Må vi holde mor eller far udenfor?

• Spørgsmålet er ikke, hvorvidt både mor og far skal informeres
• Spørgsmålet er, hvordan far og mor informeres

Jeg er klar over, at verden kan være noget mere kompleks, end det perspektiv jeg i dette blogindlæg formidler!

I forbindelse med mit første indlæg her på folkeskolen.dk blev jeg spurgt, hvordan efterskoler kan forholde sig, når loven skal overholdes: Når stridende forældre med fælles forældremyndighed har samme ret til indsigt i barnets forhold. ”(…) men i alt dette skal vi også respektere eleven (som i vores tilfælde er 15-17 år). Hvad gør vi, når de ikke ønsker, at den ene forælder er involveret/får noget at vide?”

Nogle gange handler elevens ønske om, at barnets loyalitet primært ligger hos den ene forælder

Dvs. hos den forælder, barnet ønsker, at skolen er i dialog med. Det kan være ”berettiget” eller ”uberettiget”. Men sat på spidsen; så er en urimelig opførsel, fra for eksempel fars side af mod mor, ikke ensbetydende med, at fars forhold med barnet er skidt. Desværre har jeg alt for mange gange oplevet, at børns gode forhold til en af forældrene ændres, i takt med at forældrenes forhold forværres. Det sker, når forældrene ikke formår at holde deres indbyrdes konflikt ude af relationen til barnet.

Det gode eksempel er, når en voldsramt mor formår at støtte sit barn i at have et godt forhold til sin far – selv samme mand som har forvoldt hende skade.  

Som skole kan I indirekte støtte eleven i, at barnet ikke behøver at vælge side imellem mor og far

Når I viser eleven, at den anden forælder er en lige så vigtig samarbejdspartner som den forælder, der måske er blevet barnets allierede, kan det blive en hjælp for eleven. Især hvis skolen ikke blot henholder sig til lovgivningen, når eleven får at vide, at skolen er nødt til at involvere begge forældre. Dvs. når I desuden anerkender den forælder, som (måske helt ”uretmæssigt”) kan være hægtet af af barnets anden forælder. Signalér gerne hele vejen rundt, hvor vigtige begge forældre er i samarbejdet med skolen.

Uanset undgår skolen at blive en del af en verserende konflikt, hvis I med gennemsigtighed viser eleven og begge forældre, at I samarbejder med begge forældre. Det kan være, I differentierer i måden at samarbejde med og informere forældrene på, hvilket jeg kommer nærmere ind på. I sidste instans må forældre, som vurderer, at den anden forælder ikke bør inddrages i samarbejdet med skolen, kontakte Statsforvaltningen. Men I vil fortsat skulle samarbejde med begge forældre, indtil der måtte ligge en afgørelse om, at den ene forælder har fuld forældremyndighed.  

Spørg ind til baggrunden for barnets modstand på, at den ene forælder inddrages og informeres

Der kan selvfølgelig ligge helt andre grunde bag, at et barn eller en ung ikke ønsker, at en af forældrene (eller begge) bliver involveret.

- Hvor spørgsmålet;

om hvorvidt modstanden handler om, at barnet er fanget i en loyalitetskonflikt og er blevet indfanget som allieret med den ene af forældrene, kan være svært at få frem i det åbne. – Ofte er barnet ikke engang selv bevidst om, hvilke mekanismer der i sådan et tilfælde er på spil.

- Er spørgsmålet;

om at barnet eksempelvis er bekymret for sin forælders vrede, skuffelse eller noget andet, nemmere at få belyst:

• ”Hvad er det værste, der kan ske, når din mor får det at vide?”
• ”Hvordan tror du, hun vil reagere?”
• ”Handler det også om noget med din far – selv om det er mor, du ikke ønsker, vi fortæller det?”
• ”Hvilke konsekvenser eller følger tænker du, det kan få?”
• ”Hvilke gode ting kan der komme ud af det?”  

Lav aftaler med eleven om, hvordan I bedst muligt får talt med forældrene

• ”Hvad kan hjælpe eller gøre det nemmere, når vi skal informere din far?”
• ”Skal vi sammen fortælle din far det?”
• ”Skal jeg fortælle det, hvor du sidder ved siden af og lytter med? Så du kan følge med i, hvordan din far og jeg får talt om det, og hvad der kommer ud af det. Og så du kan supplere og korrigere, hvad jeg fortæller.
• ”Skal jeg mødes med din far uden dig, og bagefter fortæller jeg dig, hvordan det gik?”

Rammen for mødet bør nøje aftales med eleven. Barnet kan have brug for betænkningstid, så det finder mest muligt ro ved at overveje og vide, hvordan samtalen med forældrene skal foregå.

Der er selvfølgelig uendelige faktorer, som spiller ind i den enkelte situation. Og hver eneste tilfælde er unikt.  

Forklar eleven, hvorfor det er vigtigt, at I på skolen får talt med barnets forældre

- Som regel kan børn og unge godt forstå, at deres forældre kun bliver i stand til at passe på dem og tage sig bedst muligt af dem, hvis forældrene får at vide, hvordan situationen ser ud.

- Nogle børn har (nogen gange med god grund) mistillid til, at forældrene kan håndtere oplysningerne godt nok. Så er det, at vi som fagpersoner må støtte forældrene i at reagere bedst muligt på den viden, de får om barnet.

"Jeg kan godt forstå, du ikke har så meget lyst til, at din mor får det her at vide. Og at du er usikker på, hvordan hun vil modtage det. Hvis din mor bliver vred/skuffet/ked af det, så kan vi sammen – eller jeg kan – forklare, at det forholder sig sådan for dig, fordi ... Og jeg vil forklare din mor, at det, du lige nu har mest brug for, er at ..."  

Jeg oplever ofte en enorm lettelse hos børn og unge, når jeg tager ansvar for, at deres forældre skal inddrages!

Det hjælper, når den voksne er tryg ved at kontakte forældrene og formidle bekymringen til dem. Så bliver barnet også mere tryg. Jeg kan dårligt huske eksempler på, at forældre har reageret så uhensigtsmæssigt, som deres børn havde forestillet sig.

Forældrene reagerer oftest med relevant omsorg for deres barn.

Og her inddrager jeg også min erfaring fra de 15 år, hvor jeg har arbejdet med de mest udsatte børn og unge. Det hjælper naturligvis, når vi som fagpersoner støtter forældrene, så de tackler situationen bedst muligt i forhold til deres barn. Som regel rykker forældre og børn tættere sammen, når forældrene bliver opmærksomme på deres barns vanskelige situation.

~ Det er ikke alene forældres ret, at de som forældremyndighedsindehavere inddrages.  

~ Det er som regel også til barnets bedste.  

~ Det tynger børn at have hemmeligheder for deres forældre, og de har brug for forældrene.

I mine første fire indlæg her på folkeskolen.dk har jeg beskrevet, hvordan vi som fagpersoner med fordel kan gribe det an, når vi inddrager forældrene, også når de ikke ønsker vores indblanding eller er uenige i vores budskaber.