Blog

Den åbne skole bør kunne styrke historie og samfundsfag

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Den åbne skole er en folkeskole, som inddrager sin omverden. Det kan være …. bymuseet. Kultur- og foreningslivet skal indgå i skolen, så deres aktiviteter understøtter det, eleverne generelt skal lære.” - Sådan lyder formuleringen på uvm.dk.

Jeg arbejder til hverdag på en H.C.Andersenskolen, hvor vi har været så priviligerede at være heldagsskole siden 2006 og hvor jeg de seneste 3 år har været med til at opbygge en struktur omkring det at åbne skolen mod det omkringliggende fritids, forenings og kulturliv. Jeg kan derfor med ro i sjælen sige – Det kan lade sig gøre.

Historie og samfundsfag er små fag og dog er mange, politikere som praktikere enige om fagenes store dannelsesmæssige betydning. Demokratisk dannelse, historisk bevidsthed, scenariekompetence og absolut kronologisk overblik, helst både visualiseret og bygget i papmache, med et vejledende timetal på henholdsvis 30 eller 60 timer i historie afhængigt af klassetrin. Det er grove løjer og ikke til at spøge med, så derfor vil jeg opfordre alle mine historie og samfundskolleger: ”Hug med arme og ben af de muligheder reformen også fører med sig” Jeg har, i samarbejde med lærerkolleger og klubpædagoger, det seneste år haft 4 lektioner om ugen under overskriften ”Vi rejser 700år tilbage i tiden” 4 lektioner giver både mulighed for at læse, reflektere, debattere, bygge, besøge, røre, analysere, gøre, arbejde, undersøge, og undres. Den åbne skole og den længere skoledag har med andre ord givet mig mulighed for at gå i dybden med faget på en måde, som jeg aldrig har kunnet før.

Falihos

Falihos er en frivillig faglig forening, der arbejder på at styrke fagene historie og samfundsfag. Det gør vi ved at stille netværk og den nyeste viden til rådighed for vores medlemmer ligesom vi deltager i det politiske arbejde og blander os i debatten om fagene.

Bekymringer har været luftet i forhold til, hvordan vi så gør og med god grund, for det er nyt land der skal betrædes og så dog...? Har du ikke før inddraget et museumsbesøg i undervisningen? Har du ikke før haft dine elever med på virksomhedsbesøg? Forskellen er bare, at nu skal samarbejdet gøres mere formelt og jeg oplever, at viljen er der. I Odense var firmaet Micro Matic med til at holde et inspirationsarrangement om den åbne skole, og adm. direktør Søren Vilby sagde uden at tøve ”Hvis I åbner skolen og kan bruge vores kompetencer, er vi klar”. Det er ét eksempel, men de er der og hvorfor ikke tage imod? Tænk, hvis vi på den måde kan skabe en umiddelbar tilgang til erhverslivet , også for elever som ikke habituelt har denne adgang. Det samme med museumsbesøgene. Men her mangler vi måske en viden, som de fleste af os ikke har med fra seminariet. Hvordan målretter vi brugen af museer og kilder i lokalområdet, så det bliver lødigt at bruge tiden på det og så det ikke bliver turen, men målet med turen der kommer i centrum? Min udgangsbøn bliver i den sammenhæng rettet mod det nye videnscenter for historie og kulturarv – Når vi mødes til dialog i Jelling, så lad os i fællesskab rette fokus mod, hvordan vi kan sikre, at den åbne skole og andre elementer i reformen faktisk gør at undervisningen i fagene styrkes.