Blog
Kære DLF – husker I de faglige foreninger?
I krisetider rykker vi tit sammen og gør os erfaringer, der er relevante at bruge i tiden efter. Nyligt har vi oplevet starten på en mindre Muhammedkrise i grundskolen. Skulle tegningerne vises eller ej? At bidrage mere til den diskussion er ikke formålet med dette indlæg.
I Falihos er vi mere optagede af, hvad vi kan lære af krisen. Mange medier var undervejs forhippede på at få skolelærere og ledere til at udtale sig, og på de sociale medier tog debatten også hurtigt fart. I Falihos oplevede vi en debat, hvor interessen for historie og samfundsfag var særlig stor, hvilket gav en – omfang og intensitet taget i betragtning - uvant mulighed for at debattere vores fag i offentligheden. Selvom bølgerne gik højt deltog vi gerne, for det er jo netop det vi er – En Forening Af (og for) Lærere I Historie Og Samfundsfag. Gennem årene har vi brugt meget energi på at videndele, nørde fag, tale didaktik, hjælpe hinanden med nye bekendtgørelser og prøveformer og ikke mindst forsøgt på bedste vis at påvirke og blande os i debatten om fagene, deres indhold og ikke mindst fremtid i folkeskolen.
Da Gordon Ørskov Madsen begyndte at udtale sig på vegne af vores fag, og da Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen inviterede det han oplevede som de relevante interessenter til en snak om tegningerne - da slog det os. Er vores samarbejde med Danmarks Lærerforening godt nok? Medgivet - det er svært ikke at lyde bitre over at DLF deltog i mødet med Jakob Ellemann-Jensen uden at inddrage os. Men DLF mente måske, at for mange kokke kunne fordærve maden? Vi har ikke kunnet få svar ved at henvende os per mail, så vi må gætte os frem. Uanset hvad forklaringen er, så kunne vi have ønsket, at DLF og Gordon Ørskov Madsen havde brugt situationen til at legitimere og understrege vigtigheden af vores eksistens, men måske er det ikke den oplevelse DLF har af de faglige foreninger?
For os er den oplagte lære af denne krise, hvor utvetydigt vigtigt det er, at der findes faglige foreninger med fingrene dybt nede i materien af de enkelte fag. Arbejdsvilkår, lønforhandlinger og meget andet overlader vi trygt til DLF. Når det kommer til substansen i de enkelte fag, så håber vi dog, at DLF stadig kan se fidusen i et stærk samarbejde ikke bare af navn, men også af gavn. To gange om året er der møder mellem DLF og de faglige foreninger, men er det nok? Bør der være en mere fleksibel og dynamisk kontakt, så vi gør hinanden stærkere i stedet for potentielt at modarbejde hinanden?
Herfra skal der ikke være tvivl om den fremstrakte hånd. Vi brygger god stærk kaffe og har altid lyst til at drøfte, hvordan vi i fællesskab sikrer de bedste betingelser for vores fag, sig endelig til.
På vegne af bestyrelsen i Falihos,
Dennis Hornhave Jacobsen
