Blog
Nazireenactment og lærerfaget til debat
Historiske dage er netop overstået. 2 messedage i Øksnehallen, hvor forlag, museer og historieentutiaster i alle afskygninger lader sig inspirere af hinanden. Falihos deltog også og mange spændende erkendelser dukker op, når man får mulighed for at drøfte sit fag med interesserede, som ikke nødvendigvis er lærere, men har en holdning til, hvad en lærer er og bør kunne.
To erkendelser er blevet understrejet for mig på de to spændende dage. Den første handler om, hvor dilemmafyldt det kan være når historie formidles. Muligvis som en markering af 9.april, datoen for Nazitysklands besættelse af Danmark, havde en gruppe klædt sig ud som nazister i fuld uniform. De tog imod folk ved indgangen, hvor der blev tjekket papirer og spillet skuespil. De fleste så ud til at tage det med ophøjet ro, men enkelte var tydeligvis klemte ved situationen. Det gav således anledning til at drøfte, hvor dilemmafyldt det kan være at levendegøre historiske begivenheder, der har ført så meget smerte og elendighed med sig. Mange af dem der oplevede besættelsestiden er gået bort, men nazismen har stadig et ansigt i dag og mange med erindringer i familien om kz-lejre og andre af nazismens grusomheder, må have haft det tvetydigt med scenariet.
På Falihos' stand havde vi bland andet et roll-up med kontrafaktiske undringsspørgsmål som ”Hvad var der sket, hvis Danmark frivilligt havde overgivet sin flåde i 1807?” eller ”Hvad var der sket, hvis Stauning ikke havde ført samarbejdpolitik?” Spørgsmålene skulle fange de besøgendes opmærksomhed og skabe dialog om forenklede fælles mål og historiefaget generelt. Begge dele lykkedes til fulde og erfaringen efter weekenden er, at et overvejende flertal af dem vi talte med, finder det positivt, at faget over tid har flyttet sig fra at være et indholdsfag til nu i højere grad at være et metodefag – alle dog enige om, at dannelsen er central. Men den primære erkendelse baseret på dialogen er ikke ny den er at: ”Alle har en holdning til lærerfaget” Enkelte mente at historielærerne bør tage ansvaret for verdens dumheder og dårskab, men de fleste mente heldigvis, at vi gør et vigtigt stykke arbejde med at danne og uddanne fremtidens medborgere. Der var masser af plads til at debattere lærerfaget, nuancere det og pege på de muligheder faget har. Det er en fornøjelse på den måde at repræsentere en profession, som er omdrejningspunktet for manges hverdag, og som trækker tråde til alle aspekter af livet. Man får næsten løst til at afslutte med et – halleluja! Også selvom myter om lærerenes sommerferie og kaffepauser er sejlivede.
