Læs mere fra bloggen: Falihos
Blog
Hvordan indfører man en national færdighedstest i et fag, der ikke har et nationalt pensum?
Hvis man vil til at teste i indhold, har man potentielt overhovedet ikke forstået, hvad historiefaget går ud på, skriver lærer og formand for Falihos.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Arbejdet med en national færdighedstest i historie er nu sat i gang i undervisningsministeriet. Det er faktisk ret problematisk.
Hvis man vil teste i indhold, har man potentielt overhovedet ikke forstået, hvad historiefaget går ud på.
Min første blog som formand for FALIHOS vil jeg dedikere til noget, der i den grad har undret mig, nemlig udviklingen af en national færdighedstest i historie.
Jeg forstår simpelthen ikke hensigten.
Hvad er de nationale færdighedstest?
Der er lavet en politisk aftale om udviklingen af nye nationale færdighedstest, som skal se dagens lys i skoleåret 2026/2027. For historiefaget skal der udvikles en frivillig færdighedstest for 8. klasse.
Tanken er, at kommuner og skoler kan bruge resultaterne fra testene som grundlag for kvalitetsudvikling (fx skoleudviklingssamtaler), ligesom at man på nationalt plan, skal kunne følge det faglige niveau. Ligeledes skal de nationale færdighedstest være et pædagogisk redskab for den enkelte lærer.
Hvorfor er det problematisk?
Problemet er ikke test som evalueringsredskab. Jeg tænker, at vi alle i et eller andet omfang, bruger test som en opsamling på, om eleverne har fået central viden med fra et givent forløb.
Ved de noget om "Vikingernes togter til England" eller om "Martin Luthers opgør med Den Katolske Kirke"? Kan de formidle denne viden via et kreativt produkt? Kan de inddrage og analysere kilder?
Men grundlæggende er tanken om en national færdighedstest i historie, virkeligt et spøjst tiltag. Man kan simpelthen ikke teste faglig kvalitet på tværs af landet i et fag, hvor eleverne ikke lærer det samme.
Det findes ikke to 8. klasser, som gennemgår det samme faglige samme stof. Og netop dette forhold, giver god mening.
For hvis man retter blikket imod EMU’ en, hvor det beskrives, hvad eleverne skal lære i historiefaget, finder man følgende formulering:
”Faglige tilgange handler om, hvordan læreren tilrettelægger undervisningen, herunder vælger indhold. Historie har ikke et pensum, forstået som et bestemt historisk stof, der skal undervises i.”
Dette viser med al tydelighed, hvorfor udviklingen af en nationalfærdighedstest er vanskelig. For når der ikke er et pensum eller et bestemt historisk stof, man kan teste i - ja hvad så?
Hvad skal eleverne rent faktisk lære i historiefaget?
I historiefaget skal eleverne udvikle kompetencer, og ikke specifik viden om et bestemt historisk indhold.
De skal først og fremmest vide hvordan, fremfor at vide hvad. I undervisningsvejledningen til faget står der blandt andet:
”Kompetencer i historiefaget[…] står i kontrast til ældre læreplaner, hvor det historiske indhold alene blev opfattet som stof.”
I historie skal eleverne opøve kompetencer i kronologi, kildearbejde og historiebrug, ligesom arbejdet med problemstillinger er helt centralt. Der findes ikke i Fælles Mål noget kernestof, pensum eller indhold, som kan gøres til genstand for national færdighedstest.
Netop derfor er jeg glad for, at vores forening er repræsenteret i Undervisningsministeriet i udarbejdelsen af disse test, når de nu engang ER politisk besluttet.
Nærliggende at kigge på Historiekanon - eller hvad?
Man kunne frygte, at man i konstruktionen af en færdighedstest, ville tage fat i det eneste kernestof, der findes i historiefaget, nemlig vores historiekanon. Det vil altså sige de 29 punkters knagerække, som eleverne skal have skiftet bekendtskab med i løbet af historieundervisningen i 3. til 9. klasse.
Problemet er bare, at historiekanonen ikke er kronologisk bundet. Derfor kan hver enkelt lærer inddrage de kanonpunkter i de emner/temaer, denne synes giver bedst mening på et givent klassetrin.
Og mange tak for det i øvrigt. Det sætter historieundervisningen fri.
Men det er altså ikke til at vide, om en given 8. klasse har inddraget "Kanslergadeforliget", "Solvognen" eller "11. september" i deres undervisning. At teste dem i kanonpunkter, ville være direkte tarveligt, medmindre kanonpunkternes status i undervisningen ændres. Men så ændres faget markant.
Test er desværre ofte retningsgivende
Historiefaget har i de senere år gennemgået en stor udvikling. Fokus er gået fra tanken om gengivelse af paratviden og historisk kernestof til at være et undersøgelsesfag/kompetencefag. Hver enkelt lærer har en stor frihed til selv at tilrettelægge det faglige stof.
Laver man en national færdighedstest, der udelukkende evaluerer specifik historisk viden, kolliderer det ikke kun med fagets mål/intention og historielærerens frihed.
Hvad værre er; hvis det kommunalt besluttes at gøre disse test obligatoriske, og dermed indholdet til et fagligt succesparameter, ændres standarten for, hvad ”god” historieundervisning er.
For hvilken lærer og hvilke elever vil ikke gerne klare sig godt i en national test?
