Karsten Bräuner
Blog
Er der plads til Ateistisk Selskab i religionsundervisningen?
Ateistisk Selskab skoser kristendomsfaget i folkeskolen for at være konfessionelt, men kritikken - og med den selskabet selv - falder uhjælpeligt igennem
"Er der plads til ikke-troende i religionsundervisningen?" spørger Nana Prentø fra Ateistisk Selskab retorisk på en "sponsoreret blog" på folkeskolen.dk.
Hun konstaterer helt korrekt, at kristendomsundervisningen ikke må være forkyndende, men studser så over formuleringen i fagets formålsparagraf om, at eleverne skal "forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske”. På den baggrund konkluderer hun, at "det slås altså fast, at religion er en del af alle menneskers liv." Dermed sætter hun fejlagtigt lighedstegn mellem den religiøse dimension og det at tilhøre en religion.
Frem for at kaste mig ud i en længere religionshistorisk udredning, der nok alligevel vil være spildt, vil jeg vende spørgsmålet om: Hvordan vil Nana Prentø rent fænomenologisk forklare eksisttensen af årtusinders religiøse idéer og praksis, hvis mennesket ikke havde en religiøs dimension? Som religiøse lederes magtmisbrug over masserne?
Men hvordan kan en trussel om noget, man ikke er disponeret for at frygte, fremkalde frygt? Hvordan kan en trussel om noget, mennesket ikke har begreb skabt om, være en trussel? Hvis der ikke findes en korrelation mellem truslens karakter og menneskets eksistentielle væsen, vil truslen være uvedkommende og uden gennemslagskraft. Derfor er den religiøse dimension en del af menneskets eksistentielle væsen.
Nana Prentø vil måske slå det hele hen som forførelse, løgn. Det vil dog være for letkøbt. Til det kan jeg indvende med Ahraham Lincoln: "You can fool all the people some of the time and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time."
I stedet for at have ulejliget mig med ovenstående atgumantation, kunne jeg bare have kigget på det alternativ, som Ateistisk Selskab ifølge Nana Prentø udgør til religionerne - herre jemeni!
I hæftet, som hun har uploaded på bloggen, skriver Ateistisk Selskab om sig selv: "Ateister er ganske moralske mennesker – ellers ville de ikke kunne fungere som vellykkede borgere i samfundet. Mange ateister har startet deres tilværelse som medlemmer af et trossamfund og har været gennem en personlig udviklingsproces, før de brød endeligt med religionen. Det betyder, at de ofte har været gennem flere og dybere moralske overvejelser end den gennemsnitlige troende." (Min kursivering).
Så er det selvfede, indoktrinerende niveau lagt, og det gennemsyrer hæftets katastrofale mangel på basal faglighed i et og alt.
For at eksemplificere dette, kan jeg citere fra hæftet:
"Kan man gå i kirke, hvis man ikke er medlem af folkekirken? Der er ikke nogen dørmand, der står og holder ikkemedlemmer ude af kirken, hvis man eksempelvis skal til nogens bryllup."
"Kan man gå i kirke, hvis man ikke er medlem af folkekirken? Der er ikke nogen dørmand, der står og holder ikkemedlemmer ude af kirken, hvis man eksempelvis skal til nogens bryllup. Det er nok de færreste erklærede ateister, der siger trosbekendelsen. Til gengæld er der ateister, der modtager nadveren, simpelthen fordi det for dem er en morsom tanke at spise sin gud." Hø, hø!
Et sidste eksempel, der paradoksalt nok, med Ateistisk Selskabs egne ord, bekræfter min indledende argumantation:
"Er ateister ikke bange for at komme i helvede? Når man ved, at der ikke findes noget helvede, er man heller ikke bange for at komme derhen."
Så nej, der er ikke plads til Ateistisk Selskab i religionsundervisningen!
