Blog
Jeg tror jeg er forelsket i en Egtvedpige
”Jeg tror jeg er forelsket i en Nettopige. Der er ingen regler eller sikre veje, når kærligheden pludselig begynder at lege med to søde uskyldige menneskers hjerter og gnisterne begynder at springe imellem tærter og selleri, broccoli og sukkerærter.”
Sådan sang Thomas Boberg i 2007 i sangen Nettopigen. Der er dog ingen anden kobling mellem sangen og denne blog, end dét faktum at sangen dukkede op i mit hoved, da jeg forleden fik et momentant crush på Egtvedpigen. Hun understregede nemlig en pointe, som jeg oplever er central for debatten om historiefagets berettigelse i folkeskolen – at fagets ikke alene skal overlevere eleverne den sande historiske fortælling, men nærmere træne dem i en forståelse af, at historiefortælling altid er, og har været, et kvalificeret gæt, baseret på de tilgængelige kilder.
Jeg fik nyheden via overskriften ”Sensationel afsløring: Egtved pigen er ikke dansk”. Det var en artikel fra Videnskab.dk, der fortalte, at Egtvedpigen ikke, som man tidligere har troet, var dansk, men sandsynligvis blev født i det vi i dag kender som Sydtyskland. Gættene på, hvem hun var da hun levede og hvad hun beskæftigede sig med har været mange. Ikke mindst fordi fundene i hendes grav var atypiske for området omkring Egtved. Var hun datter af en høvding der havde fornemme handelsforbindelser? Var hun ceremoniel danser, eller noget helt tredje? Det kan man stadig ikke give fuldkomne svar på, men pludselig giver det mere mening at hendes klædedragt ikke lignede den kvinderne omkring Egtved bar.
Men skal vi så til at genskrive historien og ændre historieundervinsingen? Ja. Eller – nej. Eller – det hænger vel sammen med, hvordan man tidligere har tænkt sin undervisning. Har man haft en forestilling om, at man kunne fortælle medrivende historier om Egtvedpigen og hendes liv, hvordan hun levede et spændende liv med høvdingen som sin far eller døde en tragisk død som offergave til guderne, så bør denne nyhed virke som et wakeup call. Har man derimod altid arbejdet med at lære eleverne, at historien er og altid har været præget af sorte huller som historikere og andre kvalificerede fagfolk udfylder efter bedste evne, så kan man efter min mening tage den med ro og fortsætte hvor man slap.
