God undervisning ifølge Claus Hjortdal

Nye kanonpunkter: Historie er et politiseret fag

Det er altid spændende, når der sker nyt i fagene. Det må man sige, at der sket i historiefaget. Vi har fået to nye kanonpunkter. Det ene undervises der i forvejen i, og det andet er kommet til uden involvering fra lærerene og faglige foreninger.

Jakob Ragnvald Egstrand

God vind derude med prøverne - og lad os bagefter diskutere, hvad der ikke fungerer

I sidste uge fik lærere og elever landet over offentliggjort deres prøvefag. Et stort held og lykke med prøverne fra os i FALIHOS. Og skal vi så bagefter diskutere, hvad der ikke fungerer?

Jakob Ragnvald Egstrand

Hvordan indfører man en national færdighedstest i et fag, der ikke har et nationalt pensum?

Hvis man vil til at teste i indhold, har man potentielt overhovedet ikke forstået, hvad historiefaget går ud på, skriver lærer og formand for Falihos.

Jakob Ragnvald Egstrand

Prøveudmelding på de små fags bekostning

”Med den [bekendtgørelsen om nødundervisning] i hånden kan skolerne skrue ned for timetallet i nogle fag. Men det vil være en stor fejl at give eleverne flere timer i de fag, der nu er eksamensfag, mens der skrues ned for de resterende fag”

Kære DLF – husker I de faglige foreninger?

I krisetider rykker vi tit sammen og gør os erfaringer, der er relevante at bruge i tiden efter. Nyligt har vi oplevet starten på en mindre Muhammedkrise i grundskolen. Skulle tegningerne vises eller ej? At bidrage mere til den diskussion er ikke formålet med dette indlæg.

”Du er jo bange Dennis – indrøm det dog!”

Alle der ikke har levet under en sten ved, hvad jeg mener, når jeg siger, at den seneste tid har givet lærerfaget en omtale, som sjældent er set. På en baggrund som ingen ønsker! Samuel Paty har betalt den ultimative pris for valg, alle lærere forholder sig til hver eneste dag.

Historie og samfundsfag i skøn (Gen)forening

Genforeningen er et kanonpunkt i historie, men hvorfor egentlig ikke bruge det til at arbejde med temaer som kultur, identitet, stat og nation i både historie og samfundsfag?

Genforening 1920: Julegaven som bliver ved med at give

Nej ok. Måske giver det ikke mening at ønske sig Genforeningen i julegave. For det første er den allerede på kanonlisten og for det andet, så kommer det til at vælte med materialer om begivenheden i det kommende år, så det bliver umuligt at vælge, hvad man egentlig ønsker sig mest. Så kære julemand – jeg ønsker mig i stedet et historiefag, som stiller flere spørgsmål end der findes svar.

Faglig debat uden fag

Folkemødet er virkelig sjovt. Det er også hyggeligt. Det er faktisk en sød lille maggieterning af det politiske debatmiljø i Danmark – pænt og veltilrettelagt, men uden synderlig bid, når det kommer til substansen. Overordnede debatter om folkeskolen var der masser af, men det er som om alle har glemt, at skolens formål udmøntes gennem fag, hvor dannelse, demokrati og andre smukke begreber er omsat til afgrænsede skemapositioner med hver deres faglige habitus.

Fuck Notre Dame!

I muslimske lande, da ISIS kom til magten, ødelagde de religiøse steder, der var klart vigtigere og ingen bekymrede sig. Hvis du spørger mig, er det vildt, at folk i løbet af få timer har givet mere end 450 millioner euro til en fucking kirke! Vi har masser af andre problemer, der påvirker virkelige menneskeliv. (Jonathan, 21, kunstner fra Paris)

Mere historie-undervisning er ikke et quickfix, men en kærkommen håndsrækning

30 timers historie på 3.årang, 60 pr årgang fra 4. - 8.klassetrin, men 30 igen i 9., hvor der er prøve. Læs lige den forrige sætning igen - det lyder jo helt vanvittigt og det er der heldigvis nogen, der har fået øje på.

Nye kugler til kanonen?

Når folkeskoleforligskredsen mødes til forhandlinger, medbringer Det Konservative Folkeparti ønsket om en evaluering af historiekanonens liv i klasseværelserne. Lad os endelig komme i gang med dét, for bruges kanonen efter hensigten, er det god undervisning vi får at se.

Historie kan man finde over alt!

Imens andre drog på langfart i skolernes efterårsferie, så tog jeg til Sydfyn og gik en tur. Historie behøver man nemlig ikke rejse langt væk for at finde. Spor efter fortiden findes alle steder, hvis bare man ved, hvad man kigger efter.

Tillykke til de fremtidsorienterede fag…

Er der noget man som historie og samfundsfagslærer ved alt om, så er det, hvor sejlivet en stærk fortælling kan være, selvom den ikke er hele sandheden. Sådan er det også med fortællingen om, hvad vi skal med skolens fag. Naturvidenskab hører fremtiden til, må man forstå på statsministeren – men hvilken fremtid?

God undervisning ifølge Claus Hjortdal

Når Falihos i november holder årskonference i samarbejde med Arbejdermuseet, giver praksisnære workshops mulighed for konkrete ideer til undervisningen. På Folkemødet spurgte vi blandt andre Skoleledernes formand, hvad han forbinder med god undervisning i Historie og Samfundfag.

Er H.C. Andersen litteratur eller historie?

Alt afhænger af øjnene der ser. Det må være svaret på spørgsmålet i overskriften. I diskussionen for tværfaglighed er det ofte et argument, at virkeligheden ikke er inddelt i fag, så derfor skal skolen heller ikke være det. Men fag kan lære os, at vi altid kun oplyser en del af virkeligheden – det er H.C. Andersen et eksempel på.

Hvad skal robotter med historieundervisning?

”En øl for et spørgsmål!” Det var præmissen, da jeg lidt træt gik rundt på Folkemødet lørdag morgen og blev stoppet af en energisk debatarrangør, som havde rigget an med to debattører på grønne mælkekasser.

Innovation i kulturfagene

Hvilken rolle spiller undervisning i kulturfag i en tid, hvor der efterspørges innovative unge? Innovation skal tænkes som et element i alle folkeskolens fag. Hvad betyder det for kulturfagene?

Ranes revolution

Hvis nogen skulle have overset det, så har Nationalmuseet fået ny direktør, Rane Willerslev – Danmarks Indiana Jones. I seks skarpt vinklede programmer følger Dr2 den karismatiske antropolog i sin opstart på det nye job og i afsnit 3 står det klart - det er børn, der skal revolutionere det traditionsrige museum.

En legende omgang med viden

I Falihos' nyligt udkomne blad 'Historie og samfundsfag' kan du læse Nationalmuseumsdirektør Rane Willerslevs tanker om dannelse, historieundervisning og innovation. Herunder kan du se to uddrag fra det inspirerende interview.

Venner fra fremtiden direkte ind i undervisningen

Har du nogensinde sat en film på, fordi du ikke havde tid til at finde de fede engagerende kilder eller lave de gode elevinddragende aktiviteter? Det er der nok mange der har og med DRs Venner fra fremtiden er det (næsten) gjort til en lødig løsning.

Falihos har fået nyt logo

– men hvorfor nu det?

H.C. Andersen var flyttemand

Historiebrug har mange udtryksformer og nej – H.C. Andersen var ikke flyttemand eller flymekaniker for den sags skyld, alligevel er et flyttefirma og en lufthavn opkaldt efter ham og det er kun to af mange eksempler på, at firmaer låner fra fortællinger om fortiden.

Historie(for)brug

På det nyligt overståede Folkemøde overværede jeg en debat med overskriften “Hvorfor skal børn arbejde med kunst i skolen?”. En af konklusionerne var: "Fordi de i forvejen er forbrugere af kunst uden at vide det f.eks. i bybilledet og i medierne". Det samme kan man sige om historie – vi skal undervise i historie fordi børn allerede er storforbrugere af historie i kraft af spil, bøger, tv-serier og meget andet.

Et folk uden historie er som et træ uden rødder

Totalitære ideologier har gennem historien givet konkrete eksempler på, hvordan historiebrug kan materialisere sig og tage form af afbrændinger og udslettelse af værdifuld kulturarv. Det er omdrejningspunktet for dette indlæg.

Brug historien - alle gør det

Mennesker bruger historie. Det er muligvis ikke alle der er bevidste om det, men vi bør gøre det tydeligt for vores elever, for historie brugt bevidst er et magtfuldt redskab.

Alternativets forslag er som at tage brillerne fra en svagtseende

Måske kommer det ikke som en kæmpe overraskelse, at en faglig forening for historie og samfundsfag mener, at netop de fag repræsenterer en værdi i sig selv, men det mener vi i Falihos. Fagene udgør på hver sin måde et sæt briller, eleverne skal lære at bruge, for på den måde at skærpe sine holdninger og blive aktive spillere i sit eget og andres liv.

Alternative facts er en gave til undervisningen i historie og samfundsfag

Alle mennesker lyver! Det forekommer mig at være et menneskeligt grundvilkår. De færreste gør det så bevidst og systematisk, som det netop er set i den amerikanske valgkamp, men de fleste bruger hvide løgne til at bevare den gode stemning i deres relationer. Andre pynter på deres fortællinger for selv at få større ære, end de i bund og grund har gjort sig fortjent til. Skal vi danne elever til kritiske demokratiske medborgere, bør netop det være et erkendelsesmål både i historie og samfundsfag.

Svar til Jeppe Bundsgaard: Danske elever er verdensmestre i demokrati, men tager vi demokratiet alvorligt nok?

Det er ikke pænt at svare med modspørgsmål – undskyld Jeppe Bundsgaard, men jeg gør det alligevel, for ligesom for mange andre, har Trumps sejr sat tanker i gang hos mig, om demokratiet – tanker som selvfølgelig også berører klasselokalerne.

Falihos for folket, men hvem er det?

Op til prøveafviklingen denne sommer lancerede Falihos Facebookgruppen ”FALIHOS – Prøvevejledning for medlemmer”, en gruppe der skulle gøre det muligt for medlemmer at mødes med foreningens bestyrelse, hvor man i forvejen bruger masser af sin tid – på Facebook.

Gamle dage er ikke skod!

Somme tider kan det være svært at forklare historiefagets begreber på en jordnær måde. Historiebevidsthed er ingen undtagelse. Derfor er det befriende, når eleverne selv sætter ord på – denne har jeg i hvert fald tænkt mig at bruge igen.

Folkeskolens formål er vores ansvar

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Sådan lyder stk 3 i folkeskolens formål og sådan har det lydt både før og efter, at fagenes mål blev forenklede. Men konsulenterne i Ministeriet har nok været lige flinke nok til at pege på det nye i målene i stedet for at fortælle, hvordan de nye mål viser vejen til folkeskolens formål.

Nazireenactment og lærerfaget til debat

Historiske dage er netop overstået. 2 messedage i Øksnehallen, hvor forlag, museer og historieentutiaster i alle afskygninger lader sig inspirere af hinanden. Falihos deltog også og mange spændende erkendelser dukker op, når man får mulighed for at drøfte sit fag med interesserede, som ikke nødvendigvis er lærere, men har en holdning til, hvad en lærer er og bør kunne.

Fra ministerens skrivebord

Ellen Trane Nørby om historie- og samfundsfaget

1864 - Nu også en politisk begivenhed

Det burde egentligt ikke være en nyhed, men alligevel kunne de landsdækkende medier i dag fortælle, at tv-serien 1864 var et politisk projekt – som al anden historiefortælling fristes jeg til at sige.

Historie er et hippiefag

Historiefaget i folkeskolen er underprioriteret og det halter med at få efteruddannet lærere i faget. Er det et problem i et fag, hvor man bare skal læse og forstå eller have fortalt, hvordan historien er forløbet og den danske nation er blevet skabt? Ja! For historiefaget i dag er noget helt andet og har potentiale til at komme længere ind under huden på os alle.

Folkeskolen har fået et nyt fag

Dette er et uddrag af min kronik "Folkeskolen har fået et nyt fag". Du kan læse kronikken i sin fulde længde i Falihos kommende medlemsblad "Historie og samfundsfag".

Hvorfor Parisattacks er dårlig undervisning, men nødvendigt at tale om...

God undervisning er engagerende og tager udgangspunkt i elevernes livsverden, men nogen gange kan det komme for tæt på – ikke for eleverne tror jeg, men måske for læreren og derfor bør vi overveje om vold som den der fandt sted på Krudttønden eller som i Paris denne weekend bør være genstand for undervisning, eller om den skal holdes til en af de vigtige snakke, som der selvfølgelig også er plads til i en lang og forhåbentlig varieret skoledag.

Læreren bør være et renæssancemenneske

Indimellem falder arbejde og fornøjelse sammen i den skønneste symbiose. Det var tilfældet for mig da jeg en onsdag i foråret fik mulighed for at interviewe Knud Romer. Til de der ikke kender Knud Romer, så er der ikke andet at sige end – your loss. Spørg google, men først når du har læst dette selvfølgelig.

Målstyring sætter indholdet fri

Med kombinationen af målstyring og historiekanon er flere bekymrede for, at vi ender med et curriculum, hvor alt er fastlagt og hvor historielæreren bliver overflødig – som jeg forstår målene er det modsatte dog intentionen; målet først, men indholdet og vejen derhen må lærerne selv tage ansvar for.

Jeg tror jeg er forelsket i en Egtvedpige

”Jeg tror jeg er forelsket i en Nettopige. Der er ingen regler eller sikre veje, når kærligheden pludselig begynder at lege med to søde uskyldige menneskers hjerter og gnisterne begynder at springe imellem tærter og selleri, broccoli og sukkerærter.”

Livet er ikke altid en One Direction koncert

Skal undervisningen konkurrere med underholdningsindustrien?

Demokratiets dilemma

Spørgsmålet er opstået i manges bevidsthed efter, at flere kammerater til den 22 årige dobbeltmorder Omar Abdel Hamid El-Hussein tilkendegav deres sympati for gerningsmandens handlinger. Er den demokratiske dannelse slået fejl? Har vi ikke formået at formidle en af de væsentligste præmisser for demokratiet - ytringsfrihedens ukrænkelighed?

Har jøder patent på folkedrab?

Denne blog er skrevet af Tanja Maria Andersen. Tanja har gennem mange år beskæftiget sig med folkedrab i undervisningen.

Historie sætter livet i perspektiv

”Det handler om at rejse med åbent sind og være nysgerrig i mødet med en fremmed kultur og mennesker der både taler, lever og ser anderledes ud end én selv. Desto mere du giver af dig selv og har mod til at udforske, desto flere oplevelser får du med hjem i bagagen. Det at rejse vil udvikle dig personligt og sætte livet i et lidt større perspektiv”

”Tidsrejsen” tager historien i hånden fra fortid til fremtid

Denne blog er en af de blogs, jeg gerne selv ville have skrevet. Desværre for mig kom ideen og formuleringerne først til Peter Yding Brunbech leder af Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, derfor vil jeg, med Peters velsignelse, gengive dette uddrag, som du kan læse i sin fulde længde på videnscenterets hjemmeside. God jul og godt nytår til jer alle!

De danske indianere

1-0 til Bornedal

Danmarks radio har endelig vist første afsnit af Ole Bornedals historiske drama 1864, som fortæller historien om Danmarks nederlag til Preussen og Østrig. Takket være nogle spændende valg, virker det som om Ole Bornedal vil mere end at genfortælle historien.

Tilhører historien højrefløjen?

Kanontænkning og national kulturarv. Vi er ikke i tvivl om, i hvilken retning svarerne går, når vi spørger højrefløjen, hvad hensigten er med historieundervisningen i grundskolen. Svarene falder dog ikke lige så prompte, når man spørger til venstre for midten.

En blogger – flere personaer

Bloggen er skrevet på baggrund af en generel drøftelse i bestyrelsen for Falihos, om de dilemmaer der kan være mellem de interesser man repræsenterer i forskellige sammenhænge.

Kom lad os brokke os....

Den danske debatkultur

En sjov lille ting med stort potentiale

Undervisning skal stimulere elevernes nysgerrighed og gøre dem i stand til at undersøge sine omgivelser

Nye fælles mål for historie udfordrer målstyringen

Målene anerkender dannelsen og det refleksive grundlag for historie men viser også, hvor kompleks en opgave det er at omsætte dannelse til konkrete mål.

Træf et valg - det er politik, mand

Undervisning er politisk og i historie og samfundsfag i særdeleshed. Men kan vi ikke noget der er mere end det?

Samtale, ja tak

Den åbne skole bør kunne styrke historie og samfundsfag

Hvad gør vi nu, lille du?

Ask not what your union can do for you...

Historien er ligegyldig - i sig selv

Om målet for historie i folkeskolen