BLOG

Empty article - Subtitle

Taler vi samme sprog? Altså it'sk?

Hvordan kan man modvirke frustration over it i en it allestedsnærværende verden?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

It vırker allestedsnærværende og det var også i forbindelse med udfordringerne i den digitale verden, at jeg for nylig talte med en lærer, som skulle have styr på sin skoles digitale inventar af tilbud og abonnementer. Han lød ret opgivende i forhold til den forestående opgave og pointerede det store antal aspekter, som han i den forbindelse skulle forholde sig til.
Og der er meget at holde styr på. Jeg kunne kun sige velkommen til en i forvejen hyperkompleks verden, nu endda med et ekstra lag it.

Så hvordan kan man navigere og undgå frustration når it-begrebet rummer så mange forskellige perspektıver og aspekter. Endda en del af modsætningsfyldt karakter? Lad mig blot nævne nogle eksempler med inspiration fra den nuværende samfundsdiskurs.

Mobning på Facebook >< Sociale medier skal anvendes i undervisningen.

Udvælgelsen af digitale læremidler er ikke god nok >< Her på skolen har vi succes med gratis apps.

Det trådløse netværk er ofte nede og skaber problemer for undervisningen >< Eleverne elsker at arbejde med tablets og den digitale teknologi.

Skal skolerne betale for Officepakken >< Gratıs cloud-løsning?

Dyre iPads bliver let ødelagt >< Skal der prioriteres flere penge på bøger og vedligeholdelse af skoler?

Lærerne kommer ikke på kurser i den nye teknologi >< Digitale spil skal inddrages i undervisningen.


Alle disse eksempler rummer dels en “it-mæssig” dimension, men også mange andre forskellige perspektiver, blandt andet et organisatorisk, teknisk, etisk og læringsmæssigt perspektıv.
Hvis man foretager en diskursanalyse af diverse it-problematikker, så vil man nok finde frem til, at der er tale om mange forskellige problemstillinger, som ofte skæres over en kam og serveres på samme fad.

Så på trods af de utroligt mange ressourcer i form af forskere, praktikere, videncentre, It-fonde, osv., m.m., m.fl.! Virker det til at der stadigvæk er behov for en fælles mening og forståelse for it-begrebet. Eksperterne er ikke til stor hjælp, da de desværre ofte svarer i modstridende retninger. Så hvad kan man så gøre for at afhjælpe frustrationerne?

Det kan være svært at ændre på en bestående samfundsopfattelse og kultur, men man kan forsøge at påvirke den lokalt ved at begynde at tale samme sprog og få afstemt forventningerne til “it”.

Det kunne ske ved at udforme en lokal it-politik, som er beskrevet og vedtaget af en større personkreds end lederen, It-ressourcepersonen og en skolebestyrelse. Eftersom it fylder meget i alles hverdag og opleves ud fra mange forskellige opfattelser, burde man få medinddraget flere i processen, som skal bevæge sig væk fra blot at beskrive regler for Facebook og faktortal af elev pr. pc, men komme hele vejen rundt og danne en et værdigrundlag med beskrevne fordele og ulemper. Fx. “Vi tillader Facebook her på skolen fordi...”

I en proces hvor der løbende bliver argumenteret bredt og hvor de forskellige områder kategoriseres og omsættes lokalt, mindskes kompleksiteten for den enkelte samtidig med at begrebets omfang anerkendes og bearbejdes. Så ved læreren ud fra hvilke principper man HER indkøber digitale læremidler, hvorfor man HER ikke anvender sociale medier, eller hvorfor man HER bruger ressourcer på tablets og apps fremfor nye stole og bøger.

På denne måde kan det virke lidt mere sikkert at afsikre “it-håndgraneten”, som starter med at finde frem til et fællessprog og fælles holdninger på et stort og kaotisk område.