BLOG

Empty article - Subtitle

Augmented Reality

Qr-koder, layers, google glass er alle eksempler på ny teknologi vi møder i forskellige sammenhænge. Augmented reality hedder det nye fænomen. Et fænomen vi bliver nødt til at tage stilling til i den fremtidige folkeskole, så vi endnu engang ikke bliver fanget på bagben, mens teknologien tromler hen over os. Augmented reality bliver efter min overbevisning ikke en døgnflue som virtual reality eller Laser-disken, men på sigt tror jeg, at det bliver et uundværligt redskab i forskellige skolekontekster.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad handler det om?

Kodeordet på augmented reality er et lag på virkeligheden. Det handler om, at man igennem en skærm/device, kan sige noget mere om ting man kigger på, det være sig genstande, steder eller noget helt tredje. Google glasses et nok det bedste eksempel på Augmented Reality. Det drejer sig om et sæt briller, der også fungerer som skærm, som kan fortælle noget om det vi ser igennem glasset. Det kunne eksempelvis være fakta om en ph-lampe, information om bustider eller information om sidemandens undertøjsmærke. Arrh, der er vi (heldigvis) ikke endnu.

Men situationen er i dag, at vi er omgivet af skærme, hvoraf den nok vigtigste i dag er vores smartphones. På nuværende tidspunkt er der allerede udviklet apps, der kan illustrere på fliserne vejen til den nærmeste metro eller en ejendomsmægler apps, der er kan fortælle noget om de bygninger, du kan se gennem skærmen på din smartphone. Men hvad vedkommer det folkeskolen?

http://www.youtube.com/watch?v=zBUbAxCzrFo

Tomi Ahonen - Taler om Augmented Reality ved konferencen AWE 2013

Mit argument er at augmented reality på sigt kan bruges til produktion, hjælpemiddel og oplevelser.

Lawrence Gasman der har skrevet rapporten Opportunities for “Augmented Reality: 2013-2022” forudser at i 2022 er augmented reality en selvfølgelighed for mindst 1 milliard mennesker i verden. Augmented reality er i dag stadig på et gimmick-stadie, hvor det primært handler om, at en genstand vi ser igennem skærmen kommer til live og kan anskues fra alle mulige vinkler. Dette mister dog hurtigt sin nyhedsværdi, når man har vendt og drejet sin telefon et par gange. Men hvor ligger teknologiens potentialer så?

http://www.youtube.com/watch?v=Einax8NAYno

Det konkrete forløb er fra 4. klasse. Hvor eleverne fik til opgave at fortælle noget interessant fra forskellige verdensdele.  Kortet fungere i den sammenhæng som en “trigger”, der fremkalder video alt efter hvor man scanner kortet.

Det største potentiale i undervisningssammenhæng ligger i at mindske afstanden fra teori til praksis. Jeg ser specielt fremtidsmuligheder i augmented reality, der kan fortælle og illustrere på den fysiske verden, hvordan man løser en given problemstilling. På den måde kan vi i skolen lettere skabe mening idet at udgangspunktet foregår i virkeligheden. Det være sig på et teoretisk plan, hvor man kan tilegne sig viden ved at koble den til den fysiske verden, eller et mere praktisk plan, hvor teknologien kan vise en genstands funktioner.

Et konkret eksempel kunne være være en cykel, med “hands on” hjælp til selvhjælp. Her kan teknologien bruges som en 3D brugsanvisning, hvor du fører dit device hen over cyklen, og får den til at vise hvordan cyklen kan repareres, når den er punkteret. Et skoleeksempel  kunne være i matematikundervisningen, hvor læreren mere visuelt kan illustrere matematik som et lag på en cykel. Her kunne matematiske parametre som algebra, afstand og hastighed visualiseres, så matematikken kan skabe transfer til en konkret virkeligheden.

Fælde eller fremskridt?

Som al ny teknologi handler det om at danne sig erfaringer med teknologien, så vi kan skabe en bedre undervisningen. Det er essentielt, at vi ikke falder i forblændelsens fælde og ureflekteret investerer i teknologien til hele kommune.

Teknologien er ikke anvendelig nok til at den kan ændre den gængse praksis i folkeskolen, men vi kan eksperimentere med den. Et sted at starte er igennem app´en colarapp . Her kan man farvelægge nogle tegninger, som derefter kan gøres levende, når man ser på den igennem sin mobiltelefon.  Hvis man har mere mod på teknologien foreslår jeg, at man anvender app´en aurasma og specielt studio.aurasma.com/. Her kan man for alvor lege med augmented reality og danne sig et billede af fremtidens muligheder.