få igangsat bevægelsesindsatser på skolen.”
Tænk, hvis vi kunne skrive det samme og erstatte ordet “bevægelse” med kulturfag. Så ville vi være nået langt. Bolden er hermed givet op.
