BLOG

Empty article - Subtitle

Lærernetværket for it i folkeskolens fag går i luften

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er Lærernetværket for it i folkeskolens fag gået i luften, denne blog tænkt som er mulighed for at følge og kommentere projektet for alle interesserede. Indledningsvis, indtil der kommer mere luft under vingerne, er indholdet af en mere informerende karakter. Vi har valgt at kalde bloggen it i praksis for lærerens praksis er omdrejningspunkt for projektet.

Lærernetværket for it i folkeskolens fag er et initiativ i regeringens og KL’s indsats for øget anvendelse af it i folkeskolen. Det er læreruddannelserne på alle landets professionshøjskoler + CFU'erne med Professionshøjskolen UCC som fælles projektleder, der samarbejder om at gennemføre aktiviteterne i lærernetværket.

Projektet er et tilbud til dig som lærer i fagene dansk og matematik. Fokus for projektet er udvikling af din daglige undervisning, hvor it indgår - samt videndeling af denne undervisning

Du får som deltagende lærer i lærernetværket udover praksisnær kompetenceudvikling mulighed for at indgå aktivt i den aktuelle udvikling på feltet for it i undervisningen.

Tanken er at arbejdet i producerende praksisfællesskaber i lærernetværket konkret bidrager til og påvirker den daglige undervisning i folkeskolen. Den viden og kompetence, man tilegner sig, vil blive delt i de faglige miljøer på skolerne og tillige i særligt tilrettelagte videndelingsnetværk kommunalt, regionalt og nationalt. Som et led i deltagelsen i lærernetværket kommer man f.eks. til at beskæftige sig med udvikling af læringsobjekter, eksemplariske undervisningsforløb og vurdering af digitale læremidler.

Som deltagende lærer opnår du viden og kompetencer, som både du selv, skolens øvrige lærere og ikke mindst skolens elever kan profitere af.

Du kan i samarbejde med din skoleleder tilmelde dig projektet her:

http://uni-c.dk/It-og-laering/Videndeling-og-samarbejde/Laerernetvaerket%20for%20it%20i%20folkeskolens%20fag

Du kan læse mere om Lærernetværket for it i folkeskolens fag her:

http://www.emu.dk/modul/l%C3%A6rernetv%C3%A6rket-it-i-skolens-fag