BLOG
Empty article - Subtitle
Sæt valgretsalderen ned til 16 år
Det har betydning for udskolingen, hvis valgretsalderen sættes ned. For samfundsfag vil få en endnu større betydning i de øverste klassetrin. Skrevet sammen med Trine Hertz, lærer ved Skolen ved Sundet og medlem af Alternativet.
Det er 40 år siden, at valgretsalderen herhjemme blev sat ned til de nuværende 18 år. Men flere EU-lande har gennem de senere år praktiseret en valgretsalder på 16 år for visse typer af valg, og for Østrig kom det i 2007 til at gælde alle valg.
En evalueringsrapport fra 2009, foretaget af det østrigske socialforskningsinstitut SORA, viste, at erfaringerne med tiltaget var positive.
Herhjemme blev forslaget om en valgretsalder på 16 år efter nogle års tiltag fremsat af SF i 2016 som lovforslag, og som blev bakket op af vores eget parti, Alternativet.
Allerede i 2008 sagde daværende MF for SF Jonas Dahl i den forbindelse til Avisen.dk: »Vi mener sagtens, at unge på 16 er i stand til at træffe et valg om, hvem der skal sidde i Folketinget. Og jo tidligere de bliver inddraget i beslutningsprocesserne, jo mere styrker vi demokratiet.«
Det er vi helt enige i. Desuden mener vi, at tidsånden er med forslaget, og at det nu i 2018 er blevet endnu mere aktuelt at fremsætte.
Vi har disse argumenter for forslaget:
1) Unges demokratiforståelse og evne til at forholde sig til det politiske spektrum er blevet øget mærkbart de seneste 10-15 år. Det skyldes blandt andet en lettere adgang til nyhedsmedier, et mere systematisk fokus på demokratiforståelse i samfundsfagsundervisningen samt en øget indsats fra partiernes ungdomsorganisationer for at få flere unge til at engagere sig i politik. Alt dette har ganske enkelt modnet unge som vælgere. Derfor er unge allerede som 16-årige kvalificeret til at deltage i de demokratiske vælgerprocesser, fordi samfundsfaget har modnet dem til at kunne tage ansvar for at bruge deres demokratiske stemme seriøst.
2) Samfundsfag blev obligatorisk med folkeskoleloven i 1993 i 8. og 9. klasse, hvor der blev sat fokus på det politiske system. I 2006 blev faget tillige et prøvefag. Dermed står det klart, at Folkeskoleloven har haft løbende fokus på at give danske skoleelever en øget demokratiforståelse. Næste skridt kunne derfor være, at de 16-årige får mulighed for at praktisere deres demokratiske deltagelse ved politiske valg.
3) Det eneste tidspunkt, hvor alle borgere i dag bliver uddannet til at være demokratiske aktører, er i skolernes samfundsfagstimer – og det er nævnt i folkeskolens formålsparagraf, at folkeskolen netop forbereder sine elever på at tage ansvar som demokratiske borgere. Og eftersom unge har en gennemsnitsalder på 16,1 år, når de forlader folkeskolen, vil en valgretsalder på 16 år kunne udvikle demokratiets medborgerskabsmæssige potentiale.
4) Unge er særligt interesseret i politiske forhold. En oversigt fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd – viser, at 96 procent af de 16-17-årige piger er optaget af, hvordan samfundets problemer kan løses, mens 93 procent er holdningsbetonet i deres opfattelse af Danmark og verden.
5) At give unge på 16 år valgret vil være en måde at udvise tillid til deres politiske dømmekraft på og ganske enkelt involvere dem i de demokratiske processer. Efter vores opfattelse er de kloge nok – det vil sige: lige så kloge som alle mulige andre voksne aldersgrupper – til at tage stilling til, hvad det er for et samfund, de ønsker sig.
Modargumenterne er selvfølgelig værd at tage i betragtning. For det første: Skal unge virkelig være voksne så hurtigt – skal de ikke snarere have lov at leve demokratisk uforpligtede så længe som muligt?
Modsvaret er dog, at mange børn i forvejen vokser op i miljøer, hvor de forventes at have en aktiv holdning til det samfund, vi lever i. Derfor kan vi lige så godt sige, at forestillingen om unge som frigjort fra et demokratisk ansvar er en illusion.
For det andet: Er de unge ikke for umodne, uerfarne og ureflekterede til at stemme? Jo, måske nogle af dem er. Modsvaret er, at det er der også mange voksne, der er rent politisk.
Endelig kan det for det tredje indvendes, at valgretsalder og myndighedsalder bør følges ad. I forbindelse med en debat om emnet i 2009 sagde valgforskeren Roger Buch til dagbladet Information: »Vi har 18 års myndighedsalder i Danmark, så indtil man fylder 18, er man ikke juridisk et selvstændigt individ.
Sænker man valgretsalderen uden at sænke myndighedsalderen, kommer man i den situation, at unge mennesker kan være med til at bestemme over europæisk og national politik, men de kan ikke bestemme over deres eget liv.«
Den sidste indvending er afgjort vigtig. Men da Grundloven ikke dikterer, at valgretsalder og myndighedsalder skal følges ad, kan det godt lade sig gøre at nedsætte valgretsalderen til 16 år alligevel – dog sådan, mener vi, at valgbarhedsalderen fortsat er 18 år, sådan som den har været siden 1978.
Samlet set mener vi, at argumenterne for at tildele 16-årige valgret er stærkere end argumenterne imod. Vi opfordrer de politiske folketingsgrupper til at overveje at fremsætte forslaget.
NB: Oprindelig bragt i Berlingske den 15. maj 2018
