Læs mere fra bloggen: Falihos
Blog
Nyt skoleår og to nye kanonpunkter forude
Det er altid spændende, når der sker nyt i fagene. Det må man sige, at der sket i historiefaget. Vi har fået to nye kanonpunkter. Det ene undervises der i forvejen i, og det andet er kommet til uden involvering fra lærerene og faglige foreninger.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Hvorfor ”Holocaust” som kanonpunkt?
Det er nok ikke forbigået de flestes opmærksomhed, at Holocaust nu gøres til en del af historiekanonen. Der har været artikler, indlæg og efteruddannelseskurser. Vi har fra Falihos’ side gjort vores til at nuancere samtalen og gøre lærerne opmærksomme på dette nye indhold. Vi har desuden haft bestyrelsesmedlemmer med i ministeriets arbejdsgruppe. Det har været en god proces, hvor lærere med fagdidaktisk viden, har bidraget til kvalificeringen. Det betyder ikke, at vi er entydigt begejstrede.
Jeg er som formand for Falihos citeret for, at tilføjelsen af Holocaust er lidt som ”at slå en åben dør ind”. Der undervises allerede i Holocaust derude i skolerne i stort omfang. Jeg kender ikke nogen historielærere, som ikke berører Holocaust, når de arbejder med 2. verdenskrig. Og der er rigtig mange, der underviser i 2. verdenskrig. Det er min påstand, at historielærerene allerede berører Holocaust væsentlig mere end fx ”Den Westfalske fred” eller ”Genforeningen 1920”.
Men hvorfor så tilføje det som nyt kanonpunkt? Og giver det overhovedet mening, at punktet skal deles med Augustoprøret og Jødeaktionen? Svaret på det første spørgsmål er, at det er politisk begrundet. Det er en del af den tidligere regerings plan mod antisemitisme. Selve planen støtter vi som forening fuldt op om, men altså ikke op omkring at gøre Holocaust til en obligatorisk del af undervisningen. Simpelthen fordi, der allerede undervises i det, og fordi sammenhængen med Augustoprøret og Jødeaktionen ikke giver mening fra et fagligt perspektiv.
Hvad med kanonpunktet om ”Rigsfællesskabet”?
Jeg tror, at der er mange lærere og ledere derude, som blev lidt overraskede over, at de fik en mail med to justeringer af kanonlisten. Jeg kan i hvert fald se i faglige grupper på de sociale medier, at rigtig mange ikke anede, at dette punkt overhovedet var i støbeskeen.
Dette kanonpunkt giver fagligt mening. Netop fordi ”Rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne er en væsentlig del af vores fælles historie, nutid og fremtid, og er med til at definere, hvem vi er”, som det lyder fra begrundelsen fra ministeriet. Man kan faktisk undre sig over, at punktet ikke var en del af den oprindelig historiekanon.
Det ærgerlige er bare, at der, modsat Holocaust, ikke har været lærere som en del af arbejdsgruppen. Der har ikke været en proces, hvor lærere med fagdidaktisk viden, kunne give deres besyv med. Kanonudvalget har bestået af eksperter, der ikke har en daglig gang på en skole, ligesom der i udvalgt har været et medlem fra henholdsvis Færøerne og Grønland. Der har heller ikke været faglige konsulenter for historiefaget med. Vi har som forening givet et høringssvar, hvori vi har tilkendegivet, at det er et spændende kanonpunkt, som fagligt giver mange spændende muligheder. Men altså ærger os over, at lærerne ikke har været med.
Nye kanonpunkter er faktisk en gave til tværfagligheden
Efter min mening er de to punkter en gave til tværfagligheden. Tænk bare på, hvordan kan i samfundsfag kunne inddrage Verdenserklæringen om menneskerettigheder og kæde det sammen med Holocaust og andre folkedrab. Eller hvordan man kunne arbejde med Nordatlanten og Rigsfællesskabet i et politisk perspektiv, hvor Danmarks rolle og artistiske interesser udenrigspolitisk, står overfor enkelte landes ønske om selvstændighed.
Jeg vil slå et slag for, at man som kulturfagslærer i både historie-- og samfundsfag, arbejder med punkterne tværfagligt.
Mangler man inspiration, så tilmeld jer professionshøjskolerne/CFU’s gratis kurser omkring de nye kanonpunkter. Der er flere meget spændende fagdage i vente hos de dygtige konsulenter. Så se at komme afsted og bliv inspireret.
Historiefaget politiseres mere end andre fag
Det er i grunden interessant, at det altid er historiefaget, der står for skud, når de politiske vinde blæser i en bestemt retning. Begrundelsen er egentlig ret simpel. Historiefaget faktisk er et af de eneste fag, der har specifikke indholdsområder. Hvor fokus i fagene i skolen ligger på kompetencer, altså vide hvordan, frem for vide hvad, har vi i historiefaget en kanonliste -noget konkret indhold, man kan gøre til genstand for politisk opportunisme.
Tænk bare på, hvor mange gange, der har været polisk debat om Muhammedtegningerne, og om, hvorvidt de skulle være en del af historiekanonen. Vi har som faglig forening i gennem årerne talt med utrolig mange journalister og deltaget i virkelig mange debatter om netop dette. Også selvom, man sagtens ville kunne retfærdiggøre, at netop debatten om Muhammedtegningerne hører mere til i samfundsfag eller kristendomskundskab. Men der er i de fag ikke fastlagt konkretiseret indhold.
Man får fornemmelsen af, at politikerne tror, at kanonlisten er selvstændige emner og ikke nedslag.
Historiefaget er helt særegent. Der er ikke en tilsvarende politisk indholdsdebat i de andre fag. Vi må huske på, at historiekanon heller ikke oprindeligt er fagligt begrundet, men fra starten et politisk projekt. Det vidner den ensidige nationalhistoriske periodisering også om.
Netop derfor kan listen selvfølgelig også løbende justeres, hvis det politisk er opportunt. Det er et vilkår, vi må acceptere.
Men husk lige, at det altså ikke er tanken, at kanonlisten er selvstændige emner. Det er nedslag, eller en ”knagerække” som eleverne skal stifte bekendtskab med i løbet af deres skoletid. Omfanget af disse nedslag og i hvilken rækkefælge, er stadig helt op til jeres fagdidaktiske dømmekraft. Det gælder også ”Holocaust” og ”Rigsfællesskabet”.
På med vanten derude og nyd en velfortjent sommerferie.
