Blog
Målstyring sætter indholdet fri
Med kombinationen af målstyring og historiekanon er flere bekymrede for, at vi ender med et curriculum, hvor alt er fastlagt og hvor historielæreren bliver overflødig – som jeg forstår målene er det modsatte dog intentionen; målet først, men indholdet og vejen derhen må lærerne selv tage ansvar for.
Skulle jeg have været i tvivl om nødvendigheden af de faglige foreninger, så er den i hvert fald gjort til skamme det seneste halve år. Debatten har været livlig og alle steder Falihos er kommet, har vi sparket åbne døre ind – Den åbne skole har skabt røre i museumsverdenen, der ønsker at bakke op om historieundervisningen, og ligeledes knokler forlagene løs med deres bud på reformens forskellige elementer. Men selvom mange øjner muligheder, er der stadig nogen som sidder tilbage med en oplevelse af, at man øver vold til historiefaget ved at putte det ind i målstyringsmatricen. Blandt andet har jeg ved vores arrangementer i slutningen af året hørt flere være bekymrede for, om historiefaget nu reduceres til et curriculum-fag efter engelsk eller fransk forbillede, hvor alt er fastlagt og handlet af inden læreren går ind i klassen – den bekymring deler jeg ikke. Indvendingen fra de bekymrede har været, at når man operationaliserer fagets mål og samtidig har en veldefineret kanon, så er der ikke meget til overs til lærerens professionelle vurdering, men sådan læser jeg ikke målene og det er heller ikke det jeg hører når læringskonsulenterne præsenterer målene for vores fag. Sigtet er nærmest det modsatte, ved at fokusere på målet sættes indholdet frit.
Tag f.eks. kompetenceområdet Kildearbejde. Her er et af delmålene at eleven efter 9 klasse kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger – målet åbner et væld af muligheder, samarbejdspolitikken under 2.verdenskrig, stormagternes ageren under den kolde krig, eller hvorfor ikke vende kanonen på hovedet og arbejde med et dilemma om udviklingen fra jæger til bondestenalderen, hvor fokus er på samfundsændringer som en konsekvens af ressourceknaphed? Kanonpunkterne kan fylde det hele, få en eksemplarisk vinkling, eller blot en illustrativ biplacering i et undervisningsforløb – det er helt op til den enkelte at vurdere.
Et andet eksempel kunne være, målet for 3.-4.klasse om, at eleven skal kunne beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion, uden at den komplekse problemstilling bag behøver at være omdrejningspunktet, så må energikrisen da kunne flettes ind her, selvom den er placeret sent i kanonens kronologi. Man kunne også lade barndom være det gennemgående tema og fokusere på, hvor centrale børn tidligere har været i at få familiernes økonomi til at hænge sammen, for først sent i historien at få egne rettigheder. I sådan et tema kan man igen vælge at undlade kanonpunkterne eller bruge flere fordelt over tid.
Der er masser af muligheder i de nye mål, som vi bliver nødt til at tage ejerskab over, hvis vi vil beholde magten over vores fag og da noget af det nye ved Forenklede fælles mål for historie er, at kravet om kronologi i kanonen er ophævet, skal opfordringen herfra være 'bend it, twist it and turn it around', så det kommer til at give mening for eleverne. Hverken kanon eller læringsmål er en begrænsning for at lave en levende og dynamisk undervisning.
