BLOG

Empty article - Subtitle

De ca. 10 bud for den gode undervisning i og med bibelske fortællinger…

Der er mange gode grunde til at undervise i de bibelske fortællinger: Dels er de et selvstændigt kompetenceområde tilknyttet mange gode hensigter og værdierklæringer i loven, dels er det umuligt at kende og forstå sin kulturelle baggrund og omverden uden kendskab til dem. Men det kan være svært at få fortællingerne over kløften mellem oldtiden og i dag, så vores elever forstår dem, og de får transhistorisk rækkevidde af faglig og almendannende værdi.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

  • Hav et bredt skrift- og metodesyn i tilgangen til arbejdet med fortællingerne – det øger elevernes læring og samtidig breder du dig over flere kompetenceområder.
  • Sørg for at arbejdet med bibelske fortællinger hviler på et historisk-kritisk fundament: Undervis gerne i bibelkundskab/skriftens tilblivelse på alle trin, så eleverne får ”dobbeltblik” på forholdet mellem fakta og tydning og kritisk bevidsthed om begge dele.
  • Eleverne skal have kendskab til Biblens kode/den kristne treklang à  liv, død, ny begyndelse; dels på langs af bogen (bredden) og ned i de enkelte fortællinger (dybden). Dermed får de overblik over den røde tråd i Biblen og en grundforståelse af, hvad kristendom er.
  • I udvælgelsen af tekster: Indtænk relevans- og analogikritieret – tekstens grundlæggende tilværelsesspørgsmål skal sige eleverne noget, og de skal kunne relatere sig til den, hvis den skal have nutidsrelevans for dem, så de kan spejle sig samt udvikle sig i dialog med fortællingerne.
  • Tænk i koncentrisk progression – arbejdet med de samme fortællinger og temaer fra trin til trin øger elevernes læring
  • Der arbejdes forskelligt med de bibelske fortællinger fra indskoling til mellemtrin, og de har forskellig vægt – hele det samlede skoleforløb skal både tilgodese BREDDEN og DYBDEN i arbejdet med dem.
  • Sørg for, at fortællingens narrative forløb gennemarbejdes i de mindre klasser, så eleverne senere kan genkende fortællingerne – både i undervisningen, i kunsten, i medierne i …
  • Arbejdet med de bibelske fortællinger skal, som alt andet i faget, både tilgodese et kundskabs- og et dannelsesaspekt. 
  • Du kan have et eller flere afsæt ud fra en fortælling, før du vælger tilgang og aktiviteter til undervisningen: Den bibelske fortælling, det faglige begreb/fortællingens pointe eller et moderne udtryk/allegori
  • Arbejd altid grundigt og bredt med elevernes forforståelse, så den ældre litteratur, som Bibelen er, aktualiseres (jf. dansk fagdidaktik)
  • Husk at transportere teksten over kulturkløften mellem dengang og nu, så eleverne forstår de almenmenneskelige tilværelsesproblemer og kan se nutidsrelevansen i dem – brug gerne ”overtekstning” ved at anvende paralleltekster, kontrastfortællinger (moderne allegorier) eller lade eleverne selv lave disse ved at give dem øvelser i med- og moddigtning
  • Varier aktiviteterne i undervisningen; det giver de bedste resultater; fagligt og dannelsesmæssigt
  • Brug kunstbilleder i undervisningen i de bibelske fortællinger. I alle perioder af kunsthistorien har man lavet billeder af religiøse motiver; fortællingerne er kulturens
  • bagtæppe. Det er vigtigt at bruge billeder fra forskellige perioder og medier, fordi de hver især siger noget om tilværelsesforståelsen i den tid, de er blevet til i (sætter fortællingernes virkningshistorie i perspektiv).
  • Æstetiske metoder og praktisk-musisk arbejde med de bibelske fortællinger tilføjer en oplevelsesdimension, sanselighed og taktilitet i undervisningen, som ligger godt op ad faget + hjælper eleverne med at strukturere deres viden og tage ejerskab over det, de lærer. Brug både analoge og digitale kulturteknikker, så der arbejdes med kulturteknikker i hele skoleforløbet + at den digitale dannelse også tilgodeses.
  • Husk: Hands on – aktive, producerende elever er engagerede og lærende elever
  • Senest i udskolingen – gerne før!:  Tænk komparativt og arbejd også med de ikke-kristne religioners fortællinger, så undervisningen får interkulturelt sigte og analytisk dimension m.m.

Hvis der skal være et ca. 11. bud efter denne liste, må det lyde: ”Du skal klø på med undervisningen i og med de bibelske fortællinger!” For de tilbyder vores elever et spejl til indsigt i, hvordan de er blevet dem, de er, og et vindue til udsigt i forhold til, hvem de kan blive. Fortællingerne har både en kulturbærende og en kulturskabende værdi, som vores elever skal have del i.