Blog
Historie og samfundsfag i skøn (Gen)forening
Genforeningen er et kanonpunkt i historie, men hvorfor egentlig ikke bruge det til at arbejde med temaer som kultur, identitet, stat og nation i både historie og samfundsfag?
Den første dag i det nye år 2020 indledte Statsminister Mette Frederiksen med en henvisning til den kommende fejring af grænsedragningen i 1920:
Godaften. I år er det hundrede år siden, Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Nationen blev helet. Sønderjyderne kom hjem. Det skal vi fejre. Dengang – i efterveerne af Første Verdenskrig – stod vores forfædre over for et afgørende valg. Skulle folket følge landet? Eller skulle landet følge folket?
Statsministerens tale tydeliggør, at tiden omkring grænsedragningen i 1920 rummer problemstillinger, som er aktuelle den dag i dag, selvom den er hundrede år gammel. Hvad vil det eksempelvis sige at hele en nation, og hvad består et folk og et land af - dengang som nu?
100-året for grænsedragningen i 1920 er på den måde godt i gang. Mediedækningen vidner om, at genforeningen på ingen måde er glemt, men Genforeningen - er det ikke en lukket fest for Sønderjyder? På ingen måde – Er slaget på fælleden måske en begivenhed kun for københavnere? Nej vel? Falihos har derfor – i samarbejde med Sorry Sister Film - udviklet et læremiddel, hvor eleverne gennem aktivt kildearbejde får et indgående kendskab til nogle af de konflikter, der var i grænselandet både før og efter grænsedragningen. I materialet arbejde eleverne med begreber som identitet, kultur, stat og nation og undersøger både om og hvordan problemstillingerne stadig er relevante i dag.
Materialet er udviklet med støtte fra blandt andre Kulturministeriets og Folketingets pulje til markering af Genforeningsjubilæet 2020. Det er derfor gratis og frit tilgængeligt for alle på Falihos hjemmeside http://www.Falihos.dk (under fanen udgivelser).
