Blog
Kom lad os brokke os....
Den danske debatkultur
Kom lad os brokke os... Det er nok det vi har det bedst med
En god gammel sang med Tv2 får mig til at tænke over om vi er ved at udvikle os til en nation af brokkere som finder tilfredsstillelse i at svine andre til under dække af et kreativt alias.
Jeg har altid fundet en god debat udviklende og inspirerende. Har elsket at lytte til gode argumenter og øvet mig i at fremføre egne så de blev forstået. Har seriøst prøvet at sætte mig ind i andre menneskers bevæggrunde uden at virke alt for fordømmende selv om deres argumenter i første omgang virkede himmelråbende dumme, men måske efter en omgang anerkendelse kunne fremstå knap så vanvittige som jeg i første omgang havde opfattet dem. Jeg har fulgt med i debatter både i aviser, på nettet og i tv og prøvet at analysere ud fra de redskaber som jeg nu har haft til rådighed. Jeg har optaget debatprogrammer til brug i undervisningen, jeg har undervist mine elever i demokrati og lært dem om grundprincipperne for at udvikle dette. Jeg har lavet øvelser i undervisning hvor eleverne har fået emner som skulle debatteres og diskuteres - og endda prøvet at udfordre dem ved at give dem roller som jeg vidste lå langt fra deres egne synspunkter. Alt sammen i et forsøg på at få dem til at blive bedre til at diskutere og debattere i en ordentlig tone med almindelig respekt for den person de stod overfor.
I undervisning står eleverne overfor hinanden og kender hinanden. De skal også gå i klasse sammen efter en god og levende debat som måske koster lidt skrammer.
Tidligere fandt debatter sted i forsamlingshuset. Folk fra byen mødte op og hverdagens udfordringer i lokalsamfundet blev diskuteret og bølgerne kunne gå højt, men man mødte ind og stod ved sine meninger. Hver landsby havde sin landsbytosse som havde sin stemme.
I de sidste uger har jeg læst rigtig mange indlæg om alt fra den nye folkeskolereform til debatter om hvorvidt en ung mand skulle lave en indsamling for at få sin syge mor hjem fra Tyrkiet. Det der slår mig er den ualmindelige rå tone som bruges. En ting er de debatfora hvor man står frem med navn og i flere tilfælde også ansigt. En helt anden ting er debatter hvor indlæg skrives under pseudonym eller endda en falsk profil. Der er ingen grænser for hvad der skrives og jeg sidder af og til og tænker om der i hver af os er gemt en lille psykopat, med en indre racist pakket godt ind i 100% ondskab, som venter på at komme ud af skabet. Det at vi kan gemme os bag en profil gør det legalt at skyde på de overvægtige, de undervægtige, rygerne, ikke rygerne som er for hellige, de homoseksuelle, de heteroseksuelle, de rige, de fattige, forældre, de barnløse, for folkeskolereformen, i mod folkeskolereformen, muslimer, jøder, kristne og alle de andre som vedstår sig en tro - og for den sags skyld også alle dem som ikke gør. Listen er uendelig.
Hvad er det vi vil opnå i et samfund når vi fremprovokerer den slags debatter? Hvorfor kan 600 personer mene at deres holdning er så vigtig at de til en artikel logger sig på Nationen i ekstrabladet for at pippe om deres holdning? Hvorfor opretter folk falske facebook profiler for at stå tidligt op om morgenen for at se i hvilken facebook gruppe de nu kan finde nogle at svine til?
Jeg tænker på om jeg har gjort en fejl ved at lære de unge mennesker at diskutere og debattere? Eller har jeg netop gjort det rigtige ved at lære dem at møde andre med åben pande og tage en god diskussion ansigt til ansigt og turde stå ved de holdning man har - og lære at acceptere og respektere at ikke alle mener som man selv gør, men at det også er ok, så længe tonen er respektfuld.
