Blog
Ask not what your union can do for you...
Ærligt; jeg var ikke enig i linjen omkring lockouten. Indrømmelse; jeg overvejede at melde mig ud af Danmarks lærerforening, fordi jeg synes, at den faglige diskusion blev reduceret til for og imod uanset hvad indholdet af en given diskusion var. Under lockouten talte jeg med mange som mente, at Danmarks lærerforening ikke gjorde noget for at repræsentere bredden af medlemmernes holdninger. Mange steder blev det de skingre toners sang som dominerede, men - det var kun de skingre toners sangere, der engagerede sig i debatten. Jeg synes der var for meget enighed og for lidt intern debat, men hver gang jeg blev gået på klingen, f.eks. af mine kolleger, faldt mine argumenter til jorden af en eneste grund. Jeg gjorde ikke noget for at gøre min mening gældende i en strukturel sammenhæng. Jeg havde alle argumenterne på plads på tomandshold med kolleger og til familiekomsammener, men ud over at være medlem af DLF, gjorde jeg ikke noget aktivt for at tage aktivt del i diskursen.
På samme tid som lockouten fandt sted, holdt Foreningen af lærere i historie og samfundsfag generalforsamling og Tanja Andersen som dengang var formand, havde inviteret mig med. Jeg er linjefagsuddannet i både historie og samfundsfag og har altid ment, at det dannelsesprojekt de to fag repræsenterer, er kernen i skolens dannelsesopgave. Jeg var derfor nysgerrig og tog med. Da der på et tidspunkt bliver spurgt: ”Er der nogen til stede, som ønsker at stille op til bestyrelsen.” Gik der pludselig et lys op for mig. Det er jo min infaldsvinkel til den faglige diskurs i min fagforening. Derfor rakte jeg hånden i vejret som en dygtig elev og blev valgt ind. Jeg har ikke fortrudt et sekund, men har af gode grunde fået et nyt perspektiv på, hvad udfordringen og mulighederne for de faglige foreninger består i. Jeg mener stadig ikke, at man skal være medlem af en fagforening, bare fordi man har læst det samme studie som en anden gruppe individer. Jeg er sågar tilbøjelig til at mene, at de faglige foreninger ikke bør bestå, hvis ikke de opfylder et eksisterende behov for hvert enkelt medlem. Mit nye perspektiv som formand for Falihos har dog fået mig til at spørge den skeptiske Dennis fra lockouten - ”Hvordan skulle nogen vide, hvilken retning du mener din faglige forening skal bevæge sig i, hvis du melder dig ud?”
Derfor vil jeg afslutte min overskrift sådan: ”Ask not what your union can do for you, men spørg, hvordan din faglige forening skulle kende dit behov, hvis du ikke går i dialog.” Derfor vil jeg opfordre alle, der ikke mener de faglige foreninger bidrager til deres daglige virke som lærer; fortæl os hvad der er dit behov, deltag i debatterne på facebook, mød op til vores gratis arrangementer og giv dit besyv med, meld dig ind - så vi i fællesskab kan styrke vores fag. Ikke ved at stå sammen i enighed mod fjenden, men ved at lade vores forskelligheder kvalificere de beslutninger der træffes omkring fagene.
