BLOG

Empty article - Subtitle

Håndværk og design - hvor skal vi hen ?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sjældent har et nyt fag været så længe undervejs, som det er tilfældet med faget håndværk og design, som blev varslet tilbage i 2007 da man indførte faget materiel design på læreruddannelsen og her lagde de to fag, håndarbejde og sløjd sammen. Kendetegnende for forløbet har været at der i perioder har været meget stille omkring faget, og i andre perioder været hektisk aktivitet, der så igen er blevet afløst af løst af ny stilstand.

Den lange forberedelsestid skal sammenholdes med, at man i samme periode har nået at gennemføre to læreruddannelses love, en revision af folkeskolefagenes mål og nu en hel folkeskolereform. Undervisningsministeriet har i samme periode igangsat , gennemført og evalueret landsdækkende udviklingsarbejder for at afdække det nye fags muligheder af to omgange. I forbindelse med sidste runde udviklingsarbejder i 2012 blev der, af en nedsat arbejdsgruppe, udarbejdet foreløbelige fælles mål for faget.

Hvad sker der så ? Kan vi nu komme i gang og gøre de foreløbelige fælles mål for håndværk og design til de gældende ? Nej, for nu skal alle mål forenkles og gøres tydelige. En helt ny skrivegruppe nedsættes til denne opgave, og der bliver udadtil igen ganske stille, mens der arbejdes.

I den årrække, hvor der har været uklarhed om fagenes fremtid, har diskussionerne bølget frem og tilbage i de faglige miljøer. En del har handlet om hvad man ikke skulle, frem for hvad faget kunne og skulle blive til. Fra nogle sider er kræfterne brugt på en oprustning i forhold til de gamle fags traditioner, primært i et forsøg på at forhindre, at det nye fag opstod. Omvendt har der været en stor gruppe lærere, der ivrigt har kastet sig ud i afprøvninger med det nye fag, og enten på eget initiativ eller i forbindelse med forsøgsarbejder. Ingen af parterne har haft særlig gunstige vilkår i forhold til mål og retning.

Det er kvælende for et fagligt miljø at være i usikkerhed gennem en så lang periode. På læreruddannelsesplan er vi ganske få lærere tilbage, der skal drive udviklingen og samtidig overfor de studerende forklare den uklare, overordnede plan. På kommune og skoleplan har man forståelig nok parkeret problemstillingen. Der er nok at tage fat på lige nu, så hvorfor ikke vente med at tage stilling til faglokaler, fagindhold og lærerbesætning til man ved lidt mere ? På lærersiden dukker de fleste sig også og fortsætter som vanligt, al efteruddannelse indenfor fagområdet er jo også stort set indstillet.

Hvor skal vi hen nu ?

Tilbage i 2007 var det et tydeligt ønske, at styrke det faglige indhold omkring idéudvikling og designprocesser, samt fremme en innovativ og entreprenant tilgang hos eleverne. Lige nu er det håndværket der er fokus og et ønske om at styrke den praktiske dimension i skolen og samtidig sikre tilgangen til erhvervsuddannelserne. Nu venter vi spændt på de nye fælles mål, for at se hvor vægtningen lander.

Forhåbentlig kommer faget til at leve op til navnet håndværk OG design. Håndværket er et væsentligt fundament, men man kan ikke blot fastfryse det samlede fagindhold fra de to tidligere fag og lægge det ind i et enkelt fags rammer, det giver ikke mening.

Der er i den grad brug for at håndværksbegrebet nytænkes og opdateres. Design og designprocesser har indgået i fælles mål for begge fagområder i de sidste 20 år, men nu må det handle  om at opbygge en ny fælles forståelse for begrebet og metoderne, og helst på en måde, så læringsformer kan varieres og udvikles.

Forhåbentlig betyder de nye fælles mål, at vi kommer ud af mange års stilstand og kan komme videre med udviklingen af faget. På alle niveauer, det vil sige læreruddannelse, skoleledelser og lærerplan har vi brug for en afklaring og nogle tydelige og visionære mål for at komme i fremdrift. Der er brug for støtte og interesse både politisk og lokalt, hvis dette skal blive den succes, som faget fortjener. Der er brug for efteruddannelse af lærere, faglig sparring og inspiration. Der er brug for deling af de gode eksempler, som er andet og mere end blot en god idé.

Lad os håbe at ventetiden ikke har været forgæves og vi nu kommer et skridt frem og ikke to tilbage.

OBS:

Rambøll, oktober 2011: "Kortlægning af de praktisk/ musiske fags status og vilkår i folkeskolen”

Rambøll, november 2011: " Forsøg med praktisk / musiske fag i folkeskolen. Evaluering".

Rambøll, juni 2013: Erfaringsopsamling, håndværk og design.

Foreløbelige fælles mål for håndværk og design, - se EMU