Blog
Faglig debat uden fag
Folkemødet er virkelig sjovt. Det er også hyggeligt. Det er faktisk en sød lille maggieterning af det politiske debatmiljø i Danmark – pænt og veltilrettelagt, men uden synderlig bid, når det kommer til substansen. Overordnede debatter om folkeskolen var der masser af, men det er som om alle har glemt, at skolens formål udmøntes gennem fag, hvor dannelse, demokrati og andre smukke begreber er omsat til afgrænsede skemapositioner med hver deres faglige habitus.
Og her kunne indlægget så slutte. Med en konstatering af det umiddelbare – at folkemødet ikke er et fagligt udviklingsforum for folkeskolens fag, men primært handler om at positionere sig i forhold til andre i et givent felt. Hvis folkemødet, som jeg påstår, kan ses som en mikroudgave af det generelle debatmiljø, er det bare mere problematisk end som så. Det er det for eksempel fordi folkeskolen er billige point i enhver udtalelse fra folk, der har en holdning til, men ikke kender fagene. ”Vi skal have menneskerettigheder på skoleskemaet”, udtalte Knud Romer i et debatindlæg for Amnesty International. Men vi har altså menneskerettigheder på skoleskemaet Knud. Det er sågar et kanonpunkt. Debatten om den faglige udvikling stopper således inden den er kommet i gang, fordi ingen har gidet orientere sig i fagets formalia. Hvad er det Romer savner og hvordan skal det se ud i praksis? ”Klimaet skal på skoleskemaet”, blev der sagt af velmenende debattører på Bornholm. Man kunne argumentere for, at det ligger i færdigheds- og vidensområdet ”Økonomisk vækst og bæredygtighed” i samfundsfag eller som et naturligt appendiks til kanonpunktet om energikrisen i historie! Så hvad er det der mangler, som ikke allerede findes? Måske er det for meget at forvente, at politikere og debattører sætter sig ind i alle detaljerne? Man kunne dog fristes til at moderere et citat af Chr. Thulesen Dahls og sige ”Hvis nogen ringer for at få noget at vide om fagene, så tager vi telefonen.”
Et andet element gør det problematisk, når inklusion, digitalisering og andre centrale, men luftige begreber debatteres som løsrevne fænomener. Hvem skal lave oversættelsen ind i fagene? Det eneste svar der giver mening, hvis ikke forlagene skal have hele magten, er lærerne. Men er det rimeligt at Else, der er uddannet i slutningen af 80erne og som ikke har historie som undervisningsfag skal oversætte begreber, der både ændrer betydning over tid og tilskrives forskellige meninger fra fag til fag, når de fremmeste debattører og politikere negligerer fagenes individuelle DNA? Det kommer nok ikke som en overraskelse, men jeg ser det som et argument for, at vi må styrke de faglige foreninger, så der som minimum er hjælp at hente her.
Disclaimer: Den meget i-folkemøde-appens-kalender-nærlæsende-læser vil kunne se, at enkelte fag har fundet vej til Folkemødets debatter. For eksempel havde naturfagene igen fået status som fremtidens fag. Min holdning til det kan du læse her:
https://www.folkeskolen.dk/642416/tillykke-til-de-fremtidsorienterede-fag
Endnu en disclaimer: Ja, jeg ved da godt, at faglige debatter indimellem bliver ufatteligt nørdede og det medfører, at debatterne for nogen mister sin underholdningsværdi og det kan vi jo ikke risikere, vel?
