Lærer med Cand. It eller dømt ude som oldtidslevn?

De unge kan i dag rigtigt meget med It og medier og er vokset op med teknologien. Alle fra og med årgang 2000 er udråbt som ”Digital Natives”. Vi har altså en befolkningsgruppe som fuldt ud forstår at leve med teknologien og kan begå sig i et samfund som i stigende grad oplever digitaliseringen ud i alle af livets små afkroge inklusiv skolen og undervisningen. Dette stiller store forventninger til læreren, som skal være teknologisk multikunstner i alt fra kvælstofkredsløb til elevernes digitale liv!

Medierne fremhæver mange historier om, hvordan elektroniske tavler og tablet computerne giver elever helt nye muligheder for udfoldelse med It og at de unge let og ubesværet behersker anvendelsen af disse teknologier. Lærere og It-vejledere bliver vel egentligt helt ubetydelige og nyttesløse, nu hvor de digitale indfødte hersker i skolen. Når så mange tilsyneladende besidder gode It-kompetencer og endda bliver hjulpet på vej af brugervenlige hardware og software hovedsageligt i form af apps. Er man ikke med på denne bølge, er man underviser nærmest et oldtidslevn!

It som fag ser tilsyneladende ud til at betragtes som et redskab i undervisningen på linje med blyanten og linealen. Et perspektiv som lærer og It-underviser, men også leder og organisation må forholde sig til. Nogle ville være fristet til at udråbe It som uddødt i undervisningen, og at faget i sig selv er blevet umoderne og irrelevant. Lærerne som ikke fuldt ud behersker anvendelse og undervisning med er yt og It-vejlederen er med sikkerhed hastigt uddøende, da alle lærerne let behersker undervisning og jonglering af fag, medier og it. De har jo snart alle iPad med apps og Interaktiv White Board, så hvor svært kan det være!

”Læreren som teknologisk multikunstner eller OLDTIDSLEVN”

Mange lærere har heldigvis taget teknologien til sig og anvender den til dagligt til administrativt arbejde og i undervisningen. Dette er ingen nyhed, og denne blog ville ikke have noget formål, hvis ikke det var fordi, at netop anvendelsen af It til og i undervisning alligevel viser sig at være en kompleks størrelse.

Faghæfte 48 ”It- og mediekompetencer i folkeskolen” anviser en tilgang til emnet, hvor lærerne introduceres for nye begreber som digital dannelse, den multimodale tekst og web 2.0 i forbindelse med digitaliseringen og udfordres til at anvende disse refleksivt og i praksis. Faghæfte 48 anviser 4 områder som bør inddrages i den faglige og tværfaglige undervisning, men er i den forbindelse meget abstrakt uden egentlige løsningsforslag eller klare definitioner mellem faglighed og it-faglighed. Det hele risikerer at blive et stort sammensurium hvilket medfører forvirring og ufokuserede løsninger.

Eksperter og medier fortolker undervisning og it på mange forskellige måder. Eksempelvis stiller Reimar Ivang, adjunkt ved Aalborg universitet, spørgsmål til hvor store kompetencer de ”digitale indfødte” egentligt besidder. Han påpeger i en forelæsning på DRs Danskernes Akademi, at det absolut ikke er entydigt, hvor stor en del af de unge, som egentligt er digitale indfødte.
Undervisning med en andel af digitale indfødte, som endda er mindre en forventet, bliver ikke lettere, når lærerne er presset til at medtænke og anvende den enorme masse af ny teknologi.

Professor Lars-Henrik Schmidt problematiserer i et debatoplæg i Politiken, at lærerne bliver specialister i didaktik og ikke i ekspertise. Det medfører manglende prestige og faglighed at kunne en smule om alt, men ikke meget om lidt. I dette perspektiv, antager jeg, at it-didaktik også indgår i dette pensum, som forventes at være del af lærernes naturlige undervisning, men som lidt frækt risikere, at ende ud lidt amatør it-undervisning som i de gode gamle dage, men på en ny måde. Det er ikke nok, blot at inddrage IT i sin undervisning, der skal også være klare mål og planer og først og fremmest viden om selve redskabet.

”De digitale indfødte kommer alligevel ikke, så måske FORBLIVE FAGEKSPERT OG HOLDE FAST I FAGET”

I praksis kommer anvendelsen og opfattelsen af It i undervisningen til udtryk på virkelig mange måder. Og Ikke alle med udgangspunkt i hverken faghæfternes eller eksperternes verden.
Jeg har set matematikundervisning gennem spil, hvor fagundervisningen kom til at fylde rigtig lidt, og spillet rigtigt meget. Læreren var tilfreds med aktivitetsniveauet i klassen, som var rettet mod spillet, og opdagede ikke, at eleverne brugte meget lidt tid på selve matematikken. Andre lærere har det til gengæld for svært med at lade eleverne ”flyve” ustyrligt rundt i programmer eller på internettet. De mangler synet for, at det også kan være læring, når eleverne eksperimenterer med mediet.

Det er altså svært at stille alle tilfredse og man risikerer at stille for få krav til eleverne i deres udøvelse af læring med it. Det er hverken nok blot at lade dem lege med apps og medier, eller udøve streng kontrol over deres læring med teknologien.

Måske mangler der i virkeligheden stadigvæk en fælles forståelse, forventningsafstemning og rollefordeling af It-fænomenet.
It som fag eller It i faget er vel ender ud i en diskussion om, hvorvidt og i hvor stor grad man anser It som at være en ”naturlig” del af lærerens undervisning. Jeg ser et behov for at reflektere over, om det virkeligt muligt for lærerne at være multispecialist i både fag og it. I hvor stor grad skal læreren anvende it, for at stadigvæk at kunne kalde sig for en god faglig underviser?

Skulle man i stedet fokusere på et mere formaliseret parløb med en it-didaktik specialist som f.eks. en pædagogiske it-vejleder? Lidt sat på spidsen ”HVOR MANGE EKSPERTISER KAN MAN EGENTLIGT AFKRÆVES?” It-didaktik er en kompleks størrelse, og jeg tænker, at man på hospitalsområdet heller ikke ville lade en tilfældig foretage kirurgisk indgreb, så hvorfor på undervisningsområdet?

Jeg mener, at vi er endnu ikke kommet til det punkt, hvor elever og læreres ”medfødte” it-kompetencer kan tages for givet, og der derfor stadigvæk er behov for fokus på en It-undervisning, hvor der differentieres mellem udøvelse og kompetencer med it. Mange elever og lærere har stadigvæk behov for at lære ”it-alfabetet” før der kan skrives gode stile.

Da der formentligt kun kommer flere krav og meninger i den it-mæssige retning. Håber jeg, at dette blogindlæg kan give næring til refleksion over egne anvendelse af It og en stillingtagen til, hvad som giver mening i undervisningen, og hvilket perspektiv man anlægger på It (i og med i faget).

Jeg tror man pt. stadigvæk skal holde fast i sin fagfaglighed, men bevare et åbent syn på læring og lege med på teknologiens muligheder for faglig udvikling, uden at ligge under for urimelige krav.