Blog
Alternativets forslag er som at tage brillerne fra en svagtseende
Måske kommer det ikke som en kæmpe overraskelse, at en faglig forening for historie og samfundsfag mener, at netop de fag repræsenterer en værdi i sig selv, men det mener vi i Falihos. Fagene udgør på hver sin måde et sæt briller, eleverne skal lære at bruge, for på den måde at skærpe sine holdninger og blive aktive spillere i sit eget og andres liv.
Om man mener, at Alternativet har en tydelig og gennemskuelig holdning til vores fag, vil jeg lade være op til den enkelte at vurdere. En holdning har de imidlertid og for det vil jeg sige tak, – det er ikke en selvfølge. Når vi i en forening af historie og samfundsfagslærere alligevel stiller spørgsmålstegn ved Alternativets udspil, er det med lige dele undren og bekymring. For det første er det svært at få øje på, at Alternativet skulle have læst de gældende fagformål. Når vi i historie lærer eleverne om stenalderen, gør vi det ikke fordi de skal lære at tænde bål med flint, men for eksempel fordi viden om arkæologi kan illustrere, hvor usikker vores viden om fortiden er. På den måde rækker den historiske viden direkte ind i en kontekst, hvor historiske fortællinger bliver skabt af os alle på et ofte spinkelt eller uoplyst grundlag, for igen at blive brugt, når vi fortæller historier om os selv, vores fællesskaber og de andre. En mange tusinde år gammel mødding kan på den måde bidrage til at skabe bevidstgjorte medborgere. Det er for eksempel formuleret i fagformålet som ”Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund.”
Når vi alligevel ikke stopper ved den undren, der for os følger med forslaget, så handler det om, at erfaringerne med tværfaglighed allerede er mange og ikke altid med positivt fortegn. Problemstillinger skal være, og er, centrale, men kan ikke stå alene. Man kan – måske lidt poppet – sige, at tværfaglighed uden faglig dybde lader tværheden alene tilbage. Erfaringer fra samkøring af kulturfagene viser for eksempel, at historie ofte bliver reduceret til et fortidsfag, samfundsfag bliver til faget der skal aktualisere de to andre i nutidige problemstillinger og kristendomskundskab bliver til viden om religionerne. Fagene er bare langt mere end det. De rummer til fulde mulighederne for at belyse begreber som medborgerskab og bæredygtighed. Samtidig tilbyder de eleverne et sæt af faglige briller til at observere fænomener i verden med, så eleverne ikke er ladt tilbage med ”hvad synes du” eller ”gæt, hvad læreren vil have du skal synes”. Den tyske pædagog Thomas Ziehe arbejder med et begreb der hedder God anderledeshed. Når jeg nævner det i denne sammenhæng, er det fordi begrebet dækker over den kendsgerning, at mennesker skal fikseres eller forstyrres af noget uden for dem selv, for at tænke nye og erkendelsesudvidende tanker. Det fikseringsredskab ligger i fagenes individuelle DNA.
Når jeg diskuterer den vinkel som Alternativet præsenterer med ældre kolleger, er den første respons ofte ”det prøvede vi med samtidsorientering”. Mange peger samtidig på konsekvensen – at fagene blev reducerede til ”snakkefag”, hvor samtalen var det centrale, men hvor den ikke havde nogen struktur eller retning. Det sidste er måske en konsekvens af, at fagene, for at få troværdighed og tyngde, skal have et specifikt videns eller forskningsfelt i ryggen, som kan fascilitere den faglige udvikling. En faglig udvikling som indtil nu har gjort, at medborgerskab og bæredygtighed i rigt mål kan få plads i de eksisterende fag og derfor betyder, at Alternativet sparker åbne døre ind.
Rådet fra Falihos til Alternativet i denne omgang må derfor blive; styrk hellere rammerne for de eksisterende fag! Der er ikke noget vi hellere vil end at danne engagerede medborgere, som måske endda tænker bæredygtigt, men det kan være svært at gøre kvalificeret med sparsomt timetal, ringe forberedelsestid og læringsplatforme som nogle steder stjæler tiden fra eleverne.
