Læs mere fra Falihos:
Historielærer: Med disse genstande kan du gøre historien levende for dine elever
Øvelsespanserminer, flyveblade og gamle skrivemaskiner vækker elevernes nysgerrighed.
Offentliggjort
Sidst opdateret
I historie skal undervisningen være relevant og opslugende, hvis eleverne skal engageres.
Det kan artefakter og genstande bidrage til. Dels afføder artefakter, der perspektiveres til elevernes hverdag, gerne en naturlig nysgerrighed og interesse, dels kommer flere sanser i brug, hvilket stimulerer fantasien og indlevelsesevnen, så eleverne lettere opnår historisk empati.
For eksempel kan oplevelsen af at stå med en M/1861 Miniériffel og pege mod et menneske virkelig aktivere spejlneuronerne og sætte tankerne i gang, men mere hverdagsagtige ting kan også gøre det.
En gammeldags skrivemaskine har for eksempel en forklaringskraft, som relaterer sig direkte til computeren: Hvorfor ser tastaturet ud som det gør? Hvorfor har knappen til majuskler en pil op?
Skrivemaskinen kan for eksempel være et led i en fortælling om informationsalderens historie, og dens komplicerede, men synlige, mekanik fascinerer.
Jeg havde engang en elev der benovet udbrød: "Nej, hvor sejt. Den printer med det samme!".
Er det taktile helt forsvundet?
I vores digitale verden er mange mekaniske og taktile interaktioner forsvundet og det kan skabe en forståelsesbarriere for eleverne, da de ikke har en erfaringsbaseret relation til aktiviteter og genstande, der tidligere var selvfølgelige.
Her kan pennespidser (købt hos en marskandiser), og skafter (lavet af 12mm rundstok) give eleverne erfaring i at skrive med pen og blæk, så når vi ser på billeder af soldaterbreve fra 1864, er de mere empatisk åbne for, at det er rigtige mennesker der for mange år siden, der har siddet i skanserne og sirligt formet bogstaverne i de måske sidste ord til deres familier.
En fornemmelse af historiens vingesus
Når jeg underviser, overvejer jeg derfor altid, om det er muligt at inddrage genstande eller artefakter på forskellig vis. Bare det at holde noget i hånden, som er over 50 år gammelt, giver mange elever fornemmelsen af et historisk vingesus, men det behøver ikke altid være helt så gammelt for at være relevant.
En ny udskrift af ’Hvis Krigen Kommer’ er næsten ligeså spændende som en original. Så længe fantasien og sanserne bliver udfordret, så skal motivationen nok komme.
Børn er næsten altid nysgerrige og udforsker gerne verden med alle deres sanser, så hvorfor ikke spille ind i den naturlige adfærd?
Din egen historiske samling på skolen
Af alle de ovenstående årsager har jeg derfor startet en historisk samling på min skole. Efterhånden som forældrene hører om det, kommer der også donationer, men det meste er ting, jeg har købt på loppemarkeder og hos marskandisere.
Mange ting kan fås for tocifrede beløb. Det kan for eksempel være drejeskivetelefoner, blade, aviser, box-kameraer, skrivemaskiner, pennespidser, men nogle gange kan man nøjes med at udskrive historiske dokumenter for eksempel ’Hvis Krigen Kommer’ eller ’OPROP’.
Når jeg starter et forløb om besættelsen, ser vi nogle filmklip fra den 9. april 1940, og på et passende tidspunkt kaster jeg et par bundter OPROP-flyveblade ud over klassen.
Reaktionen fra eleverne er næsten den samme, som man kan se på filmklippet: de bøjer sig uforstående og nysgerrigt ned, vender og drejer sedlen lidt og begynder at læse.
Har du mulighed for at bruge lidt flere penge, er det næsten kun fantasien der sætter grænser.
Et oplagt sted at starte er dog at spørge forældrene og bedsteforældrene. De har helt sikkert en masse sjove gamle ting hjemme i kældre og på lofter.
