Er de hårde materialer et must for udskolingselever i Ny Nordisk skole?

De grove materialer omgiver os på alle måder i vores hverdag og det er derfor et must, at de også har en plads i skolen. Samtidig efterlyser Dansk Byggeri, at eleverne får lov til at prøve kræfter med disse materialer og arbejdsprocessor. Nu skal skolen selvfølgelig ikke bare rette ind, fordi Dansk Byggeri ønsker at inddrage deres materialer i skolen, men de har fat i noget af det rigtige ved at stille spørgsmål til om de grove materialer ikke skal have en plads i skolen. Tidligere havde Aalborg Tekniske skole et rigtigt godt tilbud til skolerne i Nordjylland om at være med i projektet ”Byg toppen af er tårn”. Teknisk skole kom rundt på de forskellige folkeskoler, og eleverne kom i løbet af ugen igennem de forskellige håndværk som murer, tømrer og blikkenslager. Eleverne fik her rig mulighed for at prøve kræfter med de hårde materialer, og besøget var altid en kæmpe succes med engagerede og positive elever som her fik indblik i en mere praksisorienteret tilgang til undervisning og fik lov til selv at gøre deres erfaringer med materialerne og processerne. Eleverne skulle i grupper samarbejde om at få byggeriet færdigt, og ofte var det overraskende at se hvilke elever, der tog lederrollen på sig. Nogle gange var det elever, som til dagligt ellers var tilbageholdende med at påtage sig denne rolle. De elever, som valgte at tage lederrollen, havde som regel hænderne rigtigt skruet på i forhold til det praktiske arbejde og havde måske erfaringer med materialerne på forhånd.

Mur en bageovn eller støb en bordplade
På min skole har vi prøvet at arbejde med murerfaget i vores værkstedstilbud. Her har vi været i gang med at mure væge op og pudse dem, støbt bordplader og muret en bageovn op. Materialerne og processerne har i høj grad været med til at motivere eleverne til at yde en indsats. Materialerne er, første gang man stifter bekendtskab med dem, noget mere genstridige og ikke særlig samarbejdsvillige i forhold til de materialer, de kender i forvejen. Lidt efter lidt begynder eleverne at få mere og mere styr på teknikkerne og flowet i arbejdsgangen. Da vi har haft flere elever i gang på en gang, har vi delt de forskellige delelementer i arbejdsgangene op. En har blandet beton i blandemaskinen, en har kørt betonen hen til, hvor det skulle bruges, en har brugt det til at mure eller pudse med. Eleverne har på skift haft de forskellige opgaver og har på den måde lært, at de andre er afhængige af ens arbejde. Det nytter ikke noget, at eleven ved blandemaskinen ikke får lavet noget, for så går byggeriet i stå.

Nødvendigt at tænke hele processen igennem
Ud over almindelig murerarbejde ser jeg også, at de hårde materialer har nogle muligheder som andre af vores materialer ikke har. De giver en modstand og stiller krav til, at man kan tænke hele processen igennem for at komme i mål med opgaven/produktet. Der er ikke så mange muligheder for lige at justere lidt til, når det først er hærdet. I og med at man kan støbe i beton i forskellige forme, som man selv kan fremstille, giver det nogle muligheder for at fremstille ting, som ikke kan lade sig gøre i andre materialer. Ulemperne ved de grove materialer er helt sikkert, at de sviner mere end vores almindelige materialer, og at det er mere tidskrævende at arbejde med dem. Man kan ikke lige vente med at gøre det færdigt næste gang, og opstartsfasen og oprydningen hver gang kan være lang. De kan være svære at arbejde med i en almindelig dobbelt lektion. Hvordan kan disse materialer så passes ind i folkeskolen? Eleverne kan begynde at gøre de første simple erfaringer i den obligatoriske sløjdundervisning. De vil kunne lave simple støbeopgaver som små lysestager. I overbygningen er eleverne bedre i stand til at binde an med mere komplicerede processer. Om de så skal forsøge sig med almindeligt murerarbejde eller forskellige støbearbejder må være op til den enkelte lærer og skole. Jeg ser de grove materialer som en oplagt delelement i et valgfag i folkeskolen. Et sådant fag stiller selvfølgelig nogle krav til skolen om nogle udendørsfaciliteter, som kan og må bruges. Det stiller selvfølgelig også nogle krav til lærerens færdigheder. Vi har haft stor glæde af, at en forælder med de rigtige kvalifikationer har hjulpet til undervejs. Ellers vil det måske være oplagt med en eller anden form for samarbejde med teknisk skole.
Jeg synes helt sikkert, at materialerne skal have chancen. Så kast jer ud i eksperimentet med at inddrage dem i undervisningen.

Hvordan kan matematik og håndvæk være en støtte for alle elever?
I statsministerens åbningstale kunne man med glæde høre om tværfaglige aktiviteter mellem matematik og de praktiske i udskolingen til gavn for læringen hos alle elevgrupper. Men hvordan kan det lade sig gøre i tidens folkeskole, når der mange steder ikke er timer til de praktiske fag i udskolingen? Et sted, hvor jeg ved, at det fungerer optimalt, er på Bavnebakkeskolen i Støvring, hvor sløjd- og matematiklærer Peter Hornstrup i flere år har arbejdet med både ressourcestærke, praktiskorienterede og skoletrætte elever fra 7.-10. klasse og i E-klasse, som alle bruger håndværket i matematikken og omvendt. Eleverne udvikler, beregner og bygger via egne arbejdstegninger store og spændende projekter som go-carts, maskiner, motorer mv.
Han får hermed stafetten og spørgsmålet:
”Hvordan kan ægte tværfaglighed mellem matematik og praktisk/teknisk håndværk i udskolingen, give mere læring for alle elevgrupper i Ny Nordisk skole?”