Blog
Er H.C. Andersen litteratur eller historie?
Alt afhænger af øjnene der ser. Det må være svaret på spørgsmålet i overskriften. I diskussionen for tværfaglighed er det ofte et argument, at virkeligheden ikke er inddelt i fag, så derfor skal skolen heller ikke være det. Men fag kan lære os, at vi altid kun oplyser en del af virkeligheden – det er H.C. Andersen et eksempel på.
Jeg har altid sat pris på at arbejde med undervisning og læring fra forskellige pædagogiske og organisatoriske vikler. Det beriger mit perspektiv på det jeg laver og forhåbentlig også det produkt jeg i sidste ende leverer til eleverne. Et af de steder jeg pt er engageret, er i en ressourcegruppe ved Odense Bys Museer. En ressourcegruppe om H.C. Andersen i undervisningen. En af de diskussioner der naturligt opstår i den sammenhæng er – hvilken undervisning? Matematik vil de fleste nok udelukke på forhånd, men er det fælles mål for dansk eller historie, der skal arbejdes med? Begge kunne man argumentere, men ikke nødvendigvis.
Forløbet, der retter sig mod 5.klasseselever afvikles i Den Fynske Landsby, men til trods for denne lokation er der tale om et forløb, hvor eleverne skal lære at bruge nogle af de elementer som gjorde H.C. Andersen verdensberømt – det underspillede, leg med fortællerposition og personificering/leg med perspektiv – altså et forløb rettet mod danskfaget.
Den historiske ramme spiller en ikke uvæsentlig rolle idet forløbet indledes med ordene ”Den fynske landsby en smuk og meget levende kulisse…” – altså et historisk scenarie. Men når man i min optik gør det rigtige ved ikke at forcere historiefaget ind i et kort og komprimeret forløbet som dette, handler det blandt andet om tydeligt at kunne kommunikere, hvor eleverne skal rette opmærksomheden hen. Er det kulissen i form af det historiske scenarie, der blev til som et aktiveringsprojekt under anden verdenskrig eller er det en kulisse, hvor man frit kan fabulere og give pengegrise eller stoppenåle liv ? Skal man gå kildekritisk til værks og undersøge om H.C. Andersen i virkeligheden kan have være i Den Fynske Landsby eller skal man lade sig inspirere til at fabulere frit? Begge dele selvfølgelig, men ikke på samme tid.
Historie er der alle steder. Og H.C. Andersen er selvfølgelig både dansk og historie. Til trods for det, er der en dannelsesmæssig pointe i at vise, hvordan forskellige fag bidrager med forskellige optikker på virkeligheden. På den måde er der også en mulighed for, at vores elever ikke kommer til at opleve sit eget perspektiv som det eneste, fordi de har oplevet at flere perspektiver giver et mere nuanceret billede af verden.
