Blog
Genforening 1920: Julegaven som bliver ved med at give
Nej ok. Måske giver det ikke mening at ønske sig Genforeningen i julegave. For det første er den allerede på kanonlisten og for det andet, så kommer det til at vælte med materialer om begivenheden i det kommende år, så det bliver umuligt at vælge, hvad man egentlig ønsker sig mest. Så kære julemand – jeg ønsker mig i stedet et historiefag, som stiller flere spørgsmål end der findes svar.
Genforeningen af Danmark og Sønderjylland, adskillelsen af Nord- og Sydslesvig eller bare grænsedragningen 1920. Brændt barn har mange navne – eller hvordan er det nu? For den uindviede kan det virke harmløst, hvordan vi benævner den historiske begivenhed, men lad dig ikke narre. Når der står Genforeningen på kanonlisten, så er det ikke tilfældigt. Danmark er jo på den rigtige side af historien, og som vi alle ved, blev Sønderjylland tyvstjålet af Bismarcks banditter. Eller sådan kan fortællingen i hvert fald udlægges. Vægten kan også lægges på, at Slesvig i mange år havde været et selvstændigt hertugdømme, hvor man godt kunne være både slesviger, tro mod den danske konge og i øvrigt tale tysk. Hvis man er dristig, kan man endda tilføje yderligere lidt forhistorie, hvor Danmark i perioden fra 1851-1864 indtog nogenlunde den skurkerolle, som senere er blevet tildelt tyskerne for perioden fra 1864-1920. Findes der en entydig sandhed om grænselandets historie, så har jeg ikke været i stand til at erkende den, selvom jeg i flere måneder har arbejdet med emnet. Det er netop pointen med dette indlæg – at man nogle gange bare må acceptere, at undersøgelser af historien fører til flere spørgsmål end svar. To af slagsen får du her:
Spørgsmål 1: Er det rimeligt at sige, at grænsedragningen i 1920 var demokratisk?
”Versaillestraktatens artikel 109 gav stemmeret til alle mindst tyveårige personer, som var født i afstemningsområdet, havde været bosat der senest siden 1900 eller var blevet udvist derfra af de tyske myndigheder. […] Det betød, at mange voksne indbyggere, der var bosat i området, ikke havde ret til at stemme, nemlig alle dem, der var flyttet hertil efter 1900. Disse mennesker – danske eller tyske – kunne godt have boet i området i 10, 12, 15 eller 20 år, kunne have arbejdet der, kunne have opdraget deres børn der, kunne måske have købt hus der eller have gjort en social eller politisk indsats til gavn for området – alt dette betød ingenting. De havde ikke lov til at stemme om deres og deres børns fremtid.” (Kilde: 19 myter om Sønderjyllands historie s.200)
Spørgsmål 2: Skal vi genfortælle myter i undervisningen og er det vigtigt om Chr. 10’s hest var hvid eller ej?
”Myter er ofte begivenheder, der af folk opfattes som virkeligt skete. Selve ordet myte kan imidlertid have to forskellige betydninger. Det kan betegne en usand historie eller i hvert fald en historie af tvivlsom sandhedsværdi. Men en myte kan også være en mytisk historie, det vil sige en større fortælling, der tjener til at give en meningsfyldt og sammenhængende syn på tilværelsen og historiens gang – ofte ud fra en ideologisk, politisk eller religiøs synsvinkel.” (Kilde: 19 myter om Sønderjyllands historie s.9)
Tag hellere end gerne spørgsmålene med i undervisningen, find selv på nogen, der er bedre eller lad eleverne undersøge emnet og stille deres egne. Uanset hvad, så gør plads i årsplanen og giv jer god tid.
Juletiden nærmer sig med faretruende hastighed og plejer at være tiden, hvor man husker tilbage og mindes det der var. Men i år skal vi se fremad og glæde os over, at 2020 bliver året, hvor vi skal debattere, om grænsedragningen 1920 faktisk var demokratisk, om Chr. 10’s var hvid og man i det hele taget kan tale om en genforening. Gab tænker nogen, men gaven som bliver ved og ved med at levere til historieundervisningen – det er det! Mon ikke også der kommer et blogindlæg eller to mere om emnet?
Glædelig jul
