Blog
Mere historie-undervisning er ikke et quickfix, men en kærkommen håndsrækning
30 timers historie på 3.årang, 60 pr årgang fra 4. - 8.klassetrin, men 30 igen i 9., hvor der er prøve. Læs lige den forrige sætning igen - det lyder jo helt vanvittigt og det er der heldigvis nogen, der har fået øje på.
I den nyligt offentliggjorte folkeskole-aftale kan man læse, at parterne er blevet enige om at tildele historiefaget 30 ekstra timer fra skoleåret 19/20. Måske har nogen besindet sig på de naturvidenskabelige fag som de eneste, der har noget konstruktivt at bidrage med? Man kan da tillade sig at håbe! Uanset hvad, så er det en kærkommen håndsrækning til et fag, hvor det er svært at finde tiden til at realisere et ellers ambitiøst og progressivt formål. Det er mange år siden vi har kunnet ”nøjes med” at doceres fortid og overleveres fakta. Ud over det skal der nu også arbejdes med sammenhængsforståelse og identitet ligesom der skal arbejdes analytisk, vurderende og problemorienteret og på en måde, så eleverne får en forståelse af, hvordan faget kan anvendes i deres hverdags- og samfundsliv. Det er en stor og ambitiøs opgave – en vigtig opgave som vi gerne tager på os. Det korte svar på, hvad vi skal bruge de ekstra timer til er derfor ”Mere af det samme!”.
Men… For der er et lille men væsentligt men. En lille dråbe malurt om man vil. Historiefaget i den idealforestilling formålet repræsenterer og den virkelighed som fx er beskrevet i HistorieLabs rapport Kan elever arbejde problemorienteret med kilder i historie?, er et stykke fra hinanden. I den seneste opgørelse over linjefagsdækning jeg stiftede bekendtskab med hed det 72,7% for historiefaget og det tal skal højere op! Ligesom der skal skabes rum lokalt for, at undervisere i faget, med eller uden linjefagskompetence, kan opkvalificere sig kontinuerligt, så ord som historiebrug og problemorienteret kildearbejde bliver mere end flotte luftige floskler.
Fra 30-60 gør ikke hele forskellen, hverken i et formel-1 løb eller når det gælder om at styrke historiebevidsthed og demokratisk dannelse. Det er med andre ord ikke er quickfix og så er vi i mål. Man bliver ikke dobbelt så demokratisk af dobbelt så meget undervisning, men det er en start. Vi siger tak og arbejder videre i historie (og samfundsfagets) tjeneste.
