Blog
Historie er et hippiefag
Historiefaget i folkeskolen er underprioriteret og det halter med at få efteruddannet lærere i faget. Er det et problem i et fag, hvor man bare skal læse og forstå eller have fortalt, hvordan historien er forløbet og den danske nation er blevet skabt? Ja! For historiefaget i dag er noget helt andet og har potentiale til at komme længere ind under huden på os alle.
Det er tirsdag eftermiddag og tid til historieundervisning. Eleverne er synligt trætte efter en dag, der har været knapt så varieret som den tidligere undervisningsminister ønskede, da hun gennemtvang reformen. Målet for timen er, at eleverne kan indgå i en dialog om, hvordan forskellige kilder er farvede af afsenderens holdninger og følelser. Jakob rækker hånden op og spørger, om vi ikke bare kan se film i denne time, for “jeg har fandme ikke plads til mere i hovedet efter sådan en lortedag”. Som den medlevende voksne jeg forsøger at være, beder jeg ham uddybe “lortedag” og han fortæller, at han og en håndfuld andre drenge spillede fodbold i første pause og de endte med at blive uvenner. Jeg aner en chance for at understrege timens mål med deres oplevelse og spørger, hvorfor de blev uvenner. “Fordi Jakob altid spiller Ali” blander Christian sig. Jakob indrømmer, at han ofte spiller Ali og forklarer sig med, at han ved præcis, hvordan han skal spille Ali fra fodboldtræning i klubben. “Men det var sgu da Ali der blev sur først, fordi Christian skubbede, hvad har det med mig at gøre?” Ali sidder bagerst i klassen og siger surt: “Jeg blev ikke sur fordi han skubbede, men fordi Christian driller min lillesøster med hendes briller - han skal fandme ikke drille min søster, så smadrer jeg ham.” Fordi jeg kender drengene godt, lykkes det at lægge låg på frustrationerne længe nok til, at jeg kan sige: ”I er enige om, at kampen stoppede fordi i blev uvenner. Men I er ikke enige om, hvorfor I blev uvenner. På samme måde kan man beskrive historiske begivenheder og det er det vi skal arbejde med i dag. I skal forestille jer, at Christian er Israel der driller palæstinenserne i Gazastriben. Ali der er palæstinenser (hele klassen griner, for det er han) er blevet træt af at Christian driller og Jakob er den europæiske venstrefløj, der i 70erne og 80erne blev ved med at tage palæstinensernes perspektiv. Imens står resten af banens spillere og kigger på uden helt at forstå, hvad det handler om - ligesom jeres kammerater der stod rundt om banen og var tilskuere. Historie er lidt som jeres fodboldkamp. Ingen har hele sandheden, men sammen kan man forsøge at nærme sig en forklaring f.eks. på, hvorfor krige opstår.” “Du lyder som min far” siger Christian og griner “Han er også en skide hippie” Heldigvis fanger de humoren i eksemplet og vi kan gå videre med undervisningen.
I forbindelse med et andet indlæg jeg skrev ringede jeg til min far for at høre ham beskrive, hvordan hans historieundervisning så ud. Min far gik i skole i løbet af 50erne og beskriver undervisningen som “vi skulle læse i historiebogen som lektie og så gik undervisningen med, at læreren hørte os genfortælle det læste.” Skal jeg beskrive den undervisning, der foregik i min egen skoletid, så var den væsentlig mere projektorienteret, men stadig i høj grad præget af genfortællinger og gengivelser af “den rigtige historie”. Det går ikke længere og heldigvis for det, historien er nemlig ikke bare én historie men, som jeg forsøger at illustrere i eksemplet med Jakob, Ali og Christian, mange historier der alle udtrykker deres egen sandhed om, hvordan tingene hænger sammen. Giver vi eleverne værktøjerne til at forstå dette, har faget potentialet til at “Åbne eleven for verden og verden for eleven” som den tyske didaktiker Wolfgang Klafki udtrykker det. Om historie så reelt set ér det hippiefag jeg påstår, afhænger selvfølgelig af, hvordan man forstår hippierne og deres projekt. En ting er dog sikkert; historiefaget har sin berettigelse som dét fag der om noget kan styrke vores alles forståelse af, at verden ikke er sort og hvid, men hele tiden er nuancer af grå. Derfor er det vigtigt, at faget ikke nedprioriteres når der efteruddannes lærere i Folkeskolen og når der skal prioriteres i skolernes kursusmidler. Af samme grund vil vi i Falihos’ bestyrelse igen i 2016 arbejde hårdt for at sætte vores fag på dagsordenen - god arbejdslyst og godt nytår.
