BLOG
Empty article - Subtitle
De mediepædagogiske kreatører
Løgstør Skole og "De 7 IT-projekter"- Projekt Digitalforandringsledelse
Løgstør Skole og ”De syv IT-projekter” -
Projekt Digitalforandringsledelse
”De mediepædagogiske kreatører” - bryd gamle vaner og skab nye læringsmiljøer
Mange husker de første lommeregnere med kun de fire regningsarter og til en voldsom høj pris - omkring 600 kr. I dag kan en lommeregner købes for 10 kr. Derudover blev der oprettet kurser i brugen af dem, og derefter blev der indkøbt klassesæt til supplement for regnestokken.
Da det blev muligt, begyndte en del skoler at interessere sig for EDB. Der blev indkøbt rasende dyre mikrodatamater. Hvem husker ikke Piccolo? Den kostede meget mere end en dyr Apple i dag. Andre produkter var Piccoline, Butler og Comet, som blev brugt til løsning af forskellige aktuelle opgaver uden at indgå i læseplanerne som læringsmiddel. I Danmark blev der i 1973 udviklet et programmeringssprog Comal 80. Her forsøgte man så at lære eleverne at programmere, og på nogle skoler havde man investeret i en matrix-printer, så man kunne udskrive i endeløse baner. Senere blev valgfaget datalære indført i Folkeskolen. Alt dette er nu historie. Piccolo og andre blev ret hurtigt overhalet af IBM, som kom med deres personlige computer, forkortet pc.
Folkeskoleloven i 1990 indførte EDB som et nyt obligatorisk emne. Man ville sikre, at eleverne gennem hele skoleforløbet erhvervede sig de grundlæggende færdigheder i brugen af IT.
I dag tænkes der anderledes. 130 skoler landet over er nu godt et år henne i projekt ”Digitalforandringsledelse”. Skolelederforeningen, Kl og Undervisningsministeriet er gået sammen om en fælles offentlig digitaliseringsstrategi på skoleområdet.
I Folkeskoleloven 1993 blev IT skrevet ind som krav. I fælles mål har IT fået dedikeret sit eget faghæfte, nemlig faghæfte 48. Faghæftet beskriver 4 temaer, som forventes prioriteret og integreret i alle skolens fag. De 4 temaer er informationssøgning og indsamling, produktion og formidling, analyse og endelig kommunikation, videndeling og samarbejde. Samtidig er der i flere omgange afsat trecifrede millionbeløb til at understøtte de officielle krav. Alligevel synes det stadig at være en massiv udfordring for mange lærere at integrere IT som en naturlig del af undervisningen. En integrering, hvor IT ikke bliver et tema i sig selv, men i stedet en hjælp til at lære folkeskolens fag og måske endda påvirke skolens pædagogiske praksis.
Projekt ”De mediepædagogiske kreatører” handler om pædagogisk og didaktisk design. Når det i mindre grad lykkes med IT, skyldes det muligvis, at det som underviser ikke blot handler om at tilegne sig en teknologisk kompetence. Ny forskning peger på, at IT i undervisningen først lykkes, når der sker et kompleks samspil mellem underviserens faglighed, underviserens pædagogiske praksis og den teknologiske forståelse.
At besidde og anvende en sådan kompleks kompetence kræver nytænkning og kreativitet. At være kreativ og nytænkende i forhold til at gentænke sin didaktiske praksis gennem forståelse af den teknologiske påvirkning er en kompetence, der kan tilegnes. ”De mediepædagogiske kreatører” er et af Løgstør Skoles 7 IT-projekter, og seks lærere og to pædagoger arbejder med skolens IT-praksis med det klare mål at bryde gamle vaner og opbygge nye læringsmiljøer og teknisk forståelse. I dette projekt er benspænd tilladt i forhold til daglig IT-praksis. Det drejer sig også om, hvordan og ikke mindst hvorfor de digitale læremidler skal bruges i undervisningen. Kreatørerne skal medvirke til, at IT ikke kun benyttes, fordi der skal være IT i undervisningen. IT skal give merværdi. De platforme, børn og unge kender fra dagligdagen, udnyttes og inddrages i undervisningen, som derigennem bliver mere motiverende for eleverne.
I projektet ”Mediepædagogiske kreatører” arbejder vi på at fremelske kreativitet og nytænkning i forhold til at integrere IT i læringsmiljøet. Vi tager udgangspunkt i deltagernes egen praksis. Med udgangspunkt i forskellige medier udfolder vi, hvordan de kan fremme læring – og påvirke den didaktiske tænkning.
Målet er fremadrettet at forankre lysten og evnen til at turde være kreativ i egen mediepædagogiske praksis.
