BLOG
Empty article - Subtitle
Digital balancegang
Hvordan får vi valgt det gode digitale læremiddel blandt alle de tilbud, vi bliver bombarderet med lige nu? Hvad med at anvende nogle af tilskudsmillionerne til en praksisnær vejledning på området?
I sagens natur er balancegang en vanskelig kunst! Og for øjeblikket er balancegangen mellem lanceringen af de digitale og de analoge (eller snarere de ikke-digitale) læremidler ved at tippe helt rundt. Muligheden for at opnå tilskud til indkøb af digitale læremidler har betydet, at al tyngde ensidigt placeres i denne side. Et af de steder, hvor det ses tydeligt, er i forlagenes annoncer for læremidler, dels i fagblade og dels her i Folkeskolen. Et hurtigt gennemsyn viser udtryk og slogans som: "Det hele foregår på nettet! - få tilskud", "Komplette undervisningsforløb" eller " Online genreskrivning". Udtrykket digitalt er alle steds nærværende for øjeblikket. Vi får tilbudt "Digitale nyheder- til dig, der vil styrke din digitale danskundervisning", "Digital hjælp til at differentiere og afvikle undervisningen" eller "Digitale læsesites". Hvad det digitale egentlig dækker over kan være svært at gennemskue. Eller hvad med: "Interaktiv online indlæring af ordforråd"? Nogle steder skal hele undervisningen åbenbart reddes af it med "Digital samfundsfagsundervisning". Sjovt nok er citatet: "Digitalisering i skolen. Det skal handle om DIDAKTIK og ikke teknik" fra en annonce om et funktionelt læremiddel, et værktøjsprogram.
Det er sandelig ikke blevet lettere at vælge læremidler i dag. Slet ikke hvis man rent faktisk gerne vil inddrage it i sin undervisning og heller ikke hvis man ser muligheden for at få tilskud til indkøb af læremidler som potentiale for at styrke den faglige undervisning. For hvilke af disse digitale vidunderlæremidler vil kunne bidrage til det?
Vi har i Danmark en enestående tradition med private forlag, der leverer troværdige læremidler, som skolerne investerer i. Flere forlag har i adskillige år udgivet gedigne gennemarbejdede læremidler, som lever op til den lange række af krav, der stilles til læremidler. I sagens natur har jeg ikke undersøgt alle de læremidler, som ovennævnte citater stammer fra, men indholdet i flere af dem lever sikkert op til kvaliteten af de kendte ikke-digitale læremidler. Men hvordan finder man frem til netop de digitale læremidler, som det er værdifuldt for skolen at investere i?
Som Thomas Illum Hansen påpeger i sin artikel, "Evaluering af digitale læremidler" så er parameteret for indholdskvalitet det første og vigtigste forhold at se på og vurdere egnethed ud fra. Men når det udelukkende er det digitale element, der bliver eksponeret, er det vanskeligt at bedømme indholdskvalitet.
Praksisnær balancering med indkøbsnettet
I lyset af, at vi står over for den hidtil største investering i digitale læremidler med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, kan der gives både didaktiske og økonomiske grunde til at tildele evaluering af digitale læremidler større opmærksomhed. (Fra slutning af "Evaluering af digitale læremidler")
Måske skulle man overveje om nogle af tilskudsmillionerne kunne kanaliseres til en konkret vejledning omkring anskaffelse og anvendelse af digitale læremidler, så skolerne får indkøbt de rigtige digitale læremidler. Udover systemer til evaluering og direkte rating, mener jeg også, at der er behov for en mere konkret og praksisorienteret vejledning - gerne suppleret med foraer for erfaringsudveksling.
Balancen må genfindes, for selvfølgelig skal de digitale læremidler indgå i undervisningen, men valget af dem må meget gerne ske med begge ben plantet i jordnær praksis. Det ene ben kan så takle indhold og det andet brugervenlighed.
