BLOG

Empty article - Subtitle

Den lokale folkeskole og forældrenes valg

”Den lokale folkeskole skal være førstevalget”, siger den nye Børne- og Ungdomsborgmester i København, Jesper Christensen (interview, Folkeskolen.dk d. 24.1.2018). Han henviser til, at en del forældre vælger at sende deres børn i frie grundskoler, fordi de tvivler på, at kvalitet og trivsel i folkeskolerne er god nok.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den lokale folkeskole er ganske rigtigt ikke førstevalget for en del forældre. En undersøgelse af skolevalg, som konsulentfirmaet Epinion gennemførte sidste år, fandt at for to tredjedele af børnene havde forældrene valgt den folkeskole, hvis skoledistrikt de boede i.

Blandt den sidste tredjedel var det dog langt fra alle, som havde valgt en fri grundskole; 13 pct. havde valgt en anden folkeskole end distriktsskolen (Frit skolevalg. Hovedrapport, august 2017). Der er altså mange forældre, for hvem folkeskolen ikke er ensbetydende med den lokale skole. Det gælder især i de større byer, hvor flere skoler er inden for geografisk rækkevidde. 

Når forældre sender deres børn i den lokale folkeskole, er det blandt andet fordi afstanden til skolen er kort og fordi børnenes kammerater fra lokalområdet går i skolen.

Men valget af skole er en kompliceret proces, hvor mange hensyn indgår. Både Epinions undersøgelse og anden forskning peger på, at især hensyn til trivsel, dygtige lærere, faglig læring og social udvikling har betydning. Nogle forældre lægger mest på trivsel og social udvikling, andre på fagligheden. Det er mindre vigtigt, om skolen er en folkeskole eller fri grundskole, og om skolegangen er gratis.

Inden for folkeskolen er der således et marked, hvor forældre kan sende deres børn i mere attraktive skoler (som f.eks. for nogle kunne være skoler med færre tosprogede eller skoler med særligt fokus på naturfag o.a.), og hvor skolerne kan profilere sig med henblik på at tiltrække attraktive elever. Disse markedsmekanismer i folkeskolen diskuteres og dokumenteres alt for lidt.