Læs mere fra bloggen: Falihos
Blog
Holder du egentlig med Israel eller Palæstina?
Dette spørgsmål stillede en pige fra min 7. klasse mig på vej til en teaterforestilling. Hvis man nogensinde var i tvivl om, hvorvidt man bør undervise i konflikten, så siger spørgsmålet vist alt.
Publiceret
Senest opdateret
Brøndby og FCK, Pepsi eller Coca Cola?
Jeg er egentlig i gang med
helt andet emne i min 7. klasse. Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke lave
krigen mellem Israel og Hamas til et decideret emne. Måske en lektion med en
hurtig snak og måske krydret med et klip fra DR Ultra. Men nu tager jeg en
afstikker fra årsplanen og sadler om.
Det er nemlig gået op for mig, hvordan eleverne opfatter den tragiske konflikt der udspiller sig 4500 km. fra Tårnby. Den ahaoplevelse fik yderligere næring, da en anden elev, til selvsamme teaterforestilling, havde iført sig en palæstinensisk landsholdstrøje og ternet tørklæde.
Jeg kan egentlig godt forstå elevens spørgsmål, der midt på Amager Landevej. Det er jo sådan de tragiske begivenheder præsenteres derude på de sociale platforme, hvor vores elever får hovedparten af deres informationer. Nettet flyder over med videoer, der præsenteres som et for eller imod, og om de ”onde Israelske undertrykkere” og de ”terror-bifaldende palæstinensere”. Hvem er god og hvem er ond? Er du til Brøndby eller FCK, Pepsi eller Coca Cola?
Det er gået op for mig, at jeg er simpelthen er nødt til at prøve at nuancere billedet for eleverne og give dem noget mere kontekst og mere baggrund. Jeg føler faktisk en pligt til at hjælpe eleverne til at orientere sig i, hvad der er lige foran dem. Så må Middelalderens magtstrukturer og reformationen vente lidt.
Skal eller skal ikke?
Jeg har skam overvejet at tage emnet op i det øjeblik terrorangrebet på Israel fandt sted og de efterfølgende Israelske angreb tog til. Men hvorfor gjorde jeg det ikke?
Det første, der taler imod er, at emnet er bestemt er kontroversielt. Måske også mere end tidligere. Der er mange følelser i spil. Bare se på debatten i den brede offentlighed. På den gængse medie- og nyhedsflade brydes meningerne i en sådan grad, at det synes næsten umuligt for nogen at komme igennem med nuancer. Hvordan skal eleverne manøvrere i det?
Mennesker sættes i bås derude. Hvis man har Palæstinensisk baggrund bifalder man Hamas’ gerninger. Hvis man er jøde, bifalder man den Israelske regerings angreb på Gaza. Der er demonstrationer på Nørrebro i sympati mod det palæstinensiske folks lidelser, der er fakkeloptog for fred og eleverne på Carolineskolen kan ikke gå i skole uden frygt for antisemitisme.
Tidligere har jeg undervist i konflikten, men har ikke gjort det i en årrække. Det har vist sig komplekst for eleverne at forstå og sætte sig ind i. Emnet er gigantisk, og handler både om historie, religion, sociologi, etnologi, international politik, kultur osv. osv. Desuden er det min erfaring, at emnet grundlæggende har vist sig for fjernt fra elevernes livsverden.
Det kan man ikke sige, det er på nuværende.
Er der en tid til at undervise i emnet, er det nu
Som nævnt kan emnet tilvejebringe mange følelsesmæssige reaktioner – også i klasselokalet. På p1 fredag morgen, var der er lærer, der havde mange muslimske elever, og hvor bølgerne gik højt. Det kan forståeligt være svært at være i. Man kunne forestille sig det samme, havde der været en overvægt af jødiske elever.
Betyder det så, at pågældende lærer lod være. Nej. Han fortsatte undervisningen, på trods af vanskelighederne. Simpelthen fordi, det er vigtigt. Det er vigtigt, at vi som lærere tør at undervise i emner, som er kontroversielle. Alternativet ved ikke at undervise i dette emne, betyder, at vi efterlader eleverne overladt til selv at tolke den strøm af unuancerede statements og ensidig propaganda, som nettet flyder over med.
Eleverne må godt have meninger og følelser – det er så op til os, at nuancere dem, selvom det er svært. Læreren efterlyste (nok i en grad af forståelig afmagt) nogle retningslinjer fra ministeriet ift. hvordan man håndterer et så kontroversielt emne. Jeg er faktisk glad for ministerens svar, nemlig, at det tror man fra ministerets hold godt, at lærerne derude kan håndtere. Det er jeg enig i.
Kildekritikken synes særligt presserende
På årets Sorømøde, hvor
jeg skulle holde et oplæg for pædagogiske meningsdannere, fagfolk og politikere
omkring historiefaget, spurgte en politiker mig om vi ikke bare kunne aflyse kompetenceområderne
og kun have fastlagte begivenheder i en historiekanon. Jeg argumenterede imod
dette synspunkt, ved at fastholde, at kildekritikken i vore nuværende
fragmenterede verden med fake news og en algoritme-kontrolleret nyhedsstrøm,
var voldsomt relevant.
På nuværende ser vi dette udfolde sig i fuldt flor. Der raser en informationskrig fra begge sider. Unuancerede holdninger eller deciderede misinformation og falske nyheder postes og deles i tusindvis på de sociale platformes slagmark uden megen regulering. Mange af dem skabt af AI.
Dette vilkår gør, at det er umådeligt vanskeligt for alle mennesker at manøvrere i, hvad der er sandt/falskt, skidt eller kanel. Det gør det særligt vanskeligt for lærerene at undervise i. Hvordan lærer vi eleverne at behandle opslag på de sociale medier, kritisk, som kilder til konflikten? Men hold da op, hvor er det vigtigt lige nu.
Giv jer i kast med det. Og nej, I kan ikke nå omkring
det hele
Jeg ved ikke, hvordan mine eleverne vil reagere, når de får at vide, at vi skal ændre kurs i undervisningen. Middelalderen er tidsmæssigt så dejligt langt væk. Det nye emne er geografisk langt væk, men insisterende tæt på.
Jeg tror, jeg starter med at fortælle. Starter med et kort over området. Fortæller om 1948, FN, Holocaust, Gaza, Hamas, Vestbredden, Fatah og Hizbollah i Nord. Tager spørgsmålene som de kommer. Så må vi se hvor det bringer os. Det godt være, at eleverne i 7. klasse misser nogle begreber eller ikke lige fik Oslo-aftalen og Yom Kippur krigen med. De er 12-13 år gamle.
Målet må for nu være, at eleverne lærer at se konflikten fra begge sider. At verden er mere grålig end sort/hvid, og at de forstår kompleksiteten. Hvorfor støtter man overhovedet en organisation som Hamas? Hvorfor reagerer Israel som de gør? Hvad har det med historien at gøre? Hvilke fredsløsninger har der været og kunne være?
Måske tager jeg allerede munden for alt for fuld i 7. klasse. De har ikke engang samfundsfag endnu. Men alternativet er værre: Nemlig at eleverne er overladt til sig selv på de sociale medier, hvor den barske virkelighed reduceres til et ”for og imod” med reels og tik-toks på 30 sekunder. Er du til FCK eller Brøndby? Israel eller Palæstina?
Pøj, pøj med undervisningen derude, og vi hører i Falihos gerne fra jer og jeres oplevelser med emnet.
